BIOLOGISK KØN & TRANSKØNNETHED // REPLIK – Hvis man ønsker at afskaffe den biologiske kønsforståelse, er man nødt til at sætte ord på, hvad ”mand” og ”kvinde” betyder, uden blot at svare ”hvad synes du selv?” Hvis enhver kan sige, at de er det køn, de selv identificerer sig som, eksisterer køn slet ikke længere, og det er en bombe under tanken om transkønnethed, skriver Søren Stidsen, der diskuterer opfattelser af køn og transkønnethed, fremført af Helle Jacobsen fra Amnesty Danmark og POV’s Frederik Bojer Bové.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er trist at læse de svar, Helle Jacobsen fra Amnesty Danmark og cand.mag. Frederik Bojer Bové giver på Ole Nørskovs indlæg om transideologi.
Trist, fordi Jacobsen overhovedet ikke forholder sig til essensen i Nørskovs indlæg, og trist, fordi Bovés argumentation hviler på et tyndt et grundlag og en efter min mening svag videnskabsforståelse.
Biologien kan uden problemer fremsætte en definition af kønnene, som med udgangspunkt i genetik og anatomi helt utvetydigt opdeler langt over 99 % af befolkningen i han- og hunkøn
Helle Jacobsen har en klar og vigtig pointe, når hun peger på den diskrimination og urimelige behandling, som transpersoner har været udsat for gennem tiden og stadig udsættes for nogle steder.
De er ligeværdige mennesker og skal behandles og respekteres som sådanne, og derfor skal de naturligvis hverken diskrimineres eller udsættes for vold og chikane.
Levet erfaring skal ikke altid anerkendes
At de alligevel udsættes for disse ting, er imidlertid ikke et argument for, at deres oplevede virkelighed og levede erfaring skal anerkendes som objektivt sand.
Jacobsens argumentation kan koges ned til, at fordi transkønnede har en vedvarende og konsekvent levet erfaring af at være et andet køn end deres biologiske, og fordi de gennem så mange år har mødt modstand, og de desuden har det svært, så skal vi andre anerkende deres oplevede køn.
Der er imidlertid en hel del mennesker, der har det svært, fordi deres oplevede virkelighed ikke stemmer overens med det, der er objektivt konstaterbart, og som kunne bruge præcis samme argumentation.
Der er et stort behov for videnskabelig og logisk argumentation i debatten om køn og kønsidentitet, der alt for ofte bliver bygget på følelser og personlige beretninger
Alligevel kæmper Amnesty ikke for anorektikeres ret til at blive anset for overvægtige eller hypokonderes ret til at få oplevet sygdom behandlet, og mon ikke Amnesty ville protestere, hvis vi som samfund sidestillede paranoide med reelt politisk forfulgte?
Diskrimination og chikane kan og skal ikke forsvares, men at der følger lidelse med, når éns erfarede virkelighed ikke svarer til den objektive virkelighed, er hverken overraskende eller et argument for, at den erfarede virkelighed skal anerkendes.
Det er tværtimod et almindeligt grundlag for terapeutisk behandling.
Opdelingen i biologiske køn giver mening
Frederik Bojer Bové skal have den ros, at han faktisk forsøger at argumentere imod Nørskov på et videnskabeligt grundlag.
Der er et stort behov for videnskabelig og logisk argumentation i debatten om køn og kønsidentitet, der alt for ofte bliver bygget på følelser og personlige beretninger.
Imidlertid er der en del, Bové har misforstået.
Det er rigtigt, at hvis Nørskov havde skrevet, at der kun er to slags mennesker, mænd og kvinder, så kunne udsagnet falsificeres ved at fremvise en interkønnet person.
Dette er blot ikke Nørskovs påstand. Nørskov påstår derimod, at der kun findes to køn, og dette gør han velvidende, at der er mennesker, der ikke kan inkluderes i disse køn, og som derfor ikke har et køn, fordi de netop ikke passer ind i klassifikationen.
Ikke sådan at forstå, at vi kan sige noget sikkert om enkeltindividet på baggrund af kønnet, men tendenserne er så stærke, at det er intuitivt meningsfuldt
Så er det muligt, at Nørskovs beskrivelse af kønnene er upræcis. Sådan vil det ofte være, hvis man skal forsøge sig med en præcis definition uden for sit eget fagområde.
Det ændrer ikke på, at biologien uden problemer kan fremsætte en definition af kønnene, som med udgangspunkt i genetik og anatomi helt utvetydigt opdeler langt over 99 % af befolkningen i han- og hunkøn.
Eksistensen af interkønnede gør ikke denne klassifikation ugyldig. Vi ved af erfaring, at det er sådan, naturen normalt fungerer, og vi lever med det.
Vi definerer katte som firbenede pattedyr med haler, selvom vi godt ved, at der er katte, der fødes med tre ben eller uden hale, og der står ikke i lærebøgerne, at mennesket har mellem nul og fjorten tæer, selvom alt derimellem er set.
Nej, vi forstår og anerkender, at biologien rummer uregelmæssigheder, uden at vi derfor sætter spørgsmålstegn ved det normale, og uden at vi opgiver at klassificere.
