Status 2017 – Facts til diskussionerne om indvandring i det nye år

af

MIGRATION – Vidste du, at Saudi Arabien er blandt de lande, potentielle immigranter allerhelst vil til? At kun 0,5 procent af verdens befolkning flytter til et andet land hvert år? Eller at antallet af internt fordrevne er langt større end antallet af flygtninge, der søger til et andet land? To nye rapporter gør status på migrations-året der gik. Garbi Schmidt har læst dem, så du ikke behøver gøre det.

December er årsafslutning, statusmåned, og ét af 2017s store debatemner har – igen – været indvandring.

Holdningerne er mange, men hvad ved vi faktisk?

I sidste uge udkom to internationale rapporter om den globale indvandring med de seneste nye tal og analyser på området. Vi bringer her et overblik over det vigtigste i begge rapporter – så er du godt klædt på til indvandringsdiskussionerne i 2018.

Den ene rapport – World Migration Report 2018, udgivet af IOM (International Organization for Migration) er et digert værk.

Den anden publikation – 10 Trends Shaping Migration (udgivet af European Political Strategy Center som hører under Europakommissionen) – er langt nemmere at gå til. Denne er nærmest en pixibog, men formår ikke desto mindre at give et godt overblik på 21 langt fra tætskrevne sider.

God læsning!

– Hvor stor en andel af verdens befolkning er migranter?

Her svarer begge rapporter, at der er tale om omkring 3 (nærmere bestemt 3.3) procent. Umiddelbart er det procentmæssigt ikke meget mere, end tallet i 1970, hvor 2,3 procent af verdens befolkning var indvandrere. Man skal selvfølgelig tage med i analysen, at verdens befolkning er vokset betydeligt i de mellemliggende 45 år frem til 2015 (hvor de sidste tal er fra).

En bemærkelsesværdig detalje er, at antallet af migranter, som er flyttet fra et land til et andet indenfor en periode af fem år fra statusåret har ligget ret stabilt siden 1980

I 1970 var der således 84 millioner migranter globalt – i 2015 var tallet 244 millioner. En bemærkelsesværdig detalje er, at antallet af migranter, som er flyttet fra et land til et andet indenfor en periode af fem år fra statusåret har ligget ret stabilt siden 1980. Kun 0,5 procent af verdens befolkning flytter til et andet land hvert år.

Mange migranter flytter til et land, der ligger på det kontinent, hvor de allerede bor – det gælder for Europa og Asien. Nordamerika og Oceanien er kontinenter, som i særlig grad modtager migranter udefra. Latinamerika er et kontinent, som i særlig grad sender udvandrere til andre kontinenter.

En smule flere afrikanere flytter til et andet land på det arikanske kontinent end antallet, som udvandrer til andre kontinenter.

– Hvilke lande modtager flest indvandrere – og hvilke lande i verden sender flest afsted?

Top fem modtagerlande i verden er: USA, Tyskland, Rusland, Saudi-Arabien og England. Top fem afsenderlande er Indien, Mexico, Rusland, Kina og Bangladesh.

USA, Storbritannien, Saudi-Arabien, Canada og Frankrig er de lande, som potentielle immigranter allerhelst vil flytte til.

Hvad vi let kommer til at glemme, når vi taler om migration, er, at mange af verdens migranter slet ikke flytter fra et land til et andet. Tænk her Brasilien eller Indien – bare for at tage to eksempler, hvor millioner flytter fra land til by.

Antallet af internt fordrevne er langt større end antallet af de flygtninge, som søger til et andet land .. Over 50 procent af alle verdens flygtninge er under 18 år gamle

I 2009 var der hele 740 millioner mennesker, der kunne betegnes som interne indvandrere. Langt de fleste indvandrere – også dem, der krydser landegrænser – bosætter sig i byer. En tredjedel af verdens migranter bor i Europa. Af disse er over halvdelen født i et andet europæisk land.

– Men er der ikke flere flygtninge?

Jo, det er der, og der er tale om en kraftig øgning over de sidste ti år.

Her skal man huske på, at størstedelen af verdens flygtninge opholder sig i det land, som de hele tiden har boet i. I 2013 var der ca. 29 millioner internt fordrevne, i 2016 ca. 40 millioner. Antallet af internt fordrevne er langt større end antallet af de flygtninge, som søger til et andet land: ca. 23 millioner i 2016 (heraf var ca. 17 millioner under UNHCR’s mandat).

Af disse bor langt de fleste i det, som vi kalder for nærområderne. Af de 5,5 millioner flygtninge,som har forladt Syrien, har 2,8 millioner f.eks. bosat sig i Tyrkiet.

Flygtninge bor nu længere tid i de lande, som tager imod dem – simpelthen fordi konflikterne i hjemlandene er så langvarige, at det er svært at komme hjem. 48,8 procent af verdens asylansøgere har søgt om asyl i Europa. Af disse fik 56 procent positivt svar på deres ansøgning i 2016. I samme år var 30,5 procent af asylansøgerne i Europa, børn. Over 50 procent af alle verdens flygtninge er under 18 år gamle.

