Pape Søren

Vil Søren Pape hjælpe de svageste?

i Indland/Danmark af
POLITIK // ANALYSE – Ulmende uro i det konservative bagland tvinger Søren Pape til at bevise, at hans hjerte banker for de svageste. Forhandlingerne om den kommende ydelsesreform vil give svaret på, om han har modet til at gå med i et forlig med de røde, der hæver ydelserne til børnefamilier på kontanthjælp og flygtninge på nedsat integrationsydelse. Samfundets økonomisk dårligst stillede, hvor omkring 60.000 børn vokser op i fattigdom.

Uden et ydelsesforlig risikerer regeringen at blive væltet.

Tre nederlag i træk. Det er ikke hverdagskost for Mette Frederiksen, der har kunnet gå på vandet under coronakrisen. Men ikke desto er det, hvad hun risikerer, når beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, om få dage begynder forhandlinger om nye ydelser til de økonomisk dårligst stillede. Kontanthjælpsmodtagere og flygtninge/indvandrere på integrationsydelse.

De skal vise, at partiets parole om, at staten skal løfte de svageste uden at knække de stærkeste, ikke bare er tomme floskler til lejlighedsbrug

Forhandlinger, der kan bringe Konservative ind i varmen og endelig give Søren Pape chancen for at vise, at han er oppositionens reelle leder, og at alt ikke bare handler om at stramme skruen overfor muslimske flygtninge og indvandrere, men at K stadig har et varmt hjerte for de dårligst stillede.

Vise, at partiets parole om, at staten skal løfte de svageste uden at knække de stærkeste, ikke bare er tomme floskler til lejlighedsbrug, men faktisk er en hyldevare, partiet kan levere på, når den efterspørges af tunge konservative i baglandet. Senest efterspurgt i en kronik i Berlingske af fhv. generalsekretær, Peter Sterup, og det tætteste man kommer på en opbakning fra endnu en fhv. generalsekretær, John Wagner, med et læserbrev i Weekendavisen.

Pape Søren
Søren Pape Poulsen (K) bliver interviewet på valgdagen, 2019. Han har lige nu chancen for at vise, om han kan lede oppositionen.

Enhedslistens teatertorden eller sande trusler ?

De røde partier kræver et opgør med fattigdommen og uligheden i samfundet, og de har en mission. Regeringen skal gøre op med kontanthjælpsloftet og den lave integrationsydelse, der især rammer flygtninge med børn. Ellers truer de med at trække tæppet under Mette Frederiksen.

Men for statsministeren står der imidlertid helt andre ting på spil. Hun er godt nok selvudråbt ”Børnenes statsminister”, men hvis titlen forpligter hende til at være blødsøden på udlændingepolitikken, må rollen som børnenes statsminister træde i baggrunden. Det har hun allerede demonstreret under diskussionen om hjemtagelsen af de danske syriensbørn.

Mette Frederiksens opgave bliver at finde et bredt politisk forlig, men i virkeligheden risikerer hun at ende med en totalskade, der for første gang siden valget vil kunne give de blå partier blod på tanden

Mette Frederiksen kommer ikke til at skylle den nye hard-liner politik ud med badevandet og dermed åbne en angrebsflanke til oppositionen. De lempelser, der skal ske, skal vedtages med forlig ind over midten, hvilket Peter Hummelgaard allerede har udtalt. Det lyder som en åben invitation til Konservative og måske også til Venstre og Jakob Ellemann-Jensen, der snart må finde sine ben i udlændingepolitikken.

Men forhandlingerne ser svære ud. De røde skal med i en aftale og uden et blåt parti i aftalen, risikerer det at ende i en katastrofe for Mette Frederiksen, der kommer til at overgå de seneste nederlag med flere længder.

