Filmanmeldelse af All the Way: ★ ★ ★ ★ ★ ud af seks.. Premiere på HBO: 21. maj . Instruktør: Jay Roach. Medvirkende: Bryan Cranston, Anthony Mackie, Bradley Withford, Melissa Leo, Frank Langella m.fl.
Abonnerer du på streamingtjenesten HBO Nordic? I så fald har du en af de indtil videre bedste film i år at se frem til, nemlig filmen All the Way, der netop har haft verdenspremiere i weekenden. Den er baseret på Robert Schenkkans prisvindende teaterstykke af samme navn og beskriver Lyndon B. Johnsons første år som USAs 36. præsident.
Handlingen udspiller sig således i den epokegørende periode, hvor Johnson blev svoret ind som præsident blot få timer efter, at Kennedy var blevet snigmyrdet i Dallas den 22. november 1963.
Vi følger Johnsons kamp for at få vedtaget borgerrettighedsloven i 1964 og hans kampagne for at blive genvalgt i præsidentvalget samme år, men ikke hans senere mareridt i form af den eskalerende krig i Vietnam. Den folkelige modstand endte med at gøre Johnson til en så hadet præsident, at han trak sig som demokraternes kandidat ved valget i ’68, hvor Nixon overtog embedet efter en valgkamp mod Johnsons tidligere vicepræsident, Hubert Humphrey.
En præsident langt bedre end sit eftermæle
Vietnamkrigen og Johnsons fald fra tinderne efter jordskredssejren over Barry Goldwater i ’64 er i øvrigt skildret i en anden fremragende HBO-produceret film, Path to War, der stadig kan streames på HBO Nordic. All the Way fokuserer derimod på begyndelsen i stedet for enden og har helt tydeligt til formål at rehabilitere Lyndon B. Johnson som en præsident, der gjorde mere for sit land end de fleste.
Den nuværende præsident, Barack Obama, har da også sidenhen i forbindelse med en tale i anledning af 50-årsdagen for vedtagelsen af borgerrettighedsloven anerkendt Johnson som en beundringsværdig skikkelse, der gjorde det muligt for Obama selv at blive valgt som USAs første afrikansk-amerikanske præsident
Tænk, at det ikke er længere siden, at en af den vestlige verdens mægtigste nationer stadig praktiserede raceadskillelse i Sydstaterne. Texaneren Johnson skulle kæmpe med næb og kløer mod sine egne sydstatsfæller i det Demokratiske Parti for at få dem til at opgive de mange diskriminerende Jim Crow-love, som sydstaterne havde indført i tiden efter den amerikanske borgerkrig for at forhindre afrikansk-amerikanerne i at leve på lige vilkår med den hvide befolkning.
En stor del af filmen er reserveret til at beskrive den indædte kamp mellem de liberale stemmer på Humphrey-fløjen hos demokraterne og de såkaldte Dixiecrats; demokraternes ledende folk i sydstaterne som f.eks. Alabamas Guvernør, George Wallace. Lyndon B. Johnson var afgjort af den opfattelse, at borgerrettighedsloven skulle gennemføres – alt andet ville være forfatningsstridigt. Han var en givetvis en mand, der var præget af sin egen fattige opvækst og følte en stor solidaritet med afrikansk-amerikanerne og de lidelser, de havde været påført igennem mere end et århundrede.
På den anden side gik han sjældent af vejen for at indgå moralsk tvivlsomme studehandler med både modstandere og allierede for at få enderne til at mødes. Dilemmaer og manipulationer, som filmen retfærdigvis også inddrager; Johnson bliver ikke gjort til genstand for unødig glorificering hér.
Det Demokratiske Parti husede engang flere prominente racister
Johnson samarbejdede med Dr. Martin Luther King Jr., men som det fremgår i All the Way, var relationen ikke mere hjertevarm end, at han også lod FBIs J. Edgar Hoover skygge og aflytte ham. Johnson stod til at skulle genvælges i ’64 og han var bange for, at de racebetingede optøjer i stater som Mississippi, hvor unge studerende forsøgte at registrere sorte amerikanske vælgere, ville få balancen til at tippe. Hvis Dr. King og Johnson pressede for hårdt på for at få Borgerrettighedsloven igennem, kunne Johnson risikere, at de sydstater, som historisk havde tilhørt demokraterne, ville gå helt i baglås og sænke ham, før han nogensinde var kommet rigtigt i gang.
