mm

Asser Amdisen

Asser Amdisen (f. 1972) er historiker, forfatter, højskolemand, direktør og generelt højtråbende. Født på Als, opvokset på Tåsinge, uddannet i København og med karrierestop i Odense, Bellinge, Randers, Aabenraa og Ryslinge og Sandager. Hans verden er bygget på Kierkegaard, Marx og Frankl og opfatter kritisk tilgang til magten som demokratiets egentlige fundering, så han er altid klar til et godt slagsmål. Som historiker har han udgivet bøger om bl.a. Struensee og senest ”En ualmindelig og kortfattet Danmarkshistorie”, som underholdende fortæller hele Danmarks historie på 256 sider. Som museumsmand har han været ansat hos kongehuset, på Frederiksborg Slot, på Gammel Estrup og en del andre steder. I 2005 lod han sig lokke ind på chefkontoret på Aabenraa Museum og bidrog i den forbindelse i Danmarkshistoriens største museumsfusion ved dannelsen af Museum Sønderjylland i 2006. I 2009-2011 var han højskoleforstander i Ryslinge og har både før og efter lavet utallige korte kurser på en lang række danske højskoler. I dagtimerne er han direktør for fonden bag skoleskibet Georg Stage, men skriver bøger, holder foredrag, fungerer som konsulent og bestyrelsesmedlem - samt meget andet - ved siden af.

Se alle skribentens artikler

Danmark lægger med burkaforbuddet afstand til demokrati og danske værdier

KOMMENTAR – Fjerner vi retten til at vælge egen påklædning, fratager vi den enkelte frihed og sender udadtil det signal, at det i Danmark er staten, som bestemmer, hvad du må tage på, skriver Asser Amdisen.

Så oprandt dagen, hvor loven om forbud mod burkaer træder i kraft. Med den lov tager det danske samfund et kraftfuldt og overbevisende skridt lige ud på den glidebane, som fører væk fra et traditionelt vestligt demokrati og mod det brune ukendte – og det er ikke engang hensigten.

Langt de fleste tilhængere af burkaforbuddet er netop tilhængere, fordi de mener, at forbuddet sikrer den enkeltes mulighed for selvstændige og frie valg. Det en velment, men temmelig naiv forestilling.

I det øjeblik, vi som samfund tvinger kvinder til at blotte deres ansigt i offentlighed, er vi ikke et demokrati – så er vi et pøbelvælde

Et demokrati kan kun fungere, når den enkelte borger er fri til at træffe sine egne valg. Selvfølgelig er frihed altid en illusion, når kulturelle og historiske bånd hiver i os. Men som samfund må vi gå ud fra, at valg er frie, når der ikke indgår direkte fysisk magt.

Når en kvinde vælger at tildække sit ansigt, kan vi spørge hende, om det er hendes eget valg. Hvis hun svarer, at det er det, så må vi respektere dette valg. Det er selvfølgelig altid i orden at forsøge at argumentere for, at det ikke er hendes valg eller at det er en dårlig idé, men i det øjeblik, vi som samfund tvinger hende til at blotte sit ansigt i offentlighed, er vi ikke et demokrati – så er vi et pøbelvælde.

Det er jo ikke anderledes, end hvis vi ville tvinge danske kvinder til at blotte deres bryster. Når de ikke gør det, skyldes det jo også historiske og kulturelle faktorer – og måske også i nogen grad, at deres mænd ikke bryder om, at de går topløse til julefrokost eller andre sociale aktiviteter på jobbet.

Vi fortæller vores nye medborgere, at de afviger fra flertallet, og at deres blufærdighed, religion, smag og holdninger ikke må vises frem i det offentlige rum. Dermed er den enkeltes frihed begrænset af flertallets værdier

I et demokrati har alle frie og uafhængige mennesker borgerrettigheder. Borgerrettigheder beskytter den enkelte mod at blive påtvunget flertallets holdninger og normer. Fjerner vi retten til at vælge egen påklædning, fratager vi den enkelte frihed og sender udadtil det signal, at det i Danmark er staten, som bestemmer, hvad du må tage på.

Vi fortæller vores nye medborgere, at de afviger fra flertallet, og at deres blufærdighed, religion, smag og holdninger ikke må vises frem i det offentlige rum. Dermed er den enkeltes frihed begrænset af flertallets værdier. Det er ikke demokratisk, og det er efter min mening meget udansk!

Topfoto: Flickr

Kategorier