Tre nederlag på stribe

Først var det nederlaget med hjemtagelse af de 14 danske børn og tre mødre fra de usle vilkår i Syrien, hvor Mette Frederiksen indtil for kun to uger siden havde stået stejlt på, at ingen mødre skulle til Danmark. Men efter De Radikales og Enhedslistens trusler om at trække tæppet væk under både justitsminister Nick Hækkerup og udenrigsminister Jeppe Kofoed fik Mette Frederiksen pludseligt travlt med at fortage en kovending.

Dernæst var det placeringen af et nyt udrejsecenter for kriminelle afviste asylansøgere på Langeland. Integrationsminister Mattias Tesfaye havde betalt i dyre domme for det nye udrejsested, men en sønderknust ældre mand og de øvrige tårevædede lokale reaktioner fik ministeren på andre tanker.

Nederlagene har givet ridser i lakken.

tingene kan hurtigt vende i politik, og når det sidste vaccinationsstik er givet og mundbindene lagt væk, bliver det et helt nyt ball-game, der begynder i dansk politik

Nu kommer så slaget om ydelserne. Mette Frederiksens opgave bliver at finde et bredt politisk forlig, men i virkeligheden risikerer hun at ende med en totalskade, der for første gang siden valget vil kunne give de blå partier blod på tanden og måske får dem til at øjne et spinkelt håb om at kunne vælte hende af pinden.

Meningsmålingerne levner godt nok ikke meget håb om et blåt magtskifte, men tingene kan hurtigt vende i politik, og når det sidste vaccinationsstik er givet og mundbindene lagt væk, bliver det et helt nyt ball-game, der begynder i dansk politik. Her må det forventes, at der også kommer til at ske en vis afskalning fra Socialdemokratiets høje niveau på ca. 32 pct.

For Mette Frederiksen bliver ydelsesforhandlingerne hendes hidtil sværeste politiske styrkeprøve med sit eget parlamentariske bagland, og i værste fald kan det ende med et folketingsvalg, hvis ungkommunisterne i Enhedslisten gør alvor af deres trusler om at vælte regeringen.

Pape Søren
Enhedslisten vil ikke bare være stemmekvæg for regeringen, for her er der tale om hjerteblod. De lader ikke Mette Frederiksen slippe af krogen uden væsentlige indrømmelser, skriver Frank Korsholm.

Tomme tønder buldrer som bekendt mest, og derfor er det da nærliggende bare at slå Enhedslistens nyslåede politiske ordfører, Maj Villadsens, trusler hen i kategorien teatertorden.

Men Enhedslisten har før prøvet at blive kørt over. Bjarne Corydon gjorde det som finansminister, og den gang svor de rødglødende kommunister, at de ikke ville lade sig ”pisse” på igen, som partiets daværende leder, Johanne Schmidt Nielsen, så latrinært udtrykte det. Derfor er der bestemt grund til at tage partiets trusler alvorligt denne gang.

Enhedslisten vil ikke bare være stemmekvæg for regeringen, for her er der tale om hjerteblod. De lader ikke Mette Frederiksen slippe af krogen uden væsentlige indrømmelser, uanset at det bliver en ren kamikazekurs for partiet, der ender med at ramme dem selv i nakken.

Tiltrængt sejr til Sofie Carsten Nielsen

De radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, fik sig omsider en tiltrængt fjer i hatten efter trusler om at vælte både Nick Hækkerup og Jeppe Kofoed, hvis ikke der kom en aftale om at hjemtage de fjorten danske børn og deres tre mødre fra Syrien. De radikale er helt åbenlyst ikke tilfredse i deres rolle som støtteparti, og de mangler stadig et projekt, der kan aflede opmærksomheden fra de interne sexchikanesager. De vil også stå stejlt på forbedringer til de svageste børnefamilier og sandsynligvis også true med at vælte regeringen.

