Det er Sankt Hanstid, og midsommeren fejres mange steder – også i Kina. Ti tusinde hunde er derfor øverst på spisekortet, når der i denne uge er madfestival i en stor kinesisk by. Barbarisk eller bare gammel tradition? Flere og flere kinesere protesterer mod at spise hunde, men styret tør ikke gribe ind.
Yulin er en af utallige millionbyer i Kina. Men én gang om året træder den ud af anonymiteten og bliver … berygtet. For byen med syv mio. indbyggere er hjemsted for Yulin Hundekød Festival. Og det er ikke den sædvanlige slags fremvisning af søde og velplejede ”vovser”. Festivalen er et orgie i spisning af hundekød.
Så jo, i Kina spiser de stadig hunde. Gennem mine seks år som korrespondent i Kina har jeg adskillige gange været i restauranter, miljøer og samfund, hvor det er ligeså normalt at spise hund, som det er for os at spise lam eller svin. Men overfor et vestligt publikum er det et af de mest følsomme emner at tage fat på. Og interessant nok også i Kina, hvor antallet af hundeelskere i dag langt overstiger dem, der spiser dem.
Og op til årets festival har der været heftig debat på de sociale medier i Kina. Flertallet synes, den er en skændsel for Kinas omdømme og vil have festivalen lukket. Det samme vil 11 millioner udlændinge, der har skrevet under på protester og bedt regeringen forbyde den.
10.000 hunde spist på to dage
Derfor er det kontroversielt, når Yulin tirsdag 21. juni – på årets længste dag – indleder den omstridte festival. Det er anslået, at der bliver konsumeret omkring 10.000 hunde på de to dage festivalen varer. Traditionen med at spise hund går tusindvis af år tilbage i Kina. Men faktisk ikke i Yulin, der først officielt etablerede festivalen i 2010.
Alligevel er traditionen med at spise hund også gammel her. Hver eneste dag året rundt, slagtes der hunde på kødmarkederne i Yulin. Omkring 200 hunde bliver dagligt afpelset, slagtet og solgt til private og restauranter. Men op til 21. juni er der tale om et gigantisk boom.
For det første skal der fremskaffes op mod 10.000 hunde. Det behov kan de lokale hundefarme slet ikke klare. Det er mindre gårde med 30-50 hunde, der under mere eller (mest) mindre ordentlige forhold opdrætter hunde til slagtning.
Derfor er der op til festivalen i bogstaveligste forstand en veritabel jagt på hunde i hele Guangxi provinsen, hvor Yulin ligger i forholdsvis nærhed af grænsen til Vietnam. Omstrejfende hunde bliver indfanget, og mange hundeejere må konstatere, at deres hund er blevet stjålet. Indsamlingen foregår også i naboprovinser, og dyrene er ofte flere dage undervejs i de trange bure på ladet af lastbiler.
Transport af hunde til Yulin Hundekøds Marked. Foto: Humane Society International
I bundtvis bliver hunde i varierende størrelse, sundhedstilstand og race bragt til opsamlingssteder, før de bliver udstillet i bure. Ofte må de ligge oven på hinanden i burene, inden de bliver solgt. Det er især denne del, der betegnes som ret barbarisk, forstærket af, at der ikke er nogen opsynsmyndighed, hverken i forhold til fødevaresundhed eller dyrevelfærd.
Travle kødmarkeder
Selve slagtningen foregår på byens kødmarkeder – en del dog også ude på gaderne i de travle dage op til festivalen. Slagtning af hunde adskiller sig i Kina ikke fra udskæring af andre dyr som høns eller svin. Det foregår med de store kødøkser, hurtigt og på kryds og tværs. Det hele kommer med, ben, knogler, kød og sener.
Det er voldsomt, larmende og ser vulgært ud, når slagterne på rad og række tager fra bunkerne af hundelig og med kødøkserne parterer dem i en ulidelig stank og støj. Blodet flyder overalt, der er masser af beskidt vand, bensplinter flyver rundt, og en vammel lugt af brændt hud fra flammekasterne, der bruges til at fjerne de sidste hår på den nøgne hundekrop.
Derefter bliver kødet lagt til salg. Prismæssigt er hundekød ikke det billigste. Det er stadig kyllinger. Hundekød ligger på niveau med svinekød, omkring 20 kr. for et halvt kilo. Oksekød koster stadig det dobbelte.
Hvorfor hundekød
Meningen med hunde-festivalen i Yulin er at fejre midsommerdagen ved at indtage måltider tilberedt med hund – og skyllet ned med den lokale vin lavet på lyche frugten.
