VALG I FILIPPINERNE // BAGGRUND – 36 år efter at faderen blev smidt på porten ved en fredelig “revolution” i 1986, er sønnen, Ferdinand Marcos Jr., ved valget den 9. maj blevet udpeget som præsident og det med et meget komfortabelt flertal. Hvordan kunne det gå til? Vil landet se en tilbagevenden til Marcos senior-tidens diktatur med misrøgt af økonomien, korruption, politisk forfølgelse, tortur og drab?
Efter at Marcos Jr. de seneste mange måneder i meningsmålingerne har ført feltet af 10 kandidater, med 30-40 procentpoints ned til den nærmeste kandidat, den liberale Leni Robredo, var resultatet ikke så overraskende.
Ifølge tal fra den officielle valgkommission, Comelec, havde Ferdinand Marcos Jr. ved optællingen af mere end 98% af stemmerne fået mere end 31 millioner stemmer, eller 58,74% af stemmerne, mens den nærmeste konkurrent, Leni Robredo, måtte nøjes med knap 15 millioner stemmer, eller 28%.
Marcos’ partner som vicepræsident, Sara Duterte, havde fået endnu flere og stod for 61% af stemmerne, mens Robredos partner Francis Pangilinan havde fået beskedne 17%. En overvældende sejr for Marcos-Duterte-alliancen.
Comelec, som domineres af medlemmer, der er udnævnt af præsident Duterte, har samtidig afvist klager om over Marcos’ valgbarhed. På trods af uregelmæssigheder, så som 1800 defekte valgmaskiner, vil valgsejrens størrelse formentlig feje alle indvendinger af bordet. Organisationen Asian Network for Free Elections har godkendt de senere års valg i Filippinerne som rimeligt “free and fair”.
Det overraskende er, hvordan det kunne lykkes den 64-årige Ferdinand Marcos Jr., også kaldet Bongbong Marcos, eller blot BBM, tidligt i præsidentvalgkampagnen at indtage en så dominerende førerposition. For BBM entrerede ikke kampen om præsidentposten med kufferten fyldt med store personlige bedrifter. De fleste ville tro, at blot navnet Marcos ville være en ulempe.
Fra “New Society” til bankerot
I Vesten fokuseres på fortællingen om faderen Ferdinand Marcos, den dygtige jurist, der blev demokratisk valgt i 1965, og som lancerede sit moderniseringsprojekt for det post-koloniale Filippinerne under den optimistiske overskrift “The New Society”. Kæmpe infrastruktur-projekter, effektivisering af risproduktionen, ikoniske kultur-bygninger, opgør med de traditionelle eliter, indvarslede en ny tid for landet. Men desværre fik Marcos for meget smag for magten og indførte i 1972 militær undtagelsestilstand og ændrede forfatningen med henvisning til kommunistiske guerillastyrkers operationer.
Marcos blev siddende helt frem til 1986, hvor han og familien med amerikansk hjælp måtte flygte over hals og hoved til Hawaii, efter store folkelige demonstrationer i Manila og tab af militærets støtte.
Inden da var hans moderniseringsprojekt kørt af sporet. Nye eliter af korrupte forretningsfolk, der var i lommen på Marcos, var kommet til, de store byggeprojekter blev finansieret ved gældsættelse, så den offentlige gæld blev halvtreds gange større. I 1983 gik nationalbanken bankerot, de sidste to år under Marcos faldt bruttonationalproduktet med 7% om året.
Op mod halvdelen af befolkningen levede under fattigdomsgrænsen. Marcos-styret gik hårdt til politiske modstandere. Ifølge Amnesty International blev mere end 70.000 fængslet uden rettergang, 34.000 tortureret og mere end 3.000 slået ihjel. En regeringskommission, nedsat af efterfølgeren, har senere opgjort, at Marcos-familien var eminent til at skrabe til sig af værdier. Det vurderes, at værdier for omkring 10 milliarder dollars blev placeret i skjulte bankkonti, ejendomme og kunst. Kun tre milliarder er senere bragt til veje.
Marcos Jr.’s beskedne resultater
Den unge Marcos var i 1986 29 år og udnævnt til guvernør i faderens hjemprovins, Ilocos. Han var næppe uvidende om, hvordan landet blev drevet. Selv opfordrede han i 1986 faderen til at slå hårdt ned på de folkelige demonstrationer, men militæret valgte at skifte side og bakkede op om folkets råb om demokrati. BBM har forsvaret faderens indførelse af militær undtagelsestilstand med henvisning til sikkerhedstruslen fra kommunisterne.
