Morten Kabell: Genanvendelsen af bioaffald er vigtig – metoden er mindre vigtig

af

KOMMENTAR – København er en by med store grønne ambitioner. Men når det kommer til genanvendelse af klodens begrænsede ressourcer, ligger København absolut ikke i front, hverken i sammenligningen med andre danske kommuner eller andre europæiske storbyer. Faktisk er København blandt de 20 dårligste kommuner herhjemme, hvad angår genanvendelsen af vores husholdningsaffald. Det skal der rettes op på, skriver teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.

40 procent af københavnernes husholdningsaffald består af kartoffelskræller, kaffegrums, madrester og øvrigt bioaffald. Tidligere undersøgelser har vist, at næsten 80 procent af københavnerne gerne vil sortere og genanvende deres bioaffald, hvis de får muligheden for det.

Der er altså et kæmpe potentiale i genanvendelsen af netop denne type affald. Og derfor har et bredt flertal på Københavns Rådhus besluttet at give københavnerne mulighed herfor. De første biokurve blev afleveret på Amager i august, og i løbet af efteråret bliver ordningen rullet ud over hele byen.

Den fremtidige produktion af fødevarer er helt afhængig af næringsstoffer som eksempelvis fosfor, der er en begrænset ressource og derfor på et tidspunkt slipper op.

Faktisk er København blandt de 20 dårligste kommuner herhjemme, hvad angår genanvendelsen af vores husholdningsaffald

Men når vi kører vores husholdningsaffald til genanvendelse på et biogasanlæg eller i kompostbunken i baghaven, kan restproduktet bruges som gødning, hvorved næringsstoffer som fosfor kommer tilbage i naturens kredsløb og sikrer nye fødevarer til kommende generationer.

Københavnerne har taget godt imod genanvendelse af bioaffald

Er man husejer med egen have, kan store dele af bioaffaldet fra køkkenet selvfølgelig også med fordel smides på kompostbunken eller bruges til at fodre de høns, man måske har i baghaven. Det vigtigste er, at vi får næringsstoffer og kvælstof tilbage i naturens kredsløb. Metoden hertil er mindre vigtig.

Ifølge beregningerne vil den ordning, vi er i gang med at indføre, hjælpe med at løfte vores genanvendelse af husholdningsaffaldet fra 36 procent i dag til 45 procent allerede i 2018. For at nå det mål skal vi blot have fingre i 25 procent af det husholdningsaffald, der i dag ryger til forbrænding.

62 kommuner landet over er allerede godt i gang med at sortere og genanvende bioaffald, heraf mere end ti i hovedstadsområdet. Og flere af disse kommuner uddeler nøjagtig samme type biokurv og bioposer som os. Der er altså tale om en velkendt og gennemtestet løsning.

Hver uge er en ny bydel kommet med i ordningen, og ved udgangen af august havde 75.000 københavnere på Amager, Vesterbro og Kgs. Enghave fået muligheden for at aflevere deres første portioner med kaffegrums, kartoffelskræller og madrester til genanvendelse. Og københavnerne har taget godt imod den nye mulighed.

Giver det mening at køre bioaffald til forbrænding?

Kommunen har i august indsamlet 188 ton bioaffald sammenlignet med 107 ton i juli, hvor 6.000 villaejerne gennem længere tid har været tilmeldt en frivillig ordningen siden 2014. I dag afleverer en villaejer i gennemsnit 225 kg bioaffald om året, hvilket er 50 procent mere end kommunen oprindeligt havde estimeret.

Genanvendelsen af bioaffaldet spiller også en vigtig rolle i Københavns Kommunes klimaplan, da biogas kan erstatte diesel som drivmiddel for busser og lastbiler. Allerede i dag kører en stor del af Københavns skraldebiler og buslinje 5A på biogas

På det seneste har flere politikere og eksperter sat spørgsmålstegn ved, om bioordningen giver mening, når affaldet skal køres til behandling i Vestsjælland på et biogasanlæg.

Svaret er ja. For det første får vi hurtigere fat i begrænsede ressourcer som f.eks. fosfor.

For det andet har vi brug for at komme op på en vis mængde bioaffald, før det giver mening at bygge et anlæg tæt på København.

Og for det tredje er den energi, der bliver brugt på transport, langt mindre, end den energi, vi får ud af affaldet på biogasanlægget. Med den nuværende behandling af bioaffald i Hashøj fortrænges naturgas fra den lokale produktion af el og varme. Dermed betyder hvert ton københavnsk bioaffald et fald i udledningen af CO2 på 186 kg.

