Portræt: “Tiger” Yang – Kinas stjernediplomat

af

Én mand har arbejdet utrætteligt på at få topmødet torsdag mellem Kinas præsident og partichef, Xi Jinping, og USA’s Donald Trump i stand – og investerer tilmed sit omdømme og snarlige eftermæle i, at det spænder af uden de store sværdslag, og om ikke andet giver lederne af verdens for tiden toneangivende stormagter lejlighed til at føle hinanden på tænderne. Mette Holm portrætterer Yang Jiechi – Kinas store diplomatiske profil i kulissen – på mange måder manden bag den nuværende kinesiske udenrigspolitik.

Medlem af Kinas magtfulde statsråd Yang Jiechi, der rangerer højere end Kinas udenrigsministerium, har brugt sin betydelige internationale og diplomatiske erfaring til at få stablet topmødet i Florida på benene i virkelighedens stride modvind.

Yang, der er et uhøjtideligt og pragmatisk menneske, har stået i spidsen for Kinas voksende internationale engagement i det 21. århundrede. Han kender og forstår sin omverden godt.

I Kinas politiske verden, hvor parti- og personlig loyalitet ofte overtrumfer faglighed, har han gjort kometkarriere siden 1983, bl.a. som Kinas ambassadør i USA i årene 2001-2005, som udenrigsminister 2007-2013 og siden som medlem af Statsrådet med ansvar for udenrigspolitikken – uden at knytte sig særligt til denne eller hin politiske fløj.

Vi havde en forrygende, spændende, udiplomatisk samtale om stort og småt i Kina og verden, hvor ingen af os lagde fingrene imellem. Yang Jiechi var afslappet, bramfri, skarp, hurtig og havde masser af humor – alt sammen kvaliteter, som man ikke tager for givet hos højtstående kinesere.

Men Yang kom i modvind, da forholdet til USA med valget af Donald Trump til kommende præsident i november truede med at køre helt af sporet, og han ikke umiddelbart havde held med at få det på plads.

Så i januar forsikrede Yang Jiechi artigt i partiavisen Folkets Dagblad om sin loyalitet over for chefen, Xi Jinping, og kaldte ham ’ledelsens kerne’ (en partipolitisk fornem og ret intimiderende betegnelse, Xi Jinping er ved at støbe sit eftermæle i). I artiklen erklærede Yang flere gange sin loyalitet over for Xi Jinping og sagde, at kernelederens tanker om diplomati er den ’mest værdifulde åndelige ressource’ i et skiftende geopolitisk landskab.

Derpå gik han i gang med at fjerne sten på vejen til et topmøde med USA’s på det tidspunkt endnu kommende præsident.

Født i Tigerens År

Yang, også kaldet Tiger Yang, fordi han er født i Tigerens År, og chi (篪) i hans kaldenavn ligner tegnet for tiger (hu 虎), fylder 67 i år og ventes at gå på pension til efteråret på Kinas enevældige Kommunistpartis 19. partikongres. Dermed tager Kina afsked med en diplomatisk sværvægter, som bliver svær at efterfølge.

MERE POV
Nu kommer Marco Rubio – Hillary Clintons værste mareridt

Yang Jiechi er internationalist uden dog af den grund at ligge under for andre. Han har meget stor andel i Kinas voksende internationale rolle såvel som selvsikkerhed i det 21. århundrede.

Jeg havde den fornøjelse at stå i kø med ham, da han var udenrigsminister, i en god halv time til noget selskabelighed på bonede gulve i København. Jeg vidste selvfølgelig, hvem han var, han vidste selvfølgelig ikke, hvem jeg var, og eftersom han var uden sin stab, vidste han heller ikke umiddelbart, hvem min mand, som på det tidspunkt var Folketingets formand, fhv. udenrigsminister mm., Mogens Lykketoft, var – og omvendt.

Vi tre havde en forrygende, spændende, udiplomatisk samtale om stort og småt i Kina og verden, hvor ingen af os lagde fingrene imellem. Han var afslappet, bramfri, skarp, hurtig og havde masser af humor – alt sammen kvaliteter, som man ikke tager for givet hos højtstående kinesere.