BBM har også været kreativ med eksamenspapirer fra Oxford University, hvor han ifølge universitetet aldrig færdiggjorde en grad. Som senator i den filippinske Kongres er der ingen lovgivning, der tilskrives ham. Oveni blev han af den afgående præsident Duterte, uden navns nævnelse, men ikke svær at identificere, i den tidlige valgkamp omtalt som en kandidat med kokain-problemer og som en svag leder. Den nu pensionerede højesteretsdommer Antonio Carpio har i The Inquirer 6. januar 2022 kaldt BBM uegnet til offentligt embede med henvisning til, at BBM endnu ikke har afsonet den dom han i 1995 fik for skatteunddragelse.
Der er ingen tvivl om, at Marcos-familien har været enormt drevne i at anvende SoMe energisk og effektivt for at omskrive historien med “fake news”
Så spørgsmålet mere end byder sig til. Hvordan – i hede hule helvede – kunne denne mand, med al den negative og historiske ballast, mandag den 9. maj fremstå som den klare vinder af præsidentvalget, hvor omkring 80% af de 67,5 millioner vælgere i Sydøstasiens næstmest befolkningsrige land stemte? Som en af mine mange frustrerede kontakter i Filippinerne, en højt placeret bankperson, skrev opgivende til mig for nylig: “Filipinos are blinded and I can’t give any explanations to this kind of stupidity”.
Nedenfor gøres et forsøg.
Marcos-dynastiets gradvise revitalisering – tålmodighed er en dyd
Filippinsk politik er i høj grad båret af personer og familiedynastier, ikke af programmer og ideologier.
Marcos Sr. døde i Hawaii i 1989. Allerede efter fem år i eksil, gav den siddende præsident, Cory Aquino, Imelda Marcos lov til at vende tilbage. Cory Aquino tillod dog ikke Marcos Sr.’s lig at blive repatrieret, men som god katolik, tilgav hun ham offentligt. “We forgive the sinner, but not the sin”.
Med i aftalen med Imelda var, at fru Marcos skulle være parat til at stille op til retssager om hendes ansvar for Marcos-tidens økonomiske og sociale morads. Det forhindrede hende dog ikke i at stille op til præsidentvalget i 1992. Hun blev nummer fem og slået af Aquinos forsvarsminister, Fidel Ramos. Det lykkedes dog Marcos Jr. at blive valgt som repræsentant for Ilocos Norte til Repræsentanternes Hus.
I 1993 tillod præsident Ramos, at det balsamerede lig af Marcos blev bragt tilbage til hjemstavnen Ilocos, hvor familien byggede et mausoleum i Batac, som blev et valfartssted for de mange trofaste Marcos-støtter. I 1995 lykkedes det Imelda at blive valgt til Repræsentanternes Hus for sin hjemegn, Leyte.
Igennem 1990’erne og 00’erne har Marcos junior og lillesøster Imee på skift været henholdsvis guvernør i Ilocos og repræsenteret Ilocos Norte i Kongressen. I 2010 blev Bongbong valgt til Senatet og fik med mere end 13 millioner stemmer syvende flest. Imelda fortsatte i Repræsentanternes Hus, mens Imee som guvernør tog sig af Marcos-familiens hjemmebane i Ilocos.
I 2016, tredive år efter at familien i al hast måtte flygte med helikopter, forsøgte Marcos Jr. at komme tættere på præsidentpaladset, og stillede op til posten som vicepræsident, som i Filippinerne vælges separat fra præsidentposten. Det lykkedes næsten. Han fik 34,47% mod Leni Robredos 35,11%. I efteråret 2016 indfriede præsident Duterte et løfte, han havde afgivet under valgkampen. Marcos-familien fik lov at overføre liget til Manila og Marcos Sr. blev gen-begravet på Helte-kirkegården, Libingan ng Mga Bayani, i udkanten af Manila. Det hele foregik dog uannonceret og kun med deltagelse af en snæver kreds for at undgå store demonstrationer.