Hjemtagelsen af de danske børn var en tiltrængt sejr for de radikale, og Mette Frederiksens kovending skal da også lige synkes i regeringen. Ikke, at der er tale om et smerteligt nederlag, da der jo ikke er et løftebrud i forhold til vælgerne, men kovendingen viser alligevel, at statsministeren er følsom over for politiske trusler, og at det som støtteparti er muligt at trække sig ud som sejrherre i et realpolitisk magtspil mod statsministeren.

Mette Frederiksen vil åbenbart strække sig lagt for at undgå det smertelige nederlag ved at se oppositionen vælte hendes ministre på et tidspunkt, hvor hun reelt er afskåret fra at svare hårdt igen med et folketingsvalg pga. den forsinkede vaccinationsplan.

60.000 børn lever i fattigdom

Ydelseskommissionen blev nedsat i december 2019 som følge af et klart krav fra de røde støttepartier. Lars Løkke Rasmussens regering vedtog at indføre et kontanthjælpsloft og en lav integrationsydelse for flygtninge og indvandrere, så flygtninge dermed ville holde sig væk fra Danmarks grænser. Det har lige siden har været en torn i øjet på venstrefløjen, fordi de lavere ydelser har ramt herboende med børn og bidraget til øget fattigdom og ulighed. Selv om tallene og analyserne er omstridte, læner Enhedslisten sig op ad et tal, der siger at 60.000 børn vokser op i fattigdom.

Inger Støjbergs evige fejringer af de talrige udlændingestramninger har bestemt heller ikke mildnet sindene hos de røde. Lagkagerne, de ulovlige adskillelser af unge asylpar og ikke mindst indrykningen af danske annoncer i fire libanesiske aviser har virket som en rød klud i ansigtet på Enhedslisten.

Ordlyden i annoncerne var da heller ikke til at tage fejl af. Bliv væk. Danmark er ikke noget slaraffenland. Vi har skåret i jeres ydelser:

I annoncen hed det blandt andet:

“De sociale ydelser for nyankomne flygtninge vil blive reduceret med op til 50 procent.”

Der er derfor ingen tvivl om, at blot den mindste lille stigning i ydelserne vil være gefundenes Fressen for de mest udlændingekritiske blå partier, der vil hævde, at Danmark igen bliver en flygtningemagnet. Det understreger blot nødvendigheden af at have mindst et blå parti med i aftalen, der kan sikre Mette Frederiksens alibi.

Søren Pape må vise, at han er oppositionens sande leder

Hvis Peter Hummelgaard er det politiske talent, han er udråbt til, er det derfor nu, han skal træde i karakter. Det blå parti kunne være Konservative, der lige nu er under beskydning fra gamle partikoryfæer, der savner en mere socialkonservativ linje fra partiet.

Med ydelsesforhandlingerne får Søren Pape måske ikke større chance for at vise, at Konservative stadig har et hjerte, der banker for de svageste, og at partiet også tæller andre medlemmer end ultrastrammerne, Naser Khader og Markus Knuth.

Men tør Pape gå med alene? Tør han gå solo uden Venstre og blive beskyldt for at være udlændingeslapper? Det er nu, Søren Pape skal vise, at han er oppositionens reelle leder, der driver Venstre til fadet og ikke omvendt.


LÆS ALLE FRANK KORSHOLMS TEKSTER OG ANALYSER HER


Topbillede: Søren Pape Poulsen (K) på valgaftenen i 2019. 

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Frank Korsholm er journalist og rådgiver samt konsulent. Han har blandt andet arbejdet som politisk redaktør og lederskribent på Børsen. Han har også været pressechef for de Konservative samt særlig rådgiver og taleskriver for bl.a. tre ministre - Bendt Bendtsen, Lene Espersen og Jakob Axel Nielsen samt Gitte Seeberg. Frank Korsholm har også været kommunikations-og politisk chef i AutoBranchen Danmark.

Seneste artikler om Indland

terror

Den blinde terrorvinkel

TERROR // MEDIEKRITIK – Siden 11. september 2001 har både medier, efterretningstjenester