mm

Poul Hauch Fenger

Poul Hauch Fenger er forsvarsadvokat, international menneskerettighedsadvokat, og Master of International Relations, fra Bond University i Australien. Poul Hauch Fenger har tidligere arbejdet som Associate Expert ved FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder i Genève med ansvaret for Asien og Stillehavet, som Rådgiver i EU på Balkan, i WHO og som Human Rights Officer i Malawi. Han har også været politisk rådgiver for den australske ambassadør og for Generalsekretæren i IRCT. Advokat Poul Hauch Fenger har ført en række større, medieomtalte sager i Danmark. Han vandt sagen mod Dansk Folkeparti, hvor 15 nybagte danske statsborgere alle blev navngivet under overskriften "Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed. Nu bliver han dansker." Poul Hauch Fenger er forsvarsadvokat i Danmarkshistoriens største narkosag, Christiania-sagen, i sager vedr. økonomisk kriminalitet, og sager om organiseret kriminalitet. Han er brugt som gæsteforelæser ved internationale konferencer om menneskerettigheder og folkeret, som han underviser og er eksaminator i på Københavns Universitet. Privat elsker han mere end det meste at rejse (medlem af Travelers’ Century Club), og at spille squash og tennis, bl.a. med sin kæreste og 2 små børn ude på gaden foran deres lille kartoffelrækkehus. Poul Hauch Fenger kommer til at skrive om danske og internationale retssager, menneskeret, og om humanitære og internationale forhold. Du kan læse mere om Poul på www.forsvarsadvokat.net / www.poulhauchfenger.dk Skulle du have lyst til at donere til Pouls skriverier, er nummer til Mobilepay: +4526240622

Se alle skribentens artikler

Nævningemandsland

Nævningeting er ikke et spejl af dagens samfund

Etniske danskere er nævninge i områder med stor andel af indvandrere. Konsekvensen er en nedbrydning af tilliden til retssystemet.

Når et syditaliensk fodboldhold spiller mod et norditaliensk hold, sikrer det italienske fodboldforbund så vidt muligt, at dommere og linjevogtere ikke kommer fra hverken Syditalien eller Norditalien. At de ikke kommer med forudfattede følelser og holdninger, der bevidst eller ubevidst vil kunne komme til at præge deres måde at dømme på.

Når fodboldforbund – ikke bare i Italien, men også i Argentina, Spanien og andre lande, hvor der er kulturelle eller mentale brydninger mellem syd og nord, øst og vest – er så omhyggelige med at vælge dommere, er det ikke alene ud fra hensynet til, at dommerne reelt og faktisk skal være så upartiske som muligt.

De skal i lige så høj grad fremstå sådan i respekt for det, der kaldes et ’appearance-hensyn’.

Vi tænker ofte, at det amerikanske retssystem er primitivt i forhold til politisk udnævnte dommere og dødsstraf. Men her er det det danske retssamfund, som er tilbagestående. For den afspejling, der skal være af befolkningen i et nævningeting, er der ikke i Danmark. Det oplever jeg ofte i mit arbejde som forsvarsadvokat.

Misrepræsentation

I forstæder til København eller Odense, hvor første-, anden- og tredjegenerationsindvandrere udgør store procentdele af befolkningen med kun få etniske danskere, er det alligevel aldrende etniske danskere, som er nævninge.

Ville du, kære læser, have det okay med at blive dømt udelukkende af en flok afrikanske eller asiatiske dommere, der intet anede om din samfundsmæssige kulturelle baggrund, der kunne kontekstualisere og måske endda forklare dine gerninger?

Ville du føle dig rolig i dit sind og trygt kunne lægge dit hoved på den tynde pude i din fængselscelle i vished om, at disse nævninge virkelig var uafhængige, uden fordomme, xenofobi eller vrangforestillinger, som kunne have præget deres afgørelse?

De, som bliver dømt, om det er fodboldspillere eller tiltalte ved en retssag, skal ikke alene bedømmes upartisk, men de skal også føle, at de bliver dømt af upartiske dommere. Upartiske både bevidst og ubevidst.

Det er derfor vigtigt, at dommere og nævninge ikke bare er, men fremstår så upartiske som muligt over for dem, de skal dømme, men også over for publikum; tilskuere til en fodboldkamp eller borgere i en retssal.

Vi må også i Danmark have domsmænd og nævninge, der rent faktisk afspejler det samfund, vi lever i. Præcis som det allerede gennem mange, mange år har været tilfældet i flere af de lande, vi jævnligt sammenligner os med.