Biologiske køn er relevant
Det leder os frem til Bovés spørgsmål om nødvendigheden, for er det overhovedet nødvendigt at opdele i køn?
Spørgsmålet er på sin vis stillet bagvendt. Selve opdelingen i biologiske køn er opstået, fordi den er meningsfuld. Man har fra tidernes morgen konstateret, at selvom man ikke i selve klassificeringen tager højde for disse ting, så siger køn noget generelt om vores psykologi, biologi, seksualitet, interesser og evner.
At den enkelte kønsdysforiske får det bedre psykisk, er ikke grundlag nok, hvis man ikke samtidig ser på behandlingens øvrige virkninger
Ikke sådan at forstå, at vi kan sige noget sikkert om enkeltindividet på baggrund af kønnet, men tendenserne er så stærke, at det er intuitivt meningsfuldt. Det gælder ikke for andre mulige opdelinger som hårfarve eller Bovés eksempel med teknologiske køn.
Men er opdelingen så nødvendig?
Nej, den er ikke i egentlig forstand nødvendig. Vi kunne godt leve uden. Det gode spørgsmål er derfor i stedet, om den er relevant, og ja, den er relevant. Det er den blandt andet de steder, som Nørskov nævner:
- Hos lægen
- I fængsler
- I kriminalitetsstatistikker
- I sport
- I omklædningsrum (safe spaces)
- I forskning
- På herberger/kvindehjem
- I #MeToo
Den relevans og dens stringens sætter Bové spørgsmålstegn ved med en række eksempler, der forudsætter, at han selv har ret. ”Skal cis-kvinder sidde [fængslet] sammen med transmænd? Man kan blive stærk og aggressiv af testosteron!”
Ja, for kvinder med kønsdysfori skal slet ikke have testosterontilskud, og ja, de skal sidde i et kvindefængsel, fordi de er kvinder. Transmand er et ord, der er falsk varebetegnelse, for der er netop tale om en kvinde.
De problemer med opdelingen, som Bové nævner, tager alle udgangspunkt i en virkelighed, hvor det biologiske køn er afskaffet, og de er derfor ikke relevante i vurderingen af, om den biologiske kønsopdeling er meningsfuld, hvis man netop ikke anerkender oplevet køn som reelt køn.
Behandling af kønsdysfori
Endelig er der spørgsmålet om behandlingen af kønsdysfori med bekræftelse (Gender Affirming Therapy).
Det er ifølge både Jacobsen og Bové en behandling, der virker, og derfor bør den benyttes. Det er et besnærende argument, men af mindst to årsager er det også aldeles uholdbart.
For det første er det et meget snævert grundlag, virkningen vurderes på. At den enkelte kønsdysforiske får det bedre psykisk, er ikke grundlag nok, hvis man ikke samtidig ser på behandlingens øvrige virkninger.
Bekræftelsesterapien hjælper måske den enkelte, men den sår samtidig tvivl om kønnenes definitioner og er derved med til at skabe øget forvirring hos resten af befolkningen, hvilket helt naturligt medfører, at der er flere, der får problemer med deres kønsforståelse.
Man må fremsætte et sammenhængende og meningsfuldt alternativ med konkrete definitioner på kønnene
Jeg kunne med samme ret hævde, at skattesvindel er en god idé, fordi det virker. Jeg får flere penge mellem hænderne, og derfor får jeg det bedre.
Jeg tror, de fleste vil være enige i, at det er en meget snæversynet betragtning, for jeg skader jo samtidig samfundet som sådant.
For det andet ligger der en forfejlet virkelighedsforståelse bag. Præsten og modstandsmanden Kaj Munk sagde: ”Aldrig, aldrig, aldrig spørge, om det nytter, bare om det er sandt.”
Med det ville han sige, at vi skal kæmpe for det, der er sandt, selv hvis det ikke ser ud til at nytte.
Bekræftelsesterapien har det modsatte fortegn. Her spørger man ikke, om det er sandt, bare om det nytter. Det svarer til forældre, der lader deres børn tro på Julemanden, selvom han ikke findes. Det virker jo, og så bliver det levet erfaring. Det bliver bare aldrig sandt.
Uden køn, ingen transkønnethed
Hvis man ønsker at afskaffe den biologiske kønsforståelse, er man nødt til at gå en helt anden vej, end Helle Jacobsen og Frederik Bojer Bové gør.
Man må fremsætte et sammenhængende og meningsfuldt alternativ med konkrete definitioner på kønnene. Jacobsen, Bové og deres meningsfæller må sætte ord på, hvad ordene ”Mand” og ”Kvinde” betyder, uden blot at sige ”Hvad synes du selv?”
At sige, at enhver er det køn, de selv identificerer sig som, er det samme som at sige, at køn slet ikke eksisterer, og det vil da om noget være en bombe under tanken om transkønnethed.
LÆS HELE DEBATTEN OM TRANSKØN OG TRANSIDEOLOGI
LÆS HELLE JACOBSENS INDLÆG HER
LÆS FREDERIK BOJER BOVES INDLÆG HER
LÆS MERE I POV OM TRANSKØNNETHED HER
Topillustration: Transkønnethed giver ikke mening, hvis køn slet ikke eksisterer. Foto: Sharon McCutcheon, Pixabay
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her