mm

Thomas Milsted

Thomas Milsted er forfatter og rådgiver. Er medlem af Dansk Journalistforbund og har skrevet adskillige bøger og artikler om og omkring det psykosociale arbejdsmiljø. Har i mere end tyve år arbejdet som rådgiver og foredragsholder. Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel A/S, nu freelance og Generalsekretær i Stresstænketanken. Sidder og har siddet i diverse tænketanke med hovedvægt på at få løst stressproblematikker i danske organisationer og samfundet generelt.

Har blandt andet udgivet: Stress. Sådan tackler du det. (1999) Børsens Forlag. Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv. (2006) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Lykke. Er der en vej til det gode liv? (2008) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde. (2009) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Ned og op med stress. (2011) En samtale-bog med Pernille Rosenkrantz-Theil. Gyldendal. Arbejdsglad. - sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere. (2014) Gyldendal. Skab værdi med trivsel og empati. (2015) Gyldendal. Stedbørnene. En guide til sammenbragte familier. (2015) People´s Press. Stresset. (2017). People´s Press. Mobile Pay: 31418376

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Thomas Milsted
på Mobile Pay: 31 41 83 76

Thomas Milsted: MeToo-bevægelsen er nøglen der var blevet væk

KOMMENTAR – Jeg må nok hellere begynde med at erklære min uforbeholdne støtte til MeToo-bevægelsen. Hvordan kan man andet overfor en bevægelse, der sådan set bare efterlyser en mere respektfuld adfærd og at få sat en stopper for uønsket seksuel opmærksomhed, spørger Thomas Milsted.

Der er kritikere af MeToo-bevægelsen, men for mig at se, er der er kun en retning at pege kritikken mod – og det er kritikerne selv.

Hvorfor ikke bare lytte til og være nysgerrig efter, hvad de kvinder har at sige? Ligesom vi lyttede til katolske drenge, da den katolske kirke visse steder viste sig at være en “kennel” for pædofili.

MeToo-bevægelsen har historier at fortælle, og i flere tilfælde grusomme beretninger, der kun kalder på at blive behandlet med respekt og bestemt ikke på at blive blandet sammen med en frygt for ny-puritanismens indmarch på de danske arbejdspladser.

Du må klappe alle dem, du vil i røven, så længe de er indforstået med det, og du må sende alle de billeder, du vil af dine kønsdele, bare du sikrer dig, at modtagerne ønsker dem. Du må flirte, kysse, pille og rage, så længe den, du gør det mod eller med, synes, det er helt vildt fedt.

Selvfølgelig findes der kvinder, for hvem bevægelsens regn kan give dem et par dråber af anerkendelse. Fred med det, lad den nu finde sine egne ben, uden der skal bræges om flirtens åbenbare og altoverskyggende betydning for den danske arbejdsglæde

#MeToo-bevægelsen har på rekordtid vokset sig kæmpestor, og selvfølgelig har den, som andre bevægelser, brodne kar i form af historier, der er i underkanten af at være grænseoverskridende.

Og selvfølgelig findes der kvinder, for hvem bevægelsens regn kan give dem et par dråber af anerkendelse. Fred med det, lad den nu finde sine egne ben at stå på, uden der skal bræges om flirtens åbenbare og altoverskyggende betydning for den danske arbejdsglæde.

Anerkend at langt de fleste historier er langt over grænsen for, hvad der er rimeligt at udsætte kolleger eller medarbejdere for. Vi snakker om overgreb og krænkelser, som for disse kvinder har haft –  og for nogle stadig har – alvorlige psykiske konsekvenser langt ind i livet .

Vi har et problem med, at mange har svært ved at skelne mellem en harmløs flirt og et egentlig overgreb eller krænkelse

Det er da kun forståeligt, at sådanne oplevelser gør, at kvinderne nærmest per refleks er på vagt og ser sig over skuldrene efter nye mulige overgrebsmænd. Hvor befordrende tror man, det er for arbejdsglæden?

MeToo-bevægelsen har brudt et tabu
Hvad vi i årevis har forsøgt at få belyst, har #MeToo-bevægelsen på ganske få måneder gjort klart: Vi har et problem med, at mange har svært ved at skelne mellem en harmløs flirt og et egentligt overgreb eller krænkelse.

#MeToo-bevægelsen har også vist, at det er først, når vi ikke tror, at vi er alene, vi tør sige fra. De kvinder har vist, at det er vigtigt at råbe op og gøre opmærksom på det dårlige arbejdsmiljø, der ofte følger som en skamfuld konsekvens af de overgreb.

Løjerlige fisk
Jeg tror, at mange, især ældre mænd, skubber mange eksempler ned under en til lejligheden opfundet bagatelgrænse.

Nuvel, man kan jo ikke nødvendigvis ændre folks holdninger, og en mand skal da have lov at være sexmonster og være velkommen til at udleve selv de vildeste sexfantasier sammen med andre, så længe ingen involverede føler ubehag derved.

