Annegrethe Rasmussen: Lad dog Henrik være i fred – og dronningen med

af

Kommentar: Danmark er et konstitutionelt monarki. Det er et faktum, og et stort flertal af danskerne er glade for systemet. Samtidig har store dele af befolkningen et umætteligt behov for sladder om medlemmerne af den kongelige familie. Fint nok, når det gælder uskyldige historier om nuttede prinser og prinsesser samt kjoler, skrud og fester. Men skylder vi egentlig ikke dronningen at lade hendes ægteskab og hendes mands mentale tilstand være i fred? I al respekt.

De danske mediebrugeres umættelige blodtørst, når det gælder kongefamilien, slog ud big time i går, da hoffet, under pres fra en tidligere historie i sladderbladet Tæt På, udsendte en pressemeddelelse og via sin kommunikationschef gav et eksklusivt interview til B.T., begge om samme emne: at prins Henrik til sin tid vil begraves et andet sted i Danmark end i Bjørn Nørgaards dobbelte sarkofag ved siden af dronning Margrethe.

Det er, hvad det er. Det er, som hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, siger til B.T., ”ingen hemmelighed, at prinsen i mange år har været utilfreds med sin rolle og den titel, han er blevet tildelt i det danske monarki. Den utilfredshed har i de senere år fyldt mere og mere. For prinsen er beslutningen om ikke at lade sig begrave ved siden af dronningen den naturlige konsekvens af, at han ikke er blevet ligeværdigt behandlet i forhold til sin ægtefælle – ved ikke at få den titel og funktion, som han har ønsket.”

Ærlig talt – nu det altid fremhæves, hvor meget danskerne elsker og ikke mindst respekterer dronning Margrethe – hvad med at lade dette spørgsmål ligge om ikke andet i de kommende uger?

Balleby bemærker herudover fuldstændig korrekt også, at regentparret har udført et fælles virke i over 50 år, og at ”dronningen vil fortsat bisættes under sarkofagen. Uadskilleligt herfra er også ægteskabet med prinsen. Og det er meget vigtigt: Regentparrets professionelle virke og deres ægteskab er to forskellige ting.”

Man kunne – uanset at agurketiden knap er overstået – naturligvis ikke i sine vildeste drømme tro, at kongehusets meldinger ville blive respekteret som det, de er: en officiel meddelelse om en dybest set privat sag. Det er utopisk med medier, der altid vil have mere, og med den uendelige række af såkaldte eksperter udi kongehuset, der altid står klar med en ny mening forklædt som analyse eller indsigt – og som også stillede op torsdag aften. Og det gjorde de uanset, at beslutningen om hvor og under hvilke omstændigheder ethvert menneske ønsker at blive begravet, må være noget af det mest personlige, man kan forestille sig.

Og så meget desto mere i prins Henriks tilfælde, idet han som bekendt har frasagt sig rollen som prinsgemal og iøvrigt ikke spiller nogen konstitutionel rolle i det danske monarki. Den vigtige person er og bliver dronningen, der fortsat skal begraves i Skt. Birgittes Kapel i Roskilde Domkirke som planlagt.

Men ærlig talt – nu det altid fremhæves, hvor meget danskerne elsker og ikke mindst respekterer dronning Margrethe – hvad med at lade dette spørgsmål ligge om ikke andet i de kommende uger, når alle medier har fået deres skålpund kød og fået boostet deres læsertal torsdag aften og hen over weekenden?

For tag endelig ikke fejl; på samtlige medier lå historierne om ”den bitre og vrede prins Henrik, der straffer og miskrediterer dronningen og sin familie” (Politiken), manden der nu ”kaster en skygge over hele sit liv” (Ekstrabladet) i toppen over mest læste historier på nettet.

B.T. takkede kongehuset for at have fået det eksklusive interview med Lene Balleby, ved at gå ”all in” og bringe følgende historier samtidig på sin netforside:

”Utilfreds prins Henrik vil ikke begraves sammen med dronning Margrethe”, Morten Grunvald: Henrik kan også donere sin krop til Panum Instituttet”, Asger Aamund: Det har dronningen ikke fortjent,” ”Se hele listen: Her har prins Henrik OGSÅ været utilfreds,” ”Rasende Jim Lyngvild om Henriks chok-beslutning: Frasig dig din apanage”, ”Kongehusekspert: Nu har vi fået bekræftet, at der er en konflikt mellem dronningen og hendes mand”, ”Rørt Hilda Heick om prins Henriks chok-besked: Han virker som en meget bitter mand.”

