trump-glowing

TTTT: Trump, Telefon, Twitter og Taiwan

af

Hvad foregik der egentlig i sidste weekend, da Donald Trump brød med næsten 40 års amerikansk udenrigspolitik over for Kina og den såkaldte Eet-Kina politik ved at tale i telefon med Taiwans præsident? Var det et diplomatisk faux pas? Et nøje overlagt strategisk nybrud eller måske et signal om en ny brik i handelspolitikken? Og er det farligt eller modigt – klogt eller dumt? Eksperterne er uenige. Annegrethe Rasmussen skriver fra den amerikanske hovedstad og interviewer POV’s Kina-skribent Jan Larsen.

WASHINGTON D.C. – Trumps samtale med Taiwans leder kan være et længe planlagt storpolitisk signal, som imødekommer en del af det republikanske partis ønsker om en hårdere kurs mod Kina i fremtiden under den nye præsident. Det fremgår af en artikel i Washington Post fra mandag i denne uge. I en anden artikel fra New York Times tirsdag med titlen “Trumps telefonopkald med Taiwan: diplomatisk bommert eller en ny start?” findes der tilsvarende vurderinger, men samtidig efterlades der i artiklen også rum til en vis usikkerhed om rationalet bag telefonkonversationen, der har vakt postyr i diplomatiske kredse i Washington D.C. og i det amerikanske udenrigsministerium.

Samtalens betydning er samtidig blevet underspillet af Trump selv og hans indercirkel af rådgivere, især af den kommende vicepræsident, Mike Pence, der har forsikret om, at dette ikke er begyndelsen på en konfrontativ ny kurs overfor Beijing. Trump betonede selv på Twitter, at det var den taiwanesiske præsident, der ringede til ham – som man kan se nedenfor; at det med andre ord var en art høflighedsakt fra den indkommende præsidents side. Trump har derudover også understreget, at Kina ikke “skal diktere hvem USA’s kommende præsident kan tale i telefon med.”

Trump understregede også, at kineserne ikke synes at tage udstrakt hensyn til USA, når det kommer til deres beslutninger. Igen via Twitter – den indkommende præsidents foretrukne kommunikationsform – skrev han:

Did China ask us if it was O.K. to devalue their currency (making it hard for our companies to compete), heavily tax our products going into their country (the U.S. doesn’t tax them) or to build a massive military complex in the middle of the South China Sea? I don’t think so!”

Handelspolitisk træk?

Baggrunden for telefonopkaldet, der har skabt betydelig irritation i Det Hvide Hus, der fortsat styres af Barack Obama frem til 20. januar, er som de fleste vil vide, at USA siden Nixons dage, eller mere præcist siden 1979, da amerikanerne indledte den diplomatiske kontakt med Kina, har undgået enhver officiel kontakt med Taiwan, som i Kinas øjne blot er en del af det store rige og ikke et selvstændigt land. Samtidig har en del af den udenrigspolitiske elite hos republikanerne i et stykke tid haft stærke politiske kontakter med Taiwan, der i modsætning til Kina er et demokrati. USA har også andre forbindelser med Taiwan, især militære og økonomiske.

Trump får dermed med sin samtale sendt et politisk signal til Beijing om, at han er klar til konfrontation med Kina. Hensigten kan være, at presse Kina til en mere gunstig handelspolitik set med amerikanske briller – man skal ikke glemme, at Trump først of fremmest er forretningsmand, og han kan simpelt hen have vurderet, at dette er den rigtige ‘salgstaktik’, hvis kineserne skal presses.

MERE POV
Velkommen til AMERIKA FØRST - Trumps æra af usikkerhed er startet

Som formuleret således af Zhang Baohui, professor i internationale relationer ved Lingnan University i Hong Kong i en artikel fra New York Times tirsdag:

“By showing strength at the beginning, he may hope to gain advantages in bargaining later with the Chinese. He is a businessman, and he could be bringing his business bargaining tactics to interstate relations.”

Man skal samtidig næppe tro, at det er omsorgen for menneskerettigheder og demokrati, der har motiveret den drevne byggematador, der på intet tidspunkt har trukket “demokratikortet” som hans modstander Hillary Clinton gjorde for år tilbage i en historisk tale med titlen “Women’s Rights Are Human Rights afholdt i Kina under FN’s kvindekonference i 1995:

Kineserne har reageret afdæmpet – i første omgang

POV Internationals Kina-skribent, Jan Larsen , der tidligere har været DR’s korrespondent i landet i seks år, vurderer, at  samtalen “tydeligvis var et diplomatisk faux pas. Et klodset et af slagsen. Men det er kun set ud fra den diplomatiske virkelighed, som USA-Kina har bygget op siden 1972 og med Eet Kina politikken siden 1979.”

Foto: Pixabay.
Foto: Pixabay.