Kina er blot et af de 11 lande i Asien, der stadig har hund på spisekortet og med et anslået årligt forbrug på 10 millioner hunde. Nu har kineserne ry for at spise alt, der har fire ben, undtagen borde og stole. Men de kan for det meste også henvise til medicinske eller ernæringsmæssige fordele ved dét, de indtager. Det gælder også hundekødet.
”Det er næringsrigt kød, det er sundt”, er det typiske svar når du spørger en kineser, hvorfor de spiser hund. Og så er hundekødet mest kendt for at give varme, hvad der gør det til en meget populær spise i vinterhalvåret. Og når det som i Yulin spises i forbindelse med årets varmeste dag, så henviser man til, at det har god Yang energi i henhold til den gamle taoistiske tro – og at det ifølge overtroen bringer lykke.
Hund på menukortet
Nu ved jeg, at et emne som spisning af hunde kan sætte sind og følelser i kog. Men jeg synes også, det er vigtigt at komme rundt om emnet, ikke bare blive forarget. Hundekød spises hovedsagelig på to måder. Enten i mindre stykker til brug i hot-pot eller den mest almindelige, hvor hundekødet indgår som en del af en stuvning.
Jeg kan personligt ikke selv vurdere kødets og hunderetternes egenskaber. Så jeg har overladt det til en anonym fotograf, der sidste år spiste dette måltid, at give beskrivelsen.
Men besøgende i Kina, specielt i storbyerne, vil observere, at hunde de sidste 10-15 år har skiftet rolle fra kødreserve og vagthund til at være familiens elskede kæledyr. Der er i en by som Beijing stadig restriktioner, herunder 1-hunds-politik (sic), og at hunden ikke må være højere end 35 cm. Men jeg har aldrig set så mange og så store hunde i hovedstaden som i år. Bedømt ud fra hundeejerne er det udpræget et middelklassefænomen.
Og hvad angår Yulin hundekød festivalen, så har presset aldrig været større end i år for at få den nedlagt. 11 millioner underskrifter blev for 14 dage siden overbragt til den kinesiske regering og til lokalregeringen i Yulin. Artikler begynder at dukke op i alverdens medier om kinesernes forhold til dyrevelfærd og hunde især. Det giver bad-will overalt.
Alligevel er der ingen tegn på, at den bliver nedlagt. For det er jo Kina.
Hvorfor bliver den ikke lukket?
Først er der formalia. Lokalregeringen støttede festivalen, mens den stille og roligt udviklede sig i 1990´erne. Men efter kritikken er taget til de seneste år, har festivalen ikke længere noget officielt stempel. Ja, faktisk eksisterer den formelt slet ikke, siger lokalregeringen, som mener, der er tale om en ”uformel samling af folk med en fælles interesse”. Og dét vil man jo ikke forbyde.
Et andet argument for ikke at standse festivalen er, at det ikke ifølge de kinesiske love er forbudt, hverken at slagte eller spise hund.
Så har kritikerne peget på, at Kina faktisk har en lov, der forbyder massetransport af dyr, hvis de ikke har været i karantæne. Men loven er ikke vedtaget, derfor får lastbilerne uantastet lov til at køre ind i Yulin med deres last af indfangne hunde.
Med til historien hører nok også, at den lokale regering næppe lytter mere end højst nødvendigt til Beijing, der ligger rigtig langt væk. Og der er sandsynligvis stærke og rige kræfter i den lokale hundeindustri, der også har deres at sige.
Endelig er der selvfølgelig den mulighed, at den nationale regering kan gå ind og forbyde festivalen. Men det er heller ikke sandsynligt. Slet ikke efter flere amerikanske skuespillere har stillet sig i spidsen for kampagnen mod hunde festivalen, og presset fra udenlandske medier stiger. Det får normalt den modsatte effekt på det officielle Kina.
Her illustreret ved en leder fra den nationalistiske avis, Global Times, der mener, at myndighederne ikke skal lade sig presse af vesten. ”Some Western media and animal rights protection groups have hyped up the festival to be a blot on China´s national image. This is no more than a kind of cultural extremism”, skriver Global Times.
Presset er dog øget mod hunde festival i Yulin. Men også i år bliver den gennemført. Andre lignende hundefestivaler er dog blevet nedlagt efter stigende protester …. så måske.
PS: Og skulle der sidde nogle katteejere og tænke sit, så lad mig lige tilføje, at katte skam også er en delikatesse på spisebordene i Kina. Også i Yulin, hvor omkring en tiendedel af kødforbruget på festivalen faktisk er kat.
Læs flere af Jan Larsens artikler fra Kina her
Topfoto: Humane Society International – Øvrige fotos: Getty Images
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her