KINA I AFRIKA // FILMOMTALE – I denne uge afholder Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) en festival med dokumentarfilm fra verdens forskellige brændpunkter. Festivalen Docs & Talks dækker blandet andet emnet migration og Kinas fremtrædende rolle i Afrika. Sidstnævnte vises på fornemste vis i filmen Days of Cannibalism, om kinesiske købmænds møde med Lesothos kvægfolk. Filmen skildrer på smertelig vis et kultursammenstød af dimensioner, når den kinesiske drage møder – og måske spiser – Lesothos kvægkultur.
Filmens instruktør, Teboho Edkins, har gennem fire år fulgt den lokale landsby og dens indbyggere i Thaba-Tseka for at skildre udviklingen i byen, befolkningens holdning til de nytilflyttede kinesere og deres entreprenørskab.
Edkins har forklaret, at han oplevede det skildrede kultursammenstød som en klassisk westernfilm, hvor magtbalancen i et lokalsamfund udfordres af den nytilkomne, den fremmede, som udfordrer status quo. Hvor der skal kæmpes om status og position i samfundet, og sat helt på spidsen: Hvor den stærkeste overlever efter devisen Spis eller Bliv Spist, heraf filmens titel, Days of Cannibalism.
Filmen kører i sit eget stilfærdige tempo og fanger på fineste vis den følelse af, at der på overfladen ikke umiddelbart sker det helt store i Thaba-Tseka, men at uroen overfor det fremmede og det ukendte alligevel ulmer under overfladen. Følelsen af mistro overfor de andre – både overfor nytilflytterne eller de lokale er ikke til at tage fejl af.
For magtbalancen er tippet og har skabt en ulighed mellem de nyankomne købmænd med penge og det lokale Basotho-folk, kvægholderne, som ser køerne som det vigtigste omdrejningspunkt for deres samfunds eksistens. Her er kvæg den absolutte værdienhed. Jo mere kvæg en mand har, jo højere position vil han have i lokalsamfundet. Det er ikke uden grund, at kvæg kaldes for den vådnæsede gud blandt Basotho-folket i Lesotho.
Kampen om den vådnæsede gud
På mange måder bliver koen og kvæget også et omdrejningspunkt for filmen. For kvæget har en særdeles vigtig betydning for Basotho-folket, ikke kun som status og livsgivende, men også som symbol for selve livet.
Helt samme status tildeles kvæget tydeligvis ikke af de kinesiske tilflyttere. For sidstnævnte ses kvæget blot som et dyr, der alene har en monetær værdi, når først det er slagtet, og som ikke tilnærmelsesvis tilskrives nogen symbolværdi for hverken liv eller status i lokalsamfundet.
Den kinesiske tilstedeværelse i Lesotho er ikke til at undgå at bemærke. Hos den lokale – kinesiske – købmand i Thaba-Tseka går flere af de stedlige kunder rundt i kedeldragter med Chen Weng Entreprise trykt på ryggen, alt imens de på den lokale bar synger langmodige sange om, at de lokale bliver udnyttet af de kinesiske tilflyttere.
På samme tid sidder de kinesiske entreprenører andetsteds i byen i deres butikslokaler og facetimer med familien hjemme i Kina og spiller kortspil, mens de funderer over, hvor nemt det er at spare op i Lesotho alt den stund, der ikke er noget at bruge penge på i landet.
I det hele taget er Kinas tilstedeværelse i Afrika ikke til at fejl af. Det er kinesiske firmaer, der står bag konstruktionen af lufthavne i mange af de afrikanske lande, de har opført skyskrabere i mange af samme landes hovedstæder, ligesom der står kinesiske firmaer bag bygning af broer og infrastruktur på kryds og tværs af det afrikanske kontinent.
Kultursammenstød er et globalt fænomen, som er i os alle. Ikke kun blandt kinesiske købmand i Lesotho eller kvægdrivere af vådnæsede guder
Hvor det i 1990’erne primært var amerikanske og europæiske firmaer, der sikrede sig hovedparten af de store og betydningsfulde anlægsprojekter i afrikanske lande, er det i dag kinesiske firmaer, der har sat sig særdeles tungt på dette marked. Og det er et marked, der i følge Verdensbanken menes at ville omfatte opgaver til en værdi af over 300 milliarder dollar om året frem til 2040. Det er med andre ord et særdeles eftertragtet marked, Kina har sat sig på, og som kun ser ud til at vokse og dermed øge den kinesiske tilstedeværelse på det afrikanske kontinent.
Det geostrategiske spil om Afrika
Det er en problematik, som giver mange vestlige regeringer anledning til bekymring. For ikke blot giver den stærke kinesiske tilstedeværelse i Afrika en vis berettiget vestlig frygt for, at Kina vil anlægge endnu en flådebase i Afrika. Kina har allerede en flådebase i Djibouti.
Men med kinesiske investeringer i afrikanske miner, vil det samtidig give landet mulighed for at kontrollere og hindre vestens adgang til at købe essentielle råvarer blandt andet til produktion af elektriske biler. Ikke bare på globalt plan skaber den kinesiske tilstedeværelse i Afrika spændinger.
Også i Thaba-Tseka er den lokale fagforening gået til kamp for bedre arbejdsvilkår og krav om lønforhøjelse til de lokale ansatte, fordi de kinesiske arbejdsgivere betaler for lave lønninger. Der er dog også forsonende toner at spore blandt lokalbefolkningen med den lokale radioværts opfordringer til byens indbyggere om at lære de lokale kinesere bedre at kende.
Filmen formår at vise det store i det lille. Det lille i det store. At vise kultursammenstødet på det meget lokale plan i Thaba-Tseka-landsbyen og samtidig få det hevet op på det kontinentale og globale plan – at kultursammenstød er et globalt fænomen, som er i os alle. Ikke kun blandt kinesiske købmand i Lesotho eller kvægdrivere af vådnæsede guder.
Med sin stille form og sit rolige tempo, formår filmen at indramme en af vores tids store udfordringer – globalisering og migration – på smukkeste vis.
Filmen vises den 26. februar kl, 17.15 i Cinemateket som en del af DIIS’ dokumentarfestival Docs & Talks fra den 22. -27. februar. Det fulde program kan ses her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her