
TEATER // ANMELDELSE – Latter, smerte, omsorg. Betty Nansen Teatret og Nørrebro Teater leverer to vidt forskellige forestillinger med ‘Livstidsgæsterne’ og ‘Alle gode ting’, men fælles er humoren og smerten. Og den omsorg, der vises publikum, når vi skal dele oplevelser på scenen i disse Covid-19-tider. Det er jo hele tre gode grunde til at gå i teatret og 10 stjerner til deling.
Det er nærmest rørende at møde den omsorg teatrene viser over for deres publikum.
Teater er altid en fælles oplevelse, men fællesskabet styrkes af den omhu, der vises for at mindske risikoen for smittespredning fra foyeren til scenen. Og de seks skuespillere i Livstidsgæsterne og Frank Thiel solo på scenen i Alle gode ting udstråler en sand glæde over endelig at kunne få lov til at spille teater igen. Med håndsprit, mundbind og afstand.
Det begynder med selvmord
Alle gode ting er fornemt fordansket fra sit engelske forlæg med referencer til danske byer og danske sange. Temaet er da også universelt: depression og selvmord. Det er – forbløffende nok – meget morsomt.

Det hele starter med barnets perspektiv på sin mors selvmordsforsøg. Det skete snarere fornemmes end forstås, og de voksne kan ikke forklare det, han ikke kan forstå. Drengens reaktion er at skrive en liste over titlens Alle gode ting, som han giver til sin mor.
Pludselig langer teksten ud, griber helt ind i sjælen og vrider til, så tårerne står i øjnene
Det hjælper lige så lidt som de officielle behandlingstilbud, så moderens depressioner vender tilbage, nogle gange også selvmordsforsøgene. Frank Thiel er både fortæller, instruktør af publikum, der optræder som statister i forestillingen og på stikord nævner nogle af de gode ting, og drengen, teenageren og den voksne, der skal tage stilling til sin mors sygdom.
‘Alle gode ting’ griber helt ind i sjælen
Det er som nævnt morsomt. Hvis man hører efter, er det også meget informativt om det at opleve depressionen (eller anden psykisk sygdom) indefra i en familie. Og pludselig langer teksten ud, griber helt ind i sjælen og vrider til, så tårerne står i øjnene.
Det afgørende er ikke, om vi har haft depression tæt inde på livet eller ej. I det øjeblik føler vi alle værdien af at kunne række ud og mærke, at nogen griber os.

Humoren og den elegante inddragelse af publikum – vi sidder alle i et intimt rum på scenen i corona-sikker afstand fra hinanden og tæt på Frank Thiel i midten – er med til at formidle svært stof. Det gør ondt. Men det løfter os til sidst op og tillader os at forlade teatret med et smil på læben og håb i hjertet.
Så altså fem stjerner til Alle gode ting og Frank Thiel for at styre publikum sikkert gennem monologen.
Livstidsgæsterne er genkendelige
Hvad det indre angår, så foregår Livtidsgæsterne inde i hovedet på en kvinde. Hun er ikke deprimeret, men er til gengæld udstyret med ikke blot en indre kritiker, men med et helt kritikerpanel.
Nu ved du, hvorfor kvinder læser dameblade – det er det eneste tidspunkt, hvor vores tanker er i ro
Det er benspænd i højeste potens. De personificerede stemmer er ikke hver især et problem, men i plenum er de i stand til at efterlade hende fuldstændig handlingslammet. Selv om den ene indser, hvad hun burde have gjort, så forhindrer de andre, at hun handler anderledes næste gang. Derfor hænger hun fast i fortiden.

Den ene kan ikke slippe drømmen om et bidet, den anden ærgrelsen over at have solgt en andelslejlighed i 2003 (som nu er 4 millioner værd). Den ene er hele tiden aggressiv, den anden i konstant forsvarsberedskab (med dansk hjelm anno 1940). Den ene ansvarsløs festabe, mens den anden forsøger at holde en dagsorden. Den ene lader som om karrieren går strygende, den anden kan ikke finde ud af at sige ja til en date.
Kvindesind
Er dette et kvindesind? Mænd kan have et lignende tankemylder, men noget er specifikt kvindeligt. Som min ledsager pointerede: nu ved du, hvorfor kvinder læser dameblade – det er det eneste tidspunkt, hvor vores tanker er i ro.
Det er i hvert fald langt lettere læsning end den kinesiske murstensroman, der nok er Nobelprisbelønnet, men som også er et hængedynd af fremmedartede navne, som læseren let går død i. Du ved; den der vigtige roman, der ligger synligt på sofabordet eller natbordet … men ikke rigtig kommer længere.
Fortællerens liste i Alle gode ting indeholder sjovt nok ikke teater. Jeg formoder, det er ren og skær ydmyghed
Line Knutzons tekst lader de seks personer gå rundt i de samme cirkler igen og igen. Oplevelser og pointer dukker op, bliver vendt, ignoreret eller fortrængt og vender så frygteligt tilbage senere hen. Eller et lag dybere. Det illustreres i scenografien, hvor samme scene gentages igen og igen i et uendelighedsbillede – som når du vender to spejle mod hinanden.

Det er ikke psykoanalyse som sådan, men det snerper. Tonen er lys, og vi får lov til at grine ad den selvsabotage, vi sikkert genkender fra os selv. Og ad de vidunderlige observationer, der er strøet ud undervejs (”den frisure får mig til at ligne min mor”). Det er egentlig trist – deprimerende – men i sin absurditet opløftende.
Og de resterende 5 stjerner til Livstidsgæsterne
Teatret vil os noget
Fortællerens liste i Alle gode ting indeholder sjovt nok ikke teater. Ikke spændende, original dramatik. Jeg formoder, det er ren og skær ydmyghed.
For det er altid en god ting med en befriende latter. Om det er ad Alle gode ting eller Line Knutzons Livstidsgæsterne. Det er altid godt at dele oplevelser med mennesker, man sætter pris på. Det er altid en god ting at få åbnet sine øjne. Det er altid godt at få tingene vendt på hovedet, så vi kan se verden med nye øjne.
Begge forestillinger er enaktere, så vi ikke skal tage stilling til afstandskrav og smittespredning i pausen. Men teatret vil os gerne. Og det vil os noget.
LÆS ALLE STEEN BLENDSTRUPS TEKSTER HER.
Alle gode ting spiller på Nørrebro Teater til 24. oktober
Med: Frank Thiel
Manuskript: Duncan Macmillan
Instruktion: Tom Jensen
Fotos Alle gode ting: Büro Jantzen.
Livstidsgæsterne spiller på Betty Nansen Teatret til 24. oktober
Med: Tryggvi Sæberg Björnsson, Niels Ellegaard, Elliott Crosset Hove, Xenie Noetzelmann, Maria Rossing, Ena Spottag.
Manuskript: Line Knutzon
Instruktion: Elisa Kragerup
Fotos Livstidsgæsterne: Emilia Therese.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.