RESUMÉ
Nabokrigen, også kendt som Ande-Gate, er helt ude af kontrol. Spændingerne mellem den noget falmede stationsby, Folkerup, og andelslandsbyen Hipsted har nok altid været der. Den ene forsøger krampagtigt at holde fast i en status, som udviklingen for længst har taget fra den. I Folkerup har man fødderne på jorden. I Hipsted henter man inspiration og levebrød inde i hovedstaden.
Et læserindlæg kræver den lokale andefarm lukket for al dens svineri. Og så starter krigen mellem Hipstrup og Folkerup, der indeholder alt fra bedrag over kærlighed. De store medier svælger i alle tænkelige vinkler på sagen – senest har øvrigheden grebet ind. Og nu til generalforsamling i Top Pot Pop Festivalen …
🎄🎄🎄 FØLG POV’S JULEFØLJETON 1- 24. DECEMBER 🎄🎄🎄
”Men er det nu ansvarligt?”
Det var Robert Fridild, der talte. Året forinden var han blevet valgt ind i Top Pot Pop Festivals bestyrelse. Altid godt med noget friskt, ungt blod blandt de erfarne rotter. Nu deltog han i sit livs første generalforsamling i festivalens lokaler i det gamle mejeri i Hipsted.
”Unge mand, hvad mener du dog?”
Flere gange havde lokale rockere fra Shitting Ducks forsøgt at sætte sig på salget af euforiserende tobak, men hver gang var det lykkedes arrangørerne at kvæle dem med kærlighed, kædedans og kærnemælksbrød
Bestyrelsesformand Bilbo Madsen kradsede heftigt i sit lange, hvide skæg. Bestyrtet betragtede han Robert.
”Jeg mener: er det ansvarligt at begynde at sælge billetter allerede nu til festivalen næste sommer? Ingen aner, hvordan den her ’Ande-gate’ konflikt udvikler sig. Tænk, hvis vi bliver nødt til at aflyse.”
Nu var Bilbo Madsen direkte forvirret.
”Hvad i alverden har de ænder med vores festival at gøre?”
Blandt ældre borgere i Hipsted diskuteres det ofte, hvornår den første Top Pot Pop-festival blev afholdt. Blandt de ældste hersker den opfattelse, at det begyndte med en efter deres mening legendarisk flere dage lang happening i haven bag kollektivet Midgård. Ingen husker årstallet. Eller ret meget andet for den sags skyld.
Andre mener, at den første Top Pot Pop-festival blev afholdt i 1971, hvor der beviseligt var opstillet en scene på græsmarken bag det gamle mejeri, der dengang fungerede som kombineret keramikværksted, udsalg af chilensk folklore og kosmisk healingcenter.
Siden var festivalen blevet afholdt en gang om året på samme sted. Efterhånden blev festivalen afviklet med stor professionalisme. F.eks. havde det været noget af en landvinding, da der omkring 1983 blev indkøbt en generator, så der nu var lys på pladsen, og hovednavnet Stig Møller fremover kunne synge i en mikrofon.
Med en del besvær rejste Maria Månestråle, Bilbos … ja, hverken ordene ’kone’, ’kæreste’ eller ’partner’ var sådan rigtig dækkende her. Selv foretrak de det nepalesiske udtryk for livsven, Jivana sathi
Oprindelig stammede de eneste varer til salg på festivalpladsen fra de mange hampedyrkere i Hipsted og omegn. Men efterhånden var der boder med alskens økologisk mad, slik og drikkevarer. Og der var blevet råd til at hyre Stig Møller med bassist og trommeslager. Ja, der var ligefrem to scener.
En for dem, der fik honorar – eller naturalier – for at spille og en for amatører som f.eks. Roberts mor, Christina Fridild, der optrådte med sit Beyoncé Jam-band. Det ville være synd at sige, at Christinas vocal range helt ydede den amerikanske kunstners forlæg fuld ret, men det var der ingen, der bemærkede sidst på aftenen. Kun Robert, der derfor opholdt sig meget langt fra scenen.
