Åbent brev til statsministeren

Dino Copelj 05.05.2021

ÅBENT BREV // KOMMENTAR – “Jeg husker, at Socialdemokraterne simpelthen var “Partiet” blandt mange mennesker med bosnisk minoritetsbaggrund. Intet parti kunne komme over eller ved siden af Socialdemokraterne. Socialdemokrater, som f.eks. Birte Weiss, har nærmest en ikonisk status blandt dansk-bosniere,” skriver Dino Copelj, som i 1990’erne selv ankom som flygtning til Danmark. Nu føler han sig imidlertid svigtet af sit eget parti.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kære Mette Frederiksen,

Jeg er født i 1977 i byen Trebinje, Bosnien-Hercegovina. Sammen med familien oplevede jeg etnisk udrensning på tætteste hold. Krigens grusomheder i 90’erne førte til, at familien kom til Danmark i 1993 som flygtninge.

Mine teenageår foregik enten i krigen eller flygtningelejre.

Jeg husker, at Socialdemokraterne simpelthen var “Partiet” blandt mange mennesker med bosnisk minoritetsbaggrund. Intet parti kunne komme over eller ved siden af Socialdemokraterne.

Socialdemokrater, som f.eks. Birte Weiss, har nærmest en ikonisk status blandt dansk-bosniere.

Ingen kan nogensinde glemme hendes medmenneskelighed og den store indsats som hun gjorde for bosniske flygtninge, da hun var indenrigsminister. Mange ved f.eks., at den 1. maj er både arbejdernes internationale kampdag og Birtes fødselsdag.

Man stemte socialdemokratisk både kommunalt og senere til folketingsvalg, for “sådan var det bare.”

Og dig Mette? Dig var man helt vild med, uanset hvad du gjorde eller sagde, for du var jo “hende, der græd,” da “vores” Mogens holdt sin afskedstale i 2005. Og man mente, at kun et ægte, godt og loyalt medmenneske kunne være så stærkt

Det kunne godt være, at andre partier havde nogle fornuftige ting at byde ind med, men inde i stemmeboksen, når det kom til stykket, valgte man alligevel at sætte kryds ved socialdemokraterne, bare for en sikkerheds skyld, for det gjorde man jo, da man ikke turde gamble med retfærdighed, medmenneskelighed og solidaritet, som socialdemokraterne var garant for.

I min familie genfortæller vi stadig anekdoten fra dengang, da min hustru tog vores yngste søn, som var en lille dreng på det tidspunkt, med ind i stemmeboksen til kommunalvalget. Da de kom ud, råbte knægten så alle i valglokalet kunne høre det, “Faaaaar, mor har stemt på Camilla Fabricius!!!”

Det havde moren nemlig fortalt ham, da han spurgte, hvem hun havde stemt på.

Man talte om den socialdemokratiske politik ved middagsbordet. Man talte, som man nu gør, også om de socialdemokratiske formænd.

Poul Nyrup havde man stor respekt for. Mogens Lykketoft elskede man. Helle Thorning-Schmidt var lidt speciel, men sikkert god nok, for hun var jo socialdemokrat.

“Hvem skulle have troet det?”, ville man måske have en tendens til at tænke, men når man kommer fra Bosnien-Hercegovina, ved man, at alt er muligt

Og dig Mette? Dig var man helt vild med, uanset hvad du gjorde eller sagde, for du var jo “hende, der græd,” da “vores” Mogens holdt sin afskedstale i 2005. Og man mente, at kun et ægte, godt og loyalt medmenneske kunne være så stærkt.

Og nu? “Dem”, “os”, “indvandrere”, “islamister”, “deres kultur”, syriske flygtninge, statsborgerskab, Rwanda, stramning af håndtryksloven … hvad sker der? Man er blevet utryg og fortvivlet.

Man føler sig solgt, forladt og svigtet, som om man er vågnet i en politisk twilight zone.

“Hvem skulle have troet det?”, ville man måske have en tendens til at tænke, men når man kommer fra Bosnien-Hercegovina, ved man, at alt er muligt, og at tingene godt kan gå den gale vej… ja, ret hurtigt.

Og det gør ondt!

Med venlig hilsen

Dino Copelj
Medmenneske

LÆS ALLE DINO COPELJS ARTIKLER HER

Topfoto af skribenten, Dino Copelj. Privatfoto

Dino Copelj

Forfatter, født i 1977 i byen Trebinje, Bosnien-Hercegovina. Sammen med familien oplevede Dino Copelj etnisk udrensning på tætteste hold. Krigens grusomheder i 90'erne førte til, at han kom til Danmark i 1993 som flygtning. I en særlig følsom periode i livet, teenageår, havde Dino enten status som undermenneske i byen Trebinje under krigen eller som flygtning i bl.a. flygtningelejre i Danmark, hvor han sad i uvished i tre år. Er uddannet som diplom i offentlig forvaltning og administration.