Yang Jiechi var også på kort besøg i Danmark i 2011, da han holdt en tale på Københavns Universitet, ikke for de studerende, desværre, men for en lukket kreds af særligt indbudte fra diplomatiet, tænketanke og forskningsverden.

Mange af Yangs hovedpunkter i talen er i den mellemliggende tid blevet til virkelighed. Fx gentog han Kinas vedholdende utilfredshed med, at Kina og udviklingslandene ikke kunne få indflydelse i det internationale finansielle system. Og når verden ikke vil høre, må den føle.

Så efter mange års banken på dørene til bl.a. Verdensbanken og Den internationale Valutafond, hvor USA har vetoret, stiftede Kina ganske enkelt i 2015 sin egen udviklingsbank, Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank, AIIB, hvor en række europæiske og andre lande, også Danmark, til USA’s store fortrydelse meldte sig som stiftende medlem.

Den smukke planet

Også Kinas voksende engagement i og støtte til FN, som Yang skitserede den efterårsdag i København, er blevet til virkelighed. Og Kina ser stadig gerne EU indtage en større rolle i, hvad Yang beskriver som en multipolær verden; her materialiserer ét af Yang Jiechis pejlemærker sig i det styrkede samarbejde mellem Kina og EU i kampen mod klimaforandringerne, som Yang har udtrykt det, ’til fælles værn om denne smukke planet, vi kalder vort hjem.’

Yang Jiechi er internationalist uden dog af den grund at ligge under for andre. Han har meget stor andel i Kinas voksende internationale rolle såvel som selvsikkerhed i det 21. århundrede

Opgaven som Kinas ansigt udadtil og med ansvar for landets udenrigspolitik fordrer naturligvis, at Yang Jiechi står til ansvar i udlandet for kontroversielle kinesiske spørgsmål som Taiwan, Tibet, Xinjiang, omstridte øer i Det Sydkinesiske Hav med mere; det gør han uden slinger i valsen.

MERE POV
Manden, der rejste efter døden

Men med til den historie hører, at det alt sammen er indenrigspolitik i Kina, hvor fx parlamentsvalg på Taiwan omtales som ’regionalvalg’ og befæstningen af de omstridte øer finansieres af Hainan-lokalregeringens budget og ikke militærets, hvorved det formelt ikke er Statsrådets anliggende.

Stjernediplomaten Yang Jiechi har meget at miste, hvis topmødet i Florida går i vasken. Til gengæld er forventningerne lave, og blot en god stemning vil blive set som lidt af en sejr.

Læs også optakten til mødet af Jan Larsen:  To verdensmænd og 25 timer i Florida samt Kina og Trump.

Topfoto: Kollage af POV International – Pixabay (tiger) og kremlin.ru (Yang Jiechi).

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Mette Holm

Mette Holm er Asien-journalist og forfatter med baggrund i antropologien, født i 1953. Hun har beskæftiget sig med Kina siden slutningen af 1970erne, var udvekslingsstuderende og læste kinesisk i Beijing 1981-82 og har studeret, boet, rejst og arbejdet i det vældige land gennem alle årene, så det sammenlagt er blevet til mere end 10 år i Kina. Siden hun blev journalist i 1987, har hun dækket Kina og nabolandene på udlandsredaktionerne hos bl.a. Ritzaus Bureau, TV-Avisen, TV2’s Nyheder, Jyllands-Posten, Weekendavisen og DRP1’s Orientering. Hun har skrevet 15 bøger og bidraget til flere om bl.a. Kina, Mongoliet, Myanmar og Vietnam, er flittig kommentator i medierne og foredragsholder i det ganske land, dels om Kina og sit øvrige revir, dels om menneskerettigheder, dels om FN’s verdensmål – eller en blanding. Privat nyder hun at udforske verden, ro på fladt vand på Øresund i sin kajak og vandreture i barndommens revir, Dyrehaven. Skribenter på POV får ikke betaling. Du er mere end velkommen til at støtte Mettes artikler på POV via mobile pay: 28 12 53 00. På forhånd tak. Mere om Mette og hendes aktiviteter her: www.metteholm.com, www.metteholm.info.
Foto: Torsten Graae

Seneste indlæg fra

Gå til Top