– Betyder klimaforandringerne noget?

Ja, og der er ikke tvivl om, at de vil komme til at betyde mere. Langt flere mennesker er for øjeblikket internt fordrevne på grund af naturkatastrofer end af krige og konflikter.

De samme faktorer, som får folk til at ønske, at de kunne flytte, er også dem, som tvinger dem til at blive: fattigdom, dårlig infrastruktur, og arbejdsløshed

Imellem 2008 og 2016 er der hvert eneste år blevet fordrevet mere end 25 millioner mennesker på grund af naturkatastrofer. Antallet forventes at stige. Lande i den tredje verden og kystområder er særlig sårbare.

– Er det ikke bare de fattige, som søger mod andre lande?

Rigtig mange mennesker i den tredje verden ville flytte, hvis de havde muligheden. De er – ligesom vi i Europa er – yderst bevidste om, hvad man har af muligheder i regioner som USA og Europa.

16 procent af verdens voksne befolkning ville gerne flytte til et andet land; i realiteten er det kun 1 procent, der gør det. De samme faktorer, som får folk til at ønske, at de kunne flytte, er også dem, som tvinger dem til at blive: fattigdom, dårlig infrastruktur, og arbejdsløshed. Det er forbundet med store udgifter at være globalt mobil.

Hvad er det der med flygtninge, indvandrere og mobiltelefoner?

Den digitale teknologi har enorm betydning for grupper af flygtninge og migranter. Adgang til digital teknologi er væsentlig for informationssøgning om modtagerlande; den er væsentlig for f.eks. flygtninge, mens de er på flugt og efter, når de vil holde kontakten med slægtninge; digital teknologi er væsentlig for smuglere, og digital teknologi er i stigende grad en måde, hvorpå værtslande kan hjælpe nytilkomne flygtninge og migranter (via fx apps) til at få den fornødne viden til at kunne finde sig hjemme i det nye land.

Næst efter terrorisme er indvandring den største grund til bekymring blandt europæere. Bekymringen bunder ofte i manglende fakta, f.eks. er der en tendens til, at folk tror, at der er flere indvandrere, end der i virkeligheden er

– Hvad med menneskesmuglerne? 

90 procent af de mennesker som kommer til Europa via Middelhavet, har på et eller andet tidspunkt haft kontakt med et smuglernetværk. For at komme smuglernetværkene til livs må man tænke langt bredere og i flere indsatsområder end nu. Til tider hjælper EU’s (og Unionens medlemsstaters) politik smuglerne mere end det modsatte.

– Er vi i Europa gode nok til at bruge indvandringen som en resurse?

Svaret er klart: Slet ikke.

Globaliseringen medfører konkurrence om de mest talentfulde mennesker, og der har Europa ikke været på forkant. I Europa ankommer flere ældre, og der er brug for vækst. Men langt de fleste indvandrere til Europa kommer ikke på grund af udsigten til et godt arbejde (som det er tilfældet andetsteds), men på baggrund af familiesammenføring eller som flygtninge. Globalt set er langt den største andel af indvandrere arbejdsmigranter, faktisk hele to-tredjedele.

– Har vi grund til at være urolige?

Næst efter terrorisme er indvandring den største grund til bekymring blandt europæere. Bekymringen bunder ofte i manglende fakta, f.eks. er der en tendens til, at folk tror, at der er flere indvandrere, end der i virkeligheden er.Viden er vigtig.

Ligeledes er det vigtigt at forstå samspillet mellem medier, den offentlige mening og politik.

Det er vigtigt at fokusere på, om eksisterende viden bliver brugt. Og det er vigtigt at forstå ekstremismens betydning som noget, folk flygter fra; som noget, der kan opstå på vejen til f.eks. Europa, og som noget, der kan forstærkes af social ekskludering i værtslandet.

Man skal dog være opmærksom på, om størrelsen af det reelle problem modsvarer det markante fokus det får: Et amerikansk studie fra 2016 viser eksempelvis, at amerikanere har 0,00003 % risiko for at blive slået ihjel af en udenlandsk terrorist.

Foto: P.Marioné, Flickr, CC under licens.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

Garbi Schmidt

Garbi Schmidt er professor (mso) i Kultur- og Sprogmødestudier på Roskilde Universitet. Hun har skrevet doktordisputats om Nørrebros Indvandringshistorie, og ph.d. afhandling om muslimske indvandrere i Chicago. Derudover er hun skønlitterær forfatter på forlaget Gyldendal, hvor hun debuterede i januar 2017 med den historiske roman Ebba. Skulle du have lyst til at donere til Garbis skriverier, er nummeret til MobilePay +45 27 24 38 09.

Seneste indlæg fra

Gå til Top