mm

Poul Arnedal

Poul Arnedal er født i 1947 og har beskæftiget sig med journalistik stort set hele sit voksne liv.
Som freelancejournalist har han siden beskæftiget sig med stort set alle discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Udover at være exam.art. i Filmvidenskab har han skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film.
Allerede som 20-årig flyttede han til London i en periode, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold.
Han er indtil videre forfatter og medforfatter til ti bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimien, 'Liget i Horsekæret', der foregår i Tisvilde – og London.
Poul Arnedal bor i Tisvilde og slapper allerbedst af, når han kokkererer.
Kan du lide, det han skriver, er du meget velkommen til at indbetale et beløb til ham på Mobile Pay: +45 61416505

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Poul Arnedal
på Mobile Pay: +45 61416505

Kongens død – filmdirektørens brød

CASTRUM DOLORIS – Da biografdirektør Ole Olsen i 1906 dokumenterede og senere viste sin film om Christian IX’s castrum doloris og efterfølgende bisættelse, blev det en folkelig succes. Det blev også en indtjeningskilde, der var med til at finansiere Olsens nye eventyr i Valby: Nordisk Films Kompagni. Poul Arnedal, der har skrevet Nordisk Films 100års jubilæumsbog, ‘NORDISK FILM – en del af Danmark i 100 år’, beretter.

Da ’Europas Svigerfar’ kong Christian IX døde i januar 1906, havde han været på tronen i 42 år. For mere end en hel generation af københavnere var det første gang, man kunne opleve en afdød konge ligge på castrum doloris, så det blev et gevaldigt tilløbsstykke. Samtidig var det første gang, at en sådan begivenhed blev foreviget og levendegjort på det nye medie, filmen. Så den efterfølgende filmfremvisning i biografen på Strøget i København blev en næsten lige så stor og skelsættende begivenhed.

Det var også første gang, der blev lavet en film, hvor man kunne se stort set samtlige Europas kronede hoveder og deres familier samt andre betydningsfulde politikere og standspersoner filmet på nærmeste hold

Et splinternyt filmkamera

Det kom sig nemlig så heldigt, at biografdirektør Ole Olsen netop på det tidspunkt havde fået sit første filmkamera hjem fra Paris. Den driftige erhvervsmand og tidligere direktør for Tivoli i Malmø havde i april 1905 åbnet et nyt Biograf-Theater på Vimmelskaftet i København med 200 siddepladser.

Det var blot Danmarks biograf nummer to, hvor der blev vist små film af få minutters varighed. Succesen blev imidlertid så stor, at Ole Olsen havde problemer med at skaffe film nok hjem fra udlandet til et varieret repertoire. Så han besluttede sig for selv at gå i gang med at lave film.

Fra jubilæumsbogen ‘NORDISK FILM – en del af Danmark i 100 år’

På første parket med de kongelige

Ved Christian IX’s død stod han klar med det spritnye filmkamera. Det var blot det andet filmkamera, som fandtes i Danmark. Det andet ejede hoffotograf Peter Elfelt, som allerede havde lavet enkelte optagelser med den kongelige familie, men ved en særlig tilladelse fik Ole Olsen og hans fotograf, Alex Graatkjær lov til at filme folkemasserne, der stod i kø ved Christiansborg for at se kongens kiste inde i Slotskirken, og på nærmeste hold følge hele begravelsestoget med de kongelige og diverse honoratiores hele vejen fra Slotskirken gennem København til Banegården ved Vesterport, hvorfra kisten blev kørt til bisættelse i Roskilde, hvor kameraet atter stod i første parket.

Københavnerne ser sig selv på film

Det var ikke alene første gang, københavnerne, der havde stået i kø ved Christiansborg, kunne se sig selv foreviget på levende billeder. Det var også første gang, der blev lavet en film, hvor man kunne se stort set samtlige Europas kronede hoveder og deres familier samt andre betydningsfulde politikere og standspersoner filmet på nærmeste hold.

Da den ca. 15 minutter lange film få dage efter bisættelsen kom op i Biograf-Theatret på Vimmelskaftet 47, stod folk mange dage i træk i lange køer ned ad Strøget for at se filmen – og se om de selv var med på optagelserne som en slags forløber til vore dages ’selfie’.

Filmen kan i dag ses online via Filmcentralen på dette link: Kong Christian IX’s Bisættelse.

Fra jubilæumsbogen ‘NORDISK FILM – en del af Danmark i 100 år’

Begravelsesindtægter til mosen i Valby

Kort tid efter var Ole Olsen og hans fotograf i Valby. De havde lånt den lokale isenkræmmers hus på Valby Langgade for at lave optagelser til en af deres første, korte fiktionsfilm. Her fik Olsen øje på et areal i Valby Mose, hvor der lå nogle få kolonihavegrunde. Få dage efter havde Ole Olsen købt mosearealet af den lokale kroejer, som ikke selv havde meget gavn af det. Pengene til den investering kom bl.a. fra billetindtægterne fra visningen af begravelsesfilmen. Allerede samme sommer begyndte filmoptagelserne i Valby Mose, og den 6. november 1906 fik Ole Olsen sin officielle tilladelse til at udøve ’fotografnæring’.

Hermed var Nordisk Films Kompagni blevet grundlagt på Mosedalvej i Valby, hvor det i en årrække blev verdens største filmfabrik. Og her ligger Nordisk Film stadig nu 112 år senere.

Olsen-nissen er flyttet med

I dag behøver vi ikke gå i biografen, men man kan følge bisættelsen af prins Henrik på de store TV-stationer. Men Olsen-nissen er flyttet med: En af de faste kommentatorer til denne kongelige begivenhed er nemlig hoffets tidligere ceremonimester, Christian Eugen-Olsen, som er barnebarn af Nordisk Films grundlægger, Ole Olsen.

Kategorier