“Trump tillader sig tydeligvis at sige, hvad han mener – og det behøver ikke nødvendigvis at være baseret på historiske fakta. Det er hans stil – og set fra den vinkel synes jeg egentlig det er OK, at han tager en lykønskningssamtale med den taiwanske præsident, Tsai Ing-wen. Et eller andet sted er logikken jo på Trumps side, når han ikke kan forstå kritikken af den ti minutters telefonsamtale. For hvordan kan Taiwan være USA’s ”fjende”, når USA har pumpet flere hundrede mia. i Taiwan, hovedsagelig for at beskytte det mod angreb fra Kina,” spørger han og fortsætter:

“Læg mærke til, at kineserne har taget situationen meget roligt. Afdæmpet, set i forhold til at Taiwan er ét af de mange T´er, der ellers altid fremmer hyper-sensitiviteten i Kina. Tibet og Tiananmen er nogle af de andre. Hvor man typisk altid har reageret skarpt og vredt, på rygmarv og gamle floskler, nærmest før udtalelserne er faldet.”

Stabilitet er nøgleordet hos alle når det gælder Asien og især Kina-USA forholdet

“Denne gang har den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, været afdæmpet og taler om, at ”det er et lille trick” fra Taiwans (ikke Trumps) side. Og selvfølgelig, som de formalister kinesiske diplomater altid er, høfligt har gentaget, hvad der egentlig blev aftalt mellem Kina og USA for 37 år siden. Og hvordan de opfatter Taiwan, nemlig som en udbryderprovins der bare skal tilbage til Kina.”

“Selv de statskontrollerede aviser neddæmper retorikken. China Daily skriver i søndagsudgaven, at hele sagen ”blot har vist, at Trump og hans overgangs-hold er uerfarne, når det gælder udenrigspolitik”. Og for lige at understrege at dette ikke er nogen stor sag, skriver avisen også, at ”der er ingen grund til at over-analysere byggematadorens ”usædvanlige handling”. Senere, mandag, har Kina dog understreget, at supermagetns syn på den uregerlige lille nabostat ikke er til forhandling, og at landet er og bliver en uadskillelig del af Kina.

Jan Larsen vurderer, at nogle af de kinesiske diplomater er ekstra opsatte på at forberede det første møde med Trump:

“Planen er at være i stand til at bore dybt og grundigt, når Trump første gang mødes med kineserne. På noget jeg vil betegne som en ”genopdragelsestur”, siger han og henviser til en analyse, han  tidligere har begået på POV International af forholdet mellem Beijing og Washington, hvis Trump endte som præsident.

MERE POV
Politikersex er som håndværkersex

Jan Larsen understreger, at “stabilitet er nøgleordet hos alle, når det gælder Asien og især Kina-USA forholdet”:

“Donald Trump formåede i weekenden på mindre end et døgn, efter samtalerne med Taiwans, Pakistans og Filippinernes ledere, at skabe tvivl om USA’s politik i Asien. Derfor er det lidt beroligende, at Kina i dette tilfælde vælger at holde sagen på et lavprofil niveau – og ikke vil springe op med trusler, så længe Trump er kommende præsident.”

Andre er mere skeptiske overfor effekterne af Trumps træk. POV Internationals sikkerhedspolitiske skribent Jørgen Dragsdahl  kalder Trumps handlen for et “vanvittigt og stærkt ideologisk træk. Trump sikrer ikke en stærk amerikansk position, idet USA vil stå meget svagt – ja udsat – i en sådan konfrontation. Hvis konfrontationen gælder Taiwans fremtidige forhold til Kina, er der ikke meget andet end krig, som kan sikre USA væsentlig indflydelse.”

“Hvis man blot tirrer Kina, mister man det nødvendige samarbejde med kineserne på en række felter, f.eks. Nordkorea. Og hvis Taiwan kortet på mystisk vis skal spilles i forbindelse med en handelskrig, vil Kina igen stå stærkt, fordi handelskrigen alvorligt vil skade amerikanske interesser.”

POV International lønner ikke sine skribenter. Men du kan donere til mit arbejde på POV International – både som skribent og som chefredaktør – direkte til mig via Mobile Pay: 93 85 05 85. Eller du kan lade være. Det er ganske frivilligt.

Topfoto: Pixabay – Public domain.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del gerne denne artikel med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden. Vi har ikke noget reklamebudget.

mm
Annegrethe Rasmussen

Annegrethe Rasmussen er medstifter af POV International, chefredaktør, USA-korrespondent og debattør. Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 står hun bag dannelsen af POV International sammen med Morten Bay og Signe Wenneberg. Privat er hun gift og mor til fire, og super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: AGR@pov.international

Seneste indlæg fra

Temple Kyoto

Et køkken af en anden verden

“Hemmeligheden i shojin ryori er begyndelsen, og på morgenstunden sættes en dashi over som det første”,
Gå til Top