Ved transporten af bioaffaldet til Hashøj udledes kun 14 kg CO2 per ton bioaffald. Dermed giver københavnernes indsats stadig et markant bidrag til at nedbringe udledningen af CO2 i Danmark. Og med til historien hører, at de 188 ton bioaffald, vi indsamlede i august, kun har betydet 6 transporter fra omlastningsstedet i Glostrup til Hashøj.

I 2020 regner kommunen med at indsamle 20.000 ton bioaffald om året. Når transporten til Hashøj er trukket fra vil det give en CO2-reduktion på 3.000 ton svarende til det årlige varmeforbrug i 1.300-1.400 lejligheder.

Så selvom nye vaner kan være svære at tage til sig, selvom den grønne biokurv optager lidt plads i køkkenet, og selvom vi desværre i dag er nødt til at køre bioaffaldet til Vestsjælland, så giver det god mening at bruge den nye ordning, hvis du ikke har egen have eller hønseflok

Genanvendelsen af bioaffaldet spiller også en vigtig rolle i Københavns Kommunes klimaplan, da biogas kan erstatte diesel som drivmiddel for busser og lastbiler. Allerede i dag kører en stor del af Københavns skraldebiler og buslinje 5A på biogas. Udover at bidrage til klimaplanen er brugen af biogas i busser og lastbiler en vigtig brik i arbejdet med at sikre ren luft til københavnerne.

København vil gerne være verdens første CO2-neutrale hovedstad

Sammenlignet med omstillingen af fjernvarmeproduktionen fra kul til biomasse eller opstillingen af 100 vindmøller er biogassen en mindre brik på 1 procent i det samlede puslespil af alle de indsatser, der udgør kommunens plan for at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad.

Men de senere år er vi stødt på flere udfordringer i vores arbejde med at reducere udledningen af CO2. Genanvendelsen af bioaffaldet har på den baggrund stor betydning for vores klimaplan, da det vil være stort set umuligt at pege på alternative indsatser, der kan erstatte dette initiativ. Og derfor kan københavnerne være med til at gøre en stor forskel for vores klimaplan med en relativ lille indsats.

På Københavns Rådhus er der bred enighed om, at vi skal have et bynært biogasanlæg. Men København har ikke tilstrækkeligt bioaffald til et anlæg. Derfor kræver det, at også omegnskommunerne er med på det.

Så selvom nye vaner kan være svære at tage til sig, selvom den grønne biokurv optager lidt plads i køkkenet, og selvom vi desværre i dag er nødt til at køre bioaffaldet til Vestsjælland, så giver det god mening at bruge den nye ordning, hvis du ikke har egen have eller hønseflok.

Topillustration: Københavns Kommunes Instagramfeed.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Morten Kabell

Jeg er 44 år, er født og opvokset i København og bor i dag på Christianshavn.
Jeg har været engageret i samfundsspørgsmål siden, jeg var barn. Jeg blev aktiv i elevrådet og kom med i Københavns FællesElevråd. I slutningen af 20’erne var jeg med til at starte BLUS – Copenhagen LGTBQ Students – og var aktiv i foreningen i mange år.
I 1996 meldte jeg mig ind i Enhedslisten, og året efter blev jeg valgt til Borgerrepræsentationen. Siden 2006 har jeg været Enhedslistens ordfører inden for trafik, klima og byudvikling. I 2014 er jeg blevet Københavns teknik- og miljøborgmester. Fra 2006 indtil borgmesterposten var jeg ansat i Enhedslisten-København.
Jeg er vild med Christianshavn og nyder at sidde ved kanalen i solen med en god bog og en kop te – eller med et glas vin sammen med vennerne. Jeg elsker at betragte bylivet og menneskemylderet ved barer og caféer og mærke, at man bor i en storby. Jeg læser også ofte bøger ikke mindst science fiction og kontrafaktiske historieromaner.
Med borgmesterjobbet følger også betaling for arbejdet. En del af denne løn går til Enhedslisten, fordi vi arbejder med ligeløn. Det betyder, at jeg indbetaler alle indtægter over, hvad der svarer til den gennemsnitlige løn for en faglært metalarbejder i København (efter fradrag af skat), til Enhedslisten. Det gælder både borgmesterlønnen og de vederlag, som jeg modtager i kraft af diverse poster som politiker.

Seneste indlæg fra

Gå til Top