IRAN // KOMMENTAR – Jeg under virkelig iranerne et regimeskifte. Det ville være dejligt en dag også selv at kunne besøge min familie i Iran, når præstestyret endelig er væk. Men det nye styre skal have legitimitet og opbakning fra det iranske folk, der befinder sig inden for Irans grænser, skriver Aydin Soei. Det nytter ikke noget at erstatte et diktatur med et nyt styre uden legitimitet.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I 1970’erne indtog Iran – med den tidligere shah i spidsen – en position som det land i verden, der brillerede med flest henrettelser og det største antal politiske fanger målt på landets størrelse.
Mange af dem med ledende positioner under shahens diktatur har siden revolutionen i 1979 levet dekadente liv i Californien, og de jubler i skrivende stund over, at deres landsmænd bliver bombet i Iran, mens de forsøger at køre shahens søn i stilling som ny magthaver i landet.
Mange socialister – deriblandt mine forældre – flygtede til Europa, da Khomeini og det nye præstestyre få år efter revolutionen skruede op for forfølgelse og drab på oppositionen. På det tidspunkt havde royalister og magthavere fra det foregående diktatur for længst taget deres blodpenge og var flygtet til USA.
Den dag i dag er den royalistiske bevægelse en størrelse, der har endog meget lille legitimitet blandt iranerne, men desværre har den adgang til en meget stor megafon i USA
Epicentret for royalisterne blev Californien, hvor de siden 1979 har levet dekadente liv, samtidig med at de har forsøgt at påvirke opinionen i Vesten ved at fremstille det gamle kongedømme, som om det var himlen på jord.
For få år siden begyndte de at demonstrere i Californien iført røde MAGA-kasketter og med AI-genererede billeder, hvor den gamle shah er iført MAGA-hat. Royalisterne har selvfølgelig straks taget Trumps udmelding om MIGA (Make Iran Great Again) til sig. Som om shahens gamle diktatur var ”great”.
Shahens søn, Reza Pahlavi, er kendt som ”Prince of Bel Air” med henvisning til hans levevis i Los Angeles, hvor han boede, før han flyttede til Bethesda i staten Maryland. Og han har minimal legitimitet blandt det iranske folk.
Men han er tæt allieret med Netanyahu, ligesom hans far var tæt allieret med Israel, der var med til at opbygge shahens berygtede efterretningsvæsen, som brutalt holdt den iranske opposition i skak frem mod den gamle revolution.
Meget tyder på, at det ville passe Trump og den amerikanske administration – og Israel – ganske fint at køre shahens søn i stilling som frontfigur for et nyt Iran, hvor han kan fortsætte sin fars historie som lakaj for USA.
Iranerne har aldrig tilgivet USA
Men kig på historien. Hvordan er det gået iranerne, hver gang USA har blandet sig og plejet egne geopolitiske interesser?
Iranerne har endnu ikke tilgivet USA det statskup, som det var med til at orkestrere i 1953, og som kortsluttede det iranske demokrati og væltede den populære premierminister Mossadegh, der var gået imod amerikanske og britiske interesser ved at nationalisere landets oliedrift. Statskuppet bragte shahen tilbage til magten, og med årene blev han i stigende grad paranoid og enevældig. Med stigende brutalitet undertrykte han sit eget folk med støtte fra USA og Israel, som hjalp med at udbygge hans efterretningsvæsen.
Statskuppet i 1953 har ført til en kædereaktion af begivenheder, der har gjort ondt værre og ført til det brutale præstestyre, som iranerne har været forbandet med i snart fem årtier.
Der var en udbredt fortælling i befolkningen om, at den gamle shah var en vestlig lakaj, der solgte ud af sit land, undertrykte sit folk og den iranske opposition og fungerede som marionetdukke for USA, som tilbage i 1953 havde bidraget til et statskup.
Dette er en væsentlig del af grunden til, at det iranske folk rejste sig imod shahens diktatur i 1979.
Desværre var det islamisterne med Khomeini, som vandt magten efter revolutionen, og USA lod dem gøre det, fordi alternativet var, at revolutionens socialistiske og prosovjetiske fløj ville indtage magten. Khomeini levede i eksil i Frankrig indtil det øjeblik, revolutionen var en realitet, og havde op til 1979 – modsat oppositionsbevægelsen i Iran, hvoraf store dele var blevet fængslet af shahens regime – adgang til en megafon i form af vestlige medier. Her blev han hyldet som oppositionsleder for frihedskampen, og Time Magazine kårede ham til ”Person of the Year”.
Kort efter revolutionen viste Khomeini sit sande ansigt, og præstestyret viste sig endnu mere brutalt end det foregående.
Det vil givetvis være i USA’s interesse med enten et militærdiktatur eller en tilbagevenden til kongedømme … Men iranerne fortjener bedre
Dette faktum skygger ofte for det, at shahens Iran også var et brutalt, undertrykkende overvågningssamfund, hvor et lille mindretal solgte ud af landets ressourcer.
Og den dag i dag er den royalistiske bevægelse en størrelse, der har endog meget lille legitimitet blandt iranerne, men desværre har den adgang til en meget stor megafon i USA, hvor repræsentanter for det gamle fasciststyre lobbyer for fulde gardiner og lader, som om de er repræsentative for den ”almindelige iraner”.
Jeg under virkelig iranerne et regimeskifte. Det ville være dejligt en dag også selv at kunne besøge min familie i Iran, når præstestyret endelig er væk. Men det nye styre skal have legitimitet og opbakning fra det iranske folk, der befinder sig inden for Irans grænser.
Det nytter ikke noget at erstatte et diktatur med et nyt styre uden legitimitet. Det vil givetvis være i USA’s interesser med enten et militærdiktatur eller en tilbagevenden til kongedømme, der de facto styres efter amerikanske interesser – ligesom store dele af Mellemøsten. Men iranerne fortjener bedre.
Du kan læse mere om Mellemøsten og Iran i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og