ABBA // POVCAST – Den 5. november udkommer det første studiealbum med ABBA i 40 år. Voyage hedder det. Er det noget at tale om? Ja! – lyder svaret fra POV’s musikredaktør Jan Eriksen, der har inviteret ABBA-ekspert Thomas Hemdorff til en samtale om den svenske popgruppes overraskende comeback. Med udgangspunkt i 15 numre, heraf mange mindre kendte, taler de om myterne, musikken og om karrieren, der skabte stor popmusik, men kostede to ægteskaber.
Udover at være ’livslang ABBA-fan’ har Thomas Hemdorff arbejdet på to forskellige pladeselskaber, der begge havde ABBAs musik på deres repertoire. I den sammenhæng har han mødt både Björn og Benny. Også Jan Eriksen har interviewet begge d’herrer og Frida, i alt fire gange på telefon.
Thomas Hemdorff og Jan Eriksen har derfor både den private og professionelle tilgang til musikken, historierne og myterne om Agnetha, Frida, Björn og Benny.
Har du brug for reboote din ABBA-viden og måske begejstring er denne podcast vejen. Intet mindre end 15 af sine personlige favoritter i ABBA-kataloget har Hemdorff udvalgt. Ud fra de mange sange taler de to om ABBA med forskellige perspektiver og besvarer i løbet af samtalen disse spørgsmål:
- Hvad sker der egentlig med ABBA i 2021 og 2022?
- Hvad kom forud for ABBA?
- Hvad skabte musikken?
- Hvad var det med tekniker og producer Mikael B. Tretow og noget med at slå en kalkun ned på våd asfalt?
- Hvad er det med Agnetha og “the sound of heartache”?
- Hvorfor endte det med to skilsmisser, og hvorfor skabte ABBA en lille håndfuld af de smukkeste popsange nogensinde under de omstændigheder?
- Hvad er historien om det “ukendte ABBA-nummer”, “Just Like That”?
Lyt til podcasten her:
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her