Flere af disse lande har været kolonimagter eller er blevet befolket af folk fra hele verden. De har længe været befolkningsmæssigt sammensat af afrikanere, asiater, arabere, latinoer. Disse lande er forud for os. Langt forud.

For at folket og dets etniske sammensætning har kunnet acceptere afgørelser fra domstole og nævn etc., har disse lande været nødt til at indlemme folk med anden hudfarve end den hvide, som domsmænd og nævninge.

På trods af, at vi i Danmark længe har befundet os midt i globaliseringen, hvor folk fra hele verden er flyttet hertil og nu udgør 11,6 procent på landsplan, 36,4 procent i Ishøj og hele 17,5 procent i Region Hovedstaden, jf. Danmarks Statistiks ’Indvandrere i Danmark 2015’, har disse kendsgerninger ikke afspejlet sig i de danske retssale. Indvandrere er også oftere i retssalene, Kriminaliteten for mænd med udenlandsk oprindelse var 38 pct. højere end for samtlige mænd i Danmark i 2000, og for kvinder med udenlandsk oprindelse var den 27 pct. højere. Indvandreres står derfor oftere foran domsmænd og nævninge.

En krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?

Det er en potentiel krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) art. 6 om retten til en retfærdig rettergang. I art. 6, stk. 1, står:

»Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse«.

Art. 6 er en af de mest anvendte artikler til at måle uvilkårlige retslige overgreb på individet og fortolkes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) traditionelt udvidende.

I art. 6 er ordene ’uafhængig’ og ’upartisk’ vigtige. For kan man egentlig sige, at en dom afsagt af et nævningeting er uafhængig og upartisk, hvis det har forudfattede meninger, fordomme eller manglende viden – eller at det kan se sådan ud?

For at rette op på problemet bør der i første omgang sendes et stærkere retssociologisk signal fra Justitsministeriet eller retspræsidenterne til kommunernes grundlisteudvalg, som står for indsamlingen af nævninge til – forebyggende og helbredende – at sikre diversiteten. Retsplejeloven er temmelig tavs herom – i par. 69 indgår alene en meget bred positivt afgrænset personkreds.

Problemet er, at der fortsat ikke er nok unge, kvinder og nydanskere, som melder sig. Det er et oplysningsproblem; mange ved ikke engang, at ordningen findes, og at alle har mulighed for at melde sig. Der skal derfor ske et opsøgende arbejde, så folk med anden etnisk herkomst opmuntres aktivt til at komme på disse lister.

Konsekvens: en nedbrydning af tilliden til retssystemet

I Danmark er det hovedsagelig de politiske partier, der indstiller borgere til at være domsmænd og nævninge. Det har været fremhævet af bl.a. juraprofessor Eva Smith, at »problemet er, at de politiske partier bruger indstillingerne som en slags belønning, der kan deles ud til flittige partisoldater. Partierne bør være mere bevidste om at sikre en fornuftig sammensætning, der afspejler det danske samfund – i stedet for at bruge den her institution til at belønne folk fra egne rækker«.

Det forhold, at de politiske partier indstiller nævninge, der er med til at dømme, udgør en udviskning af magtens tredeling. Dommene bliver politiske. Ikke kun juridiske.

Den nuværende lægdommerperiode begyndte 1. januar 2016 og løber til 31. december 2019. I denne periode opfordres politikere til gennem oplysningskampagner, at få folket til at kontakte deres kommunes grundlisteudvalg, hvis de vil gøre en forskel og udfylde en vigtig og spændende samfundsrolle. At lægdommerne er fejlrepræsenteret er lige så meget samfundets som borgernes skyld – det er for dårligt, at borgerne mangler så meget kendskab til deres eget demokrati.

Konsekvenserne af den eksisterende tilstand er en nedbrydning af tilliden til retssystemet; opbygning af uønskede alternative konfliktløsningssystemer, etniske spændinger, opløsning af sammenhængskraften i samfundet og en oplevelse af et dem og os, som afføder disintegration.

Denne artikel er en opdatering af et tidl. debatindlæg bragt i Politiken i marts 2014.

Foto: Pinterest/ Thomas Hart Benton

 

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at blive venner med os på Facebook. Her får du alle links til vores nye artikler. Bliv ven med os her.

Eller bliv abonnent for 20 kr om måneden.

Hvis du har lyst – måske fået information eller inspiration,  kan du også donere et bidrag, beløb bestemmer du, direkte til Poul Hauch Fengers arbejde på Mobile Pay eller Swipp: 26 24 06 22. Eller lad være, det er ganske frivilligt. 

Del gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget. 

Hvis du vil vide mere om Forsvarsadvokat Poul Hauch Fenger så gå ind på: forsvarsadvokat.net

 

 

Kategorier