Op til det amerikanske præsidentvalg her i 2016 har racismens grimme fjæs primært vist sig på den yderste højrefløj hos republikanerne, så det kan virke helt bagvendt, at netop demokraterne havde så mange udtalte racister i partiet for blot få årtier tilbage, men for at forstå dette fænomen skal man som ikke-amerikaner nok genkalde sig tiden lige før, under og efter Abraham Lincoln, der som bekendt var den første republikanske præsident. En præsident, der nok bidrog til at afskaffe slaveriet men som også førte an i en tid, hvor Amerika blev flået fra hinanden under borgerkrigen.
Bryan Cranston spiller en vis legemsdel ud af bukserne
Bryan Cranston, der spillede Johnson på Broadways skrå brædder i teaterstykket og vandt en Tony Award herfor, er tilbage i titelrollen i HBOs filmatisering. Cranston er af de fleste nok bedst kendt som Walter White i en af de mest roste og populære krimidramaer nogensinde, tv-serien Breaking Bad.
Men Cranston er også en af sin generations bedste karakterskuespillere, hvad han beviste i filmen Trumbo sidste år om den sortlistede manuskriptforfatter Donald Trumbo i 40’ernes og 50’ernes kommunistforskrækkede Hollywood.
Trumbo var ligeledes instrueret af Jay Roach og HBOs portræt af Lyndon B. Johnson genforener dermed instruktør og hovedrolleindehaver i endnu en monumental kraftpræstation. For det er vitterligt, hvad der er tale om her. Cranston leverer en Oscar-værdig indsats i hans skildring af Lyndon B. Johnson – han er simpelthen præsidenten i de to timer, som filmen varer. Brutal, agressiv, kynisk og manipulerende – men også karismatisk, elskelig, sårbar og empatisk. Selvom All the Way også byder på andre fine skuespillere, ikke mindst Bradley Whitford (kendt som stabschefen Josh Lyman i den politiske serie, The West Wing) som Hubert Humphrey og Melissa Leo som førstedamen, Lady Bird, så suger al Cranston al opmærksomheden til sig. Anthony Mackie gør sit bedste for at følge med i rollen som Martin Luther King Jr., men selvom han har tillært sig Kings diktion, fremstår han en kende svag i scenerne med Cranston.
Cranston leverer en Oscar-værdig indsats i hans skildring af Lyndon B. Johnson – han ER simpelthen præsidenten i de to timer, som filmen varer. Brutal, agressiv, kynisk og manipulerende – men også karismatisk, elskelig, sårbar og empatisk.
En film, der desværre stadig er alt for aktuel den dag i dag
All the Way gengiver et næsten perfekt tidsbillede og er stramt fortalt hele vejen, så spilletiden på de godt to timer flyver afsted. Det mest tankevækkende – og foruroligende – er imidlertid, hvordan filmen og dens temaer formår at være aktuelle over et halvt århundrede senere. Der kan ulykkeligvist drages mange paralleller til nutiden, hvor de nationalistiske bølger går højt i store dele af den vestlige verden og der selv i Danmark findes en regering, der ikke har kvababbelser med at adskille og diskriminere bl.a. flygtningene i teltlejre eller hvor fremtrædende politikere nærmest insisterer på at anvende nedsættende betegnelser om folk af anden herkomst.
Derfor har All the Way også premiere på et velvalgt tidspunkt, fordi det er en film, der iscenesætter en periode, der nok kan synes fjern for yngre generationer, men altså ikke er længere væk end, at ekkoet stadig kan høres – og måske ligefrem er ved at blive forstærket overfor en ny tids syndebukke.
Og derfor er det godt at blive mindet om de store skikkelser, der turde at gribe fat om roden på selv de mest betændte problemer. Individer, der gik forrest i at tage de nødvendige skridt for at bringe os ind i en mere civiliseret verden. Eller som Johnson blev citeret for: What the hell’s the presidency for if not to fight for causes you believe in?
Billedmateriale til denne anmeldelse: HBO
Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at blive venner med os på Facebook. Her får du alle links til vores nye artikler. Bliv ven med os her.
Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