Marcos-fortiden idylliseret – historien omskrevet
Hvidvaskningen af fortiden har kørt i mange år. Marcos Sr.-perioden var ifølge familien og dens støtter “The Golden Era” i Filippinerne, økonomisk, politisk, kulturelt. At denne myte har kunnet overleve forklares ofte ved, at der ikke i tilstrækkelig grad blev taget hånd om det i skolernes historieundervisning.
Lila Ramos Shihani, tidligere generalsekretær for UNESCO-kommissionen i Filippinerne og højt placeret embedskvinde i det filippinske udenrigsministerium, har på det netbaserede medie Rappler i december 2021 rettet en heftig kritik mod de mange undervisningsministre, der siden 1986 har forsømt at sikre skolebøgernes objektive fremstilling af Marcos-perioden. LRS er i øvrigt niece til tidligere præsident Ramos, og halvfætter til Marcos Jr.
Med kufferterne fyldt med de mange skjulte finansielle ressourcer har Marcos Jr. haft mulighed for ansættelse af tusindvis af “net trolls” til at bearbejde især de yngre vælgere, der alene får deres information via SoMe
I en videokonference 2. maj rettede hun en sønderlemmende kritik af Det Liberale Parti (som bl.a. leverede de to Aquino-præsidenter) for en undervurdering af demokratiets skrøbelighed i Filippinerne. Hun peger samtidig på, at allerede fra omkring 2010 har Marcos-familien aktivt brugt SoMe, YouTube og TikTok til at omskrive historien. Hun kalder i en LinkedIn-artikel fra 2022 “revolutionen” i 1986, også kaldet EDSA-revolutionen efter hovedfærdselsåren in Manila, hvor de store demonstrationer fandt sted i 1986, for “unfinished”.
Shihani peger også på eliternes tætte gensidige relationer, trods konkurrencen om magten. For klaner som Marcos, Ramos, Cojuangco, Araneta, Roxas and Buencamino er der samtidig bånd, som binder dem uløseligt sammen. Ægteskaber på tværs af klanerne er hyppige. Mens Cory Aquino ofte kritiserede Marcos Sr., var hendes søn Benigno “Noynoy” Aquino mere forsonende over for sin onkel under sin præsidentperiode fra 2010 til 2016. Her kan også hentes forklaring på, hvorfor Aquinos reformprogram mht jord- og formueomfordeling i vidt omfang forblev uindløst.
Gentagelse cementerer løgnen
Der er ingen tvivl om, at Marcos-familien har været enormt drevne i at anvende SoMe energisk og effektivt for at omskrive historien med “fake news”. University of Philippines-professor Fatima Gawtaler i interview med Rappler 7. april om, hvordan man gennem mange år “ har bearbejdet vælgerne til være modtagelige for løgne og forvrængninger (om Marcos-perioden)”, i en sådan grad, “at nogle vælgere føler medlidenhed med Marcos-familien pga. den megen kritik, de udsættes for”.
Vinder af Nobels fredspris i 2022 og skaber af Rappler, Maria Ressa, udtrykte i en zoom-tale ved World Press Freedom-konference i Ottawa først i maj stor bekymring for, hvordan net-baseret misinformation generelt kan spredes ved algoritmer, som hun kaldte “opinions written in codes”. Slaget om vores tanker vindes gennem anvendelse af tech-platforme, sagde hun, idet hun brugte den filippinske valgkamp som eksempel. “The same methodology is used everywhere around the world… Pounding a lie a thousand times until it becomes a fact”.
Med kufferterne fyldt med de mange skjulte finansielle ressourcer har Marcos Jr. haft mulighed for ansættelse af tusindvis af “net trolls” til at bearbejde især de yngre vælgere, der alene får deres information via SoMe. Et flertal af vælgerne var ikke født eller for unge til at huske “EDSA-revolutionen” i 1986. Samtidig har det over for de ældre vælgere været muligt at anvende en mere klassisk metode i Filippinerne, køb af stemmer.
Systematisk har Marcos Jr. og Sara Duterte undladt at deltage i paneler med de øvrige kandidater, hvor borende spørgsmål kunne afsløre ubehagelige forhold. I stedet har de været hyldet ved massemøder under det simple budskab om “Unity in the Philippines” og med sang og musik.
