
KLIMAKRISE // KOMMENTAR – Alle generationer har mødt store udfordringer. Men generation Z, altså de unge, der er født i perioden 1995-2010 eller deromkring, kæmper op ad bakke mod en altomfattende klimakatastrofe, aflyste fremtidsdrømme og ingen udsigt til at få indflydelse i vores demokrati eller på fremtiden, for andelen af unge svinder, og de ældre bliver flere og flere. Aktivisme – inkl. spærring af broer og blokering af motorveje – bliver de unges eneste mulighed for at blive hørt, skriver Naima Yasin.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hver dag ser jeg den kamp, som generation Z gennemlever. Og det er ikke pga. det nuværende politiske klima. Det er ikke det faktum, at mennesker bliver sendt tilbage til krigshærgede lande, og at der ikke bliver gjort noget for at stoppe det.
Nej, det er det faktum, at hver gang jeg tænker på den realistiske fremtid, er alt, hvad jeg ser, at verden slutter. Det er det faktum, at generation Z ikke har drømme på grund af drivhusgasser, store olieselskaber og tusinde andre ting, som jeg ikke har energi til at blive vred over.
Før du råber ad mig, vil jeg præcisere, at ja, jeg ved, at andre generationer også gik igennem tonsvis af plager og modgang. Jeg ved, at mange ikke nåede at realisere drømme, fordi de voksede op under en af verdenskrigene eller noget lige så traumatisk. Men de havde i det mindste håbet om en fremtid. Uanset hvor forfærdeligt, deprimerende eller vanskeligt det var, så havde de en fremtid. De havde udsigt til en fremtidig familie, fremtidige børn, et fremtidigt hjem.
Generation Z har en fremtidig apokalypse. De har en fremtidig kold, øde, livløs jord, der ikke kan repareres, i udsigt. De har et fremtidigt ensomt, trist liv uden alle de ting, vi tog for givet – som ren luft og håb.

Unge går forrest
Til trods for at unge er en stadig svindende minoritetsgruppe i vores demokrati, går unge fortsat forrest i mange af de største politiske dagsordener, fx klimakampen, samtykkelovgivningen og kønsdebatten. Også i udlandet ser vi, at generation Z har spillet en kæmpe rolle fx i forbindelse med det netop overståede midtvejsvalg i USA, og det er unge, der står forrest i den iranske protestbølge.
Jeg ved godt, det ikke er tidligere generationers fejl, eller i hvert fald ikke helt, at fremtiden er så trist. Selvom tidligere generationer spillede en rolle i klimaændringerne, var de fleste af dem ikke klar over, hvad de gjorde. Men nu ved de, at katastrofen nærmer sig – eller det burde de i hvert fald. Beviserne er uigendrivelige. Men nogle benægter fortsat fakta eller nægter at acceptere konsekvenserne af deres handlinger.
Hvis du er arrogant nok til at være uenig med en klimaforsker, kan du bare tage et kig udenfor
Jeg prøver ikke at blive vred og deprimeret over ting som dette, men det er svært, når det føles, som om at verden går under om kort tid, og der ikke er noget, jeg kan gøre ved det. Undskyld, sagde jeg ”føles som”? Jeg mente “er”.
Fordi intet af dette er fup eller en teori eller en løgn. Det er blot fakta. Uanset hvad de tror, årsagen er, eller hvordan man stopper det, er alle klimaforskere enige: Klimaændringer er reelle, og konsekvenserne er ved at ramme os hårdt. Generation Z er ung på det tidspunkt, hvor konsekvenserne bryder igennem.

Hvis du er arrogant nok til at være uenig med en klimaforsker, kan du bare tage et kig udenfor. For ud over de åbenlyse, aktuelle og uhyre ødelæggende effekter som stigning i skovbrande, orkaner og andre naturkatastrofer, garanterer jeg, at du vil opdage, at vejret udenfor lige nu slet ikke passer til årstiden.
Politik handler om at definere rammer for fremtiden, men magten ligger i stigende grad hos alle andre end dem, der skal leve i fremtiden
Så undskyld mig, hvis jeg nogle gange bliver lidt vred på tidligere generationer eller deprimeret over fx at leve under den fjerde hedebølge på to måneder. Det er bare det, at det er svært at lade være, når det ikke giver mening at drømme om fremtiden.
Magt og tillid til de unge
Så mit spørgsmål er: Hvorfor giver man ikke den magt og tillid til de unge, som er nødvendig for, at de kan skabe de forandringer, der er brug for? De har vist, de kan.
I de seneste 20 år er andelen af ældre i det danske samfund vokset med 33 % — og i dag er over halvdelen af stemmerne placeret hos dem over 50 år, mens unge under 30 kun udgør 18 %. Udviklingen accelerer: Når den danske befolkning i det næste årti vokser med 279.000 personer, er mere end 228.000 af dem over 65 år.
Politik handler om at definere rammer for fremtiden, men magten ligger i stigende grad hos alle andre end dem, der skal leve i fremtiden.
De sidste mange måneder har vi set unge mennesker i frustration blokere motorveje eller afbryde tv-udsendelser i forsøg på at ændre fx klimapolitikken.
Nogle ser aktivisme som en trussel mod demokratiet, andre som den eneste mulighed for at få deres stemme hørt.
Rettelse: En tidligere version af teksten manglede nogle afsnit. Fejlen er rettet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og