BT’s netforside torsdag aften

At royale B.T. giver den fuld skrue, kan næppe chokere. Heller ikke, at søsteravisen Berlingske lod kommentator Søren Hviid Petersen tale salvelsesfyldt om ”fornærmelse mod hans hustru og hans børns moder” og at noget er ”rav ruskende galt i den kongelige familie”, hvilket vist er et kraftudtryk, som enhver tante accepterer.

Men at det i egen selvforståelse så sobre og ikke mindst mildt intellektuelle Politiken skraber bunden ved at kaste sig ud i en regulær verbal afklapsning efterfulgt af en egentlig lægelig spekulation om prins Henriks mentale velbefindende er mere overraskende. Men som avisens navneredaktør skriver, så er prins Henriks ”surhed” ”uhørt”, og ”man kan ikke undslå sig for at tænke, at den 83-årige prins både er en bitter, vred – og måske utilregnelig og syg gammel mand.”

Hvis vi faktisk har at gøre med en utilregnelig person, så meget mere grund til ikke at skrive en linje. Det er det mindste hensyn, man kan kræve overfor et menneske, der ikke er ved sine fulde fem

Ærlig talt. Hvis man for et øjeblik antog, at navneredaktøren havde ret i, at vi faktisk har at gøre med en utilregnelig person, så meget mere grund til ikke at skrive en linje. Det er det mindste hensyn, man kan kræve overfor et menneske, der ikke er ved sine fulde fem.

Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat, den unge mand, der ville være konge – men som aldrig blev det. Foto: Wikimedia Commons

Imidlertid er Politikens hypotetiske formuleringer spekulative. Ikke mange tror for alvor, at Henrik er gået fra forstanden.

Næh, snarere ser vi for 117. gang folkedybets uendelige lyst til at sparke på en mand, der har gjort sit i årtier, men som på sine gamle dage har fået nok af det, han har set som en manglende anerkendelse fra sit nye fædreland.

Endelig kan enhver selvudråbt mediepersonlighed fra B- og C-listen selvsagt anvende sociale medier til at skrabe bunden helt uden hæmninger. For på ens egen væg kan enhver verbal skraldespand frit smides ud i den digitale luft, hvorefter borgerne kaster sig over den og papirmedierne med glæde samler op og høster klik.

Såvel MetroXPress som tabloidaviserne skyndte sig således at citere den mageløst usympatiske Jim Lyngvild, der på sin Facebook-side følte sig kaldet til at begå en video ledsaget af skønord som ”NU får jeg lyst til at sparke prins Henrik i røven! Gamle idiot… fyr ham ud af landet!’ … frasig dig din apanage, dit gamle røvhul.”

Når den kortsigtede og triste mudderkastning er forbi kunne man til gengæld med fordel tænke lidt over, hvad prinsens udmelding egentlig betyder for dronning Margrethe på langt sigt.

Ligesom Politiken synes Lyngvild også lige, at han skal spekulere over Henriks mentale kapacitet: ”Det kan godt være, manden er ved at blive en smule dement eller tosset. Men det her vil jeg ikke finde mig i,” lyder det pompøst fra Lyngvild, hvis uforgribelige udgydelser den kongelige familie nok er ret ligeglade med. Til gengæld kan han være ufattelig tilfreds over sit nedrige angreb, for blot få timer efter, at videofilmen var lagt ud – og linket til i alverdens medier, hvilket jeg har valgt ikke at gøre her – havde over 150.000 danskere (glade må man formode) set med.

Men når nu den kortsigtede og triste mudderkastning er forbi – for jovist, der kommer altid en ny shitstorm og nogle nye ofre, selvom de kongelige konstant befinder sig i skudlinjen – kunne man til gengæld med fordel tænke lidt over, hvad prinsens udmelding egentlig betyder for dronning Margrethe på langt sigt. Og her tænker jeg ikke over, hvad udmeldingen kan betyde for monarken som hustru eller menneske, men på det eneste, der vedrører mig som dansker