Flere gange havde lokale rockere fra Shitting Ducks forsøgt at sætte sig på salget af euforiserende tobak, men hver gang var det lykkedes arrangørerne at kvæle dem med kærlighed, kædedans og kærnemælksbrød.
I vore dage plejede en generalforsamling i Top Pot Pop under Bilbo Madsens kyndige ledelse at være hurtigt overstået. Sådan havde det så sandelig ikke altid været. Af gamle mødereferater fremgik f.eks., at generalforsamlingen i 1993 havde varet en hel weekend, samt at det var blevet besluttet at købe en virkelighedsabsorberende astral algenib kantsugi.
Men efterhånden som nye generationer var kommet til, var der blevet strammet op på dette og hint. Det helt store gennembrud kom, da der blev indført rygeforbud under mødet.
Bestyrelsesformand Bilbo Madsen satte sig hovedrystende ned. Så brat at stolen knagede under ham. Hvad i alverden skulle der være galt med at sælge billetter til sommerens festival allerede nu i december – så folk kunne give billetterne som julegaver?
Alle her i Hipsted og Folkerup og omegn kender hemmeligheden bag de kongeskiver, du og Bilbo sælger til daglig her i det gamle mejeri – og på Top Pot Pop-Festivalen
Med en del besvær rejste Maria Månestråle sig. Hun var Bilbos … ja, hverken ordene ’kone’, ’kæreste’ eller ’partner’ var sådan rigtig dækkende her. Selv foretrak de det nepalesiske udtryk for livsven, Jivana sathi.
Maria rejste sig til tonerne af en bimlende, bamlende kakofoni, fremkaldt af utallige træsmykker i øreringe, hals- og armkæder.
”Hvor vover du at sætte spørgsmålstegn ved det, vi gør her? Sådan en fløs. Vi har været med her i 50, 49, måske 53 år. Må jeg udbede mig en forklaring?”
Først var Robert rådvild. Skulle han? Kunne han? Ville han? Men så så han på Juliane Bentzen, som han havde inviteret med til generalforsamlingen. Hun gengjaldt hans blik med et bestemt, fast smil. Juliane nikkede let.
”Hør nu her, venner,” sagde Robert med en styrke, han ikke selv havde troet befandt sig i den klejne teenagekrop. Spillede beundringen, der muligvis lyste ud af Julianes øjne, monstro en rolle?
”Alle her i Hipsted og Folkerup og omegn kender hemmeligheden bag de kongeskiver, du og Bilbo sælger til daglig her i det gamle mejeri – og på Top Pot Pop-Festivalen.”
Robert holdt en kunstpause.
”Vi ved alle sammen, at I blander jeres pot med tørret andelort, som I køber i spandevis hos Julianes far på Roast Duck. Selvfølgelig ved de det også på Folkebladet. Men hvad hvis nogen af de store medier får fat i sandheden? At arrangørerne af Hipsteds stolthed, Top Pot Pop, handler hos lortefirmaet Roast Duck? Så er det slut med jeres business, og det er slut med Top Pot Pop. Derfor synes jeg, vi skal vente, til sagen måske er gået i sig selv.”
Nu sad Bilbo Madsen ikke længere ved bordet. Han lå på gulvet. Besvimet.
Til lyden af endnu mere kling-klang fra træsmykkerne pegede Maria Månestråle på Robert. Hvad vil du, din, din … Nixon og Pinochet
Til lyden af endnu mere kling-klang fra træsmykkerne pegede Maria Månestråle på Robert.
“Hvad vil du, din, din … Nixon og Pinochet?”
”Den konklusion er det ikke op til mig at drage.”
Lige i det øjeblik syntes Juliane, at hendes gode ven lignende en kommende statsminister.
Topillustration: POV International.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her