Op mod 80 procent af danske kvinder har været udsat for sexchikane

Uønsket seksuel opmærksomhed kan strække sig fra at være akavet, over ubehageligt til at være direkte skræmmende. Men fælles er det, at det for mange hurtigt bliver angstprovokerende i en grad, så man, afhængig af tidligere erfaringer og oplevelser, kan blive alt fra chokeret til handlingslammet.

Mange mænd må altså, hvor svært det end kan synes for nogle, lære at styre det begær og de drifter, de åbenbart vælger at lade definere deres syn på kvinder.

I stedet må de pålægge sig selv at tvangsindlære den grundlæggende respekt, som hvis den er tilstede, ikke lader nogen i tvivl om, at der altså skal to til en tango.

Samtidig må vi ikke glemme, at en afvisning kan have fatale følger. Den krænkende kan trods alt føle dårlig samvittighed over for den forulempede kollega eller medarbejder, også selvom forulempelsen var utilsigtet.

Denne skyldfølelse kan være vanskelig at erkende, og bliver måske projiceret over på den forulempede, hvilket kan medføre endnu voldsommere krænkelser i form af hævn og forfølgelse. Det kan være forbundet med stor fare at afvise visse typer af mænd.

At kunne styre sin seksualitet er en del af det at blive moden. Ikke at gøre det, er at fastholde sig selv i barndommens åg, hvor de seksuelle fantasier og eksperimenter ikke længere har et udviklende og et afsøgende formål

Visse kulturer tillader eller undertrykker eksistensen af seksuelle krænkelser, og det kan kun undre, eftersom problemet er nok så udbredt i Danmark.

Op mod 80 procent af danske kvinder har været udsat for sexchikane. Det viser Bias gennemgang af tilgængelig data på området.

Bias gør ligeledes opmærksom på, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der hører under Beskæftigelsesministeriet, og som løbende laver analyser af arbejdsmiljø og helbred på det danske arbejdsmarked påpeger, at seks procent af kvinderne på danske arbejdspladser har været udsat for seksuel chikane.

Det er en stigning fra tidligere år og altså en stigende kurve, som ikke synes at være på vej til at knække. Så jo, vi har et problem.

Seksuelle krænkelser er offerets position – ikke krænkerens
Når det kommer til at forebygge seksuelle krænkelser på arbejdspladserne er utvetydige regler det vigtigste redskab.

Det beskytter ikke bare medarbejderne, men gør det også klart for den grænseløse, hvor grænsen går. Vi kan altså formindske omfanget af den grå zone ved at lave nogle utvetydige regler og gøre det klart, hvornår der er tale om krænkelser.

Krænkelser kan jo dække over meget, men uønsket seksuel opmærksomhed vil give mening for de fleste. Og det er altså modtagerne, der her har definitionsretten

Væsentligt er det at understrege, at de fleste som er krænkende i deres adfærd, som oftest er offer i rollen. Så de skal altså først og fremmest have hjælp og ikke straf.

Hvis man altså ikke kan møde det modsatte eller samme køn, uden af ens seksuelle fantasier løber af med en, og i særdeleshed hvis man ikke kan holde det inde for sit kraniums fire vægge, gør man sig klogt i at søge hjælp, før man forulemper sine kolleger eller medarbejdere.

Vi er nogle, der egentlig bare gerne vil arbejde og ikke behøver en em af lir drivende ned af væggene for at føle os motiverede

At kunne styre sin seksualitet er en del af det at blive moden. Ikke at gøre det er at fastholde sig selv under barndommens åg, hvor de seksuelle fantasier og eksperimenter ikke længere har et udviklende og et afsøgende formål.

Men mange har desværre et forstyrret forhold til deres seksualitet, ofte grundet krænkelser og overgreb i barndommen, og det bør man få kigget på, før man gør skade på andre.

MeToo bevægelsen kan være nøglen til ligestilling
Den tid, hvor mænd gik med kølle og skind og bare kunne trække kvinder af sted ved håret for at udleve deres behov, burde være forbi, men det ser af og til ud som om, mange i deres forestillede verden stadig lever i den tid, og det smitter af på det syn, de har på kvinder. Og hvis vi var i mål med at skabe et reelt ligestillet samfund i Danmark, var denne problematik slet ikke værd at debattere. Vi bliver nødt til at erkende, at der et stykke vej endnu.

Men hvis vi kan sætte en stopper for de overgreb, som #MeToo-bevægelsen har blotlagt, kan det måske være begyndelsen på et mere respektfuldt og fordomsfrit syn på hinanden.

Så undskyld, kan vi ikke stoppe de ynkelige og dødsyge udglattende udflugter, der har til formål at bagatellisere en faktuel og uacceptabel problematik, så vi kan gøre det trygt for alle at gå på arbejde.

Vi er nogle, der egentlig bare gerne vil arbejde og ikke behøver en em af lir drivende ned ad væggene for at føle os motiverede.

Foto: Pixabay

Kategorier