Marcos Jr. styrket ved samarbejde med Sara Duterte
Præsident Dutertes datter, den 43-årige Sara Carpio Duterte, jura-uddannet som faderen, har siden denne blev præsident i 2016 været borgmester i Davao, provinshovedstaden på den store ø Mindanao i syd.
Hun lå som klar nummer et som præsident-præference, langt foran Marcos Jr., inden der var etableret en officiel liste over kandidater. Men Papa Duterte syntes, det var en dårlig idé, at hans datter skulle stille op til valget. Det er næppe det forhold, der har afholdt Sara, som er kendt for at have en meget selvstændig profil over for Papa.
At hun endte med ikke at stille op til præsidentvalget, men til vice-præsidentvalget, kan snarere skyldes politisk strategisk tænkning. I Filippinerne kan en præsident kun vælges for én seksårig periode. Ved at blive en del af Marcos-regeringen, og forventeligt en meget aktiv og indflydelsesrig vicepræsident, kan hun komme til at sætte et solidt fingeraftryk på Filippinerne gennem 12 år (når/hvis hun om seks år vælges som præsident).
Der er ingen tvivl om, at Sara Duterte har været med til at give Marcos Jr. legitimitet i større dele af Filippinerne og selvfølgelig særligt i syd, hvor Duterte-familien har en meget solid opbakning, mens Marcos-familien historisk står stærkt i nord.
Selv om præsident Duterte har undladt at give officiel støtte til Marcos, så har datterens alliance med Marcos skabt den klare favoritposition, han indtog fra starten, da de officielle kandidater var annonceret og meningsmålingerne gik i gang. Sara Duterte selv ses som en effektiv og beslutsom politiker ligesom faderen. Marcos Jr har ikke fremlagt noget egentligt program, men ofte sagt, at han vil videreføre Dutertes politik.
Arven fra præsident Duterte
Selv om der i Vesten har været omfattende kritik af Duterte, særligt hans brutale anti-narkotika politik, som ifølge Human Rights Watch angiveligt har ført til politiets drab af flere tusinde narkohandlere og -brugere, så har Duterte gennem hele sin regeringsperiode haft misundelsesværdigt høj opbakning i befolkningen. Også efter at International Criminal Court har indledt officiel undersøgelse af Dutertes politik. Lige før covid-krisen nåede Duterte op på godt 90% tilslutning.
Mens Duterte møder ringe sympati i Vesten, har han faktisk taget vigtige skridt til åbning af økonomien og banet vejen for udenlandske investeringer, der herved skaber øget konkurrence og flere jobs. Duterte har indgået fredsaftale med den vigtigste muslimske guerillaorganisation i syd, og en ny og mere avanceret selvstyreordning, der vil skabe mulighed for økonomisk udvikling af det fattige Mindanao, er under iværksættelse.
Optimistisk kan man håbe, at det vibrerende og aktive civilsamfundsmiljø i Filippinerne vil modgå excesser
På det sociale område: eliminering af studieafgifter på statsuniversiteter, skridt mod en universel sundhedsordning, indførelse af muligheder for moderne familieplanlægning i et opgør med den tidligere magtfulde katolske kirke, hans intensiverede kamp mod fattigdom, rost af Verdensbanken, blev dog hæmmet af covid-krisen.
Til trods for at pandemien har været hård ved Filippinerne, har de internationale økonomiske-finansielle institutioner som Asian Development Bank og Verdensbanken ganske optimistiske projektioner for den filippinske økonomi, netop pga. de omtalte økonomiske reformer, for 2022 og fremover.
Forventninger til Marcos/Duterte-regeringen?
Marcos-Duterte-tandemmet har ikke offentliggjort et samlet program, men spredte udtalelser fra valgkampen kan bruges til at give en pejling af, hvor de vil hen.
Pessimister vil straks fokusere på menneskerettighedsområdet og pege på uhyrlighederne, der fandt sted under Marcos Sr., forklaret/forsvaret af Marcos Jr. Samtidig er Sara Duterte kendt for at være en hård nyser, der slægter faderens kontante stil efter. Der kan blive travlhed ved kølekummen.
Optimistisk kan man håbe, at det vibrerende og aktive civilsamfundsmiljø i Filippinerne vil modgå excesser. Måske der også vil være større følsomhed over for udlandets negative reaktioner. Marcos Jr. har sagt, at han vil fortsætte Dutertes kamp mod narkomisbruget og -handelen, men inden for lovens rammer.
