Dengang jeg frekventerede Roskilde Festival var der altid minusgrader og skybrud med nedbør og ildkugler. Og vi stod i kø i 36 døgn under åben himmel, inden vi selv måtte slæbe alle vores pakkenelliker 17 kilometer igennem sneen, der nåede op til vores hager.
Og vi havde ingen gummistøvler, for de var udsolgt i hele Roskildeområdet, så vi måtte gå i bare tæer eller træsko uden hælkap.
Og der fandtes ikke rygsække eller rullekufferter, så vi havde vores ting med i en dragkiste og vores håndtaske var sådan en lille bylt på en pind.
Og vi havde ingen powerbanks og vores telefoner løb hele tiden tør for strøm, så vi måtte trække kabel, så vi kunne have vores fastnet med i teltet. Hvor der i øvrigt ikke var nogen teltdug, så det bestod faktisk bare af nogen lodrette teltstænger.
Og der fandtes ikke luftpumper, så vi pustede selv vores luftmadrasser op med munden, eller sov på nogen kviste vi havde samlet.
Og den eneste musik, der var, var Red Hot Chili Peppers og Brian Wilson. Og de spillede samtidig, så vi måtte vælge, hvad vi helst ville se, for Orange Scene og Arena lå 45 kilometer fra hinanden.
Og vi var 15 mennesker om at dele én lunken Bacardi Breezer og et halvt gram MDMA og én meget, meget lille potjoint.
Så suck it up, buttercups. Og god Ros!
Hovedillustration af Stig Nygaard, taget fra Flickr.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her