mm

Katrine Axholm

Jeg er uddannet terapeut fra Psykoterapeutisk Institut i København. Derefter har jeg taget en gestaltterapeutisk overbygning på Københavns Gestalt Institut. Jeg har også deltaget på flere sommerkurser arrangeret af GATLA (Gestalt Association Los Angeles). Jeg kender alt til at skulle få en hverdag til at fungere og samtidig bevare gnisten og nærheden i mit (efterhånden gamle) parforhold. Jeg ved også hvad det vil sige at være alt for optaget af, hvad andre mon synes om mig og om jeg kunne leve op til deres forventninger.
Jeg har været afhængig af bekræftelse og anerkendelse og at få kærligheden på den helt specielle måde, som kunne fylde mit store indre usikre hul. Jeg er mest af alt optaget af parforholdet. I den relation kan vi lære allermest om os selv og jeg tror ikke det er tilfældigt hvem vi forelsker os i. I parforholdet kan vi udvikle os og blive bedre mennesker med endnu mere at give, både til os selv, men også til andre.
Ud over at have sessioner med klienter i min praksis, bliver jeg jævnligt brugt som ekspert i radio, skrevne med. Lige nu er jeg ved at optage en programrække til TV3 om parforhold, som bliver vist til efteråret 2017. Meld dig til mit nyhedsbrev, så skriver hører nu nærmere, når jeg ved, hvornår programmerne bliver sendt. Læs mere på axholm.com

Se alle skribentens artikler

Tør du vise hvem du er?

PSYKOLOGI – Er du bange for at fylde for meget, når du er sammen med andre mennesker? Eller bange for at være ærlig, og vise hvem du egentlig er? Psykoterapeut Katrine Axholm skriver om hvad der sker, når vi holder os tilbage, og hvorfor vi gør det. Og så får du et lille skub til at hvile i dig selv.

Kender du det? Du holder sider af dig selv tilbage, fordi du er bange for at blive afvist og forladt? Du tør ikke være vred eller ked af det. Lidt måske, men ikke for meget. Du må måske heller ikke være for glad. Ikke alt for glad i hvert fald. Eller i hvert fald ikke larme for meget med det. Du skal helst være afdæmpet og i kontrol og have styr på situationen.

Sådan er der mange af os, der har det. At vi ikke må fylde eller stikke af fra mængden, gøre os bemærket. Eller tro vi er noget. I hvert fald ikke bedre end andre. Til noget overhovedet.

Vi har (…) alle engang været i vores forældres menings magt og derfor været optaget af at være sådan som de ønskede, så vi kunne få kærlighed

De fleste har lært det hjemme hos deres far og mor. Der var sider, som blev elsket, og der var sider af dem, som deres far og mor ikke kunne håndtere eller ikke brød sig om. Som børn har de altså ubevidst lagt låg på de dele af sig selv. I dag er de voksne og far og mor har ikke længere den samme følelsesmæssige magt over dem. Men det er ingen hindring, for begrænsningen foregår stadig i deres hoved.

Vi har alle sammen en rem af huden – også jeg, selvom jeg har arbejdet med mig selv i årevis. De gamle fordømmende stemmer kan dukke op endnu. Vi har nemlig alle engang været i vores forældres menings magt og derfor været optaget af at være sådan, som de ønskede, så vi kunne få kærlighed.

Nu er vi voksne

I dag er det op til os selv hver især at gøre op med vores ophav og gøre os fri af begrænsende mønstre. At vi finder fred med at være de mennesker vi er, med alle vores styrker og svagheder. Med de sider som blev elsket og med de sider, som var forbudte. Som voksne er vi selv ansvarlige for, om vi vil fortsætte med at begrænse os selv, som vores forældre gjorde engang, eller om vi vil sætte os selv fri og leve vores fulde potentiale og dermed finde det, som lige præcis for os er lykken.

Det er fint og godt og helt op til den enkelte.

Det interessante er, at de der mønstre ofte bliver tydelige i vores parforhold og som forældre. Vi bliver konfronteret med os selv og bliver presset på måder, hvor vi virkelig har muligheden for at kigge på, hvem vi selv er. Og hvem vi har lyst til at være.

Når du lyder som dine forældre

Kender du det der med, at når du er presset, så kommer du til at sige de samme ting til dine børn, som dine forældre sagde til dig, da du var barn? ”Kan du så gå ind på dit værelse, til du kan opføre dig ordenligt!” Du ved godt, det er det argeste sludder at fyre af og i øvrigt noget rigtig møg for et barn at blive ekskluderet fra familien.

Du kan sikkert godt huske, hvordan det føltes med bøjet hovedet at forlade bordet og gå ind i ufrivillig isolation på værelset. Så kunne du sidde der og skamme dig. Det eneste du lærte var, at du ikke var ok som den, du var. At du skulle tilpasse dig din familie, og at den ikke interesserede sig for, hvorfor du mon opførte dig, som du gjorde. Så det var ikke noget, der gavnede hverken dig eller din relation til dine forældre. Men du tilpassede dig.

Se på din historie og på, hvad du har med dig i din bagage, som præger den, du er i dag

Måske kommer du i pressede situationer til at gøre det samme ved dine egne børn. Medmindre du virkelig sidder på dine hænder og trækker vejret godt ned i maven.

Gør noget andet

Det første skridt til at begynde at gøre noget andet og bedre og til at lære at holde mere af dig, handler om at lære dig selv at kende. Se på din historie og på, hvad du har med dig i din bagage, som præger den, du er i dag.

Når du kan se på dig selv med mere milde øjne, så vil du også kunne begynde at gøre noget andet og bedre for dig og for dine omgivelser. Og det vil garanteret gavne både dit parforhold og dit forhold til dine børn. Begynd bare i dag.

Foto: Issara Willenskomer på Unsplash

Kategorier