Både den nye præsident og vicepræsident, der indsættes 30. juni, har tilkendegivet interesse for flere investeringer i både uddannelses- og sundhedssektoren, men ingen konkrete målsætninger er meldt ud.
Ligesom Duterte har taget livtag med den tidligere så magtfulde katolske kirke, så har Marcos Jr. signaleret, at han er åben over for at legalisere skilsmisse og tillade abort i “alvorlige tilfælde”.
Muslimernes selvstyreprojekt
Med Sara Duterte som VP er det svært at forestille sig, at præsident Dutertes forsonende holdning i forhold til den muslimske befolkning ikke vil fortsætte. Langt de fleste muslimer er bosat på Saras hjemø og har formodentlig været med til at sikre hende den meget komfortable valgsejr. Den stejle holdning, som Marcos Sr. havde over for muslimernes krav om en form for autonomi, vil Junior næppe være interesseret i at fortsætte.
Derimod må der forventes en uforsonlig holdning over for kommunisterne. De rumsterer stadigvæk i flere områder, men deres militære styrke vurderes i dag at være mindre end 5.000 mand, mens Marcos Sr. stod over for en velorganiseret styrke på cirka 30.000 mand. De vil fortsat kunne genere, men det vil blive svært for Marcos Jr. at henvise til dem som regime-truende.
Militært samarbejde og realisme
På det udenrigspolitiske område er Kina og USA de vigtigste partnere for Filippinerne. Det må forventes, at der vil blive gået på to ben i forhold til USA, ligesom Duterte reelt har gjort det. Han startede ud med bulder og torden og ønske om “separation” fra USA, lige inden han aflagde sit første besøg i Kina i 2016. Det forskrækkede mange, men tiden siden har vist, at det reelt drejer sig om et rationelt forsøg på afbalancering af Filippinernes interesser. Det militære, sikkerhedsmæssige samarbejde med USA er fortsat i god gænge, ligesom amerikanske firmaer er blandt de største investorer i Filippinerne.
Selv spørgsmålet om landets interesser i Det Sydkinesiske Hav ser i dag ud til, at stå mere klart.
Duterte og hans ministre har flere gange refereret til afgørelsen i juli 2016 af Det Internationale Tribunal i Haag som basis for forholdet til Kina. Samtidig er der realpolitisk markeret interesse i samarbejde om udnyttelse af de mange ressourcer, som formodes at gemme sig derude i havet. Marcos Jr. har givet udtryk for lignende tanker.
Dutertes tilnærmelse til Kina har kastet både øgede kinesiske investeringer og lån til Filippinerne af sig. Dog slet ikke i det omfang, det i første omgang blev forventet.
Skulle Marcos Jr. blive fristet til at forsøge sig med militær undtagelsestilstand, så kan han ikke regne med den opbakning, som Senior fik. Situationen var en anden omkring 1972. Marcos Sr. havde tidligere modstræbende ladet sig overtale til at sende styrker til vietnamkrigen. Højprofilerede amerikanske højniveaubesøg i Manila skete ofte, og så sent som i 1982 var Marcos på statsbesøg hos Reagan. En præsident Biden ville formodentlig ikke se mildt på suspension af forfatningen i Filippinerne. Men hvad med en Trump 2.0?
Præsident Duterte blev ofte fremstillet i vestlige medier som næsten enevældig, med flertal i kongressens to kamre. Marcos Jr. forventes at stå i samme situation, når alle tallene fra valget er kommet ind. Men Duterte måtte alligevel indse magtens begrænsninger. F.eks. lykkedes det ham ikke at få gennemført to højprofilerede sager på sit program fra 2016. Dødsstraffen blev ikke genindført, og forsøget på at decentralisere landet og indføre et føderalt system led en krank skæbne. Marcos Jr. gør klogt i at skrive sig disse erfaringer bag øret.
Marcos Jr. har modgået den megen kritik af hans families gerninger og frygten for, at han vil gentage dem, med at appellere til folk om at dømme ham på hans egne faktiske gerninger som præsident. Han bør ikke være nervøs for, at hans præsidentperiode vil gå uset hen. Både i Filippinerne og udenfor kan der forventes stor interesse for, om landet igen ender som “the sick man of Asia”, eller som “Østens Perle”.
Læs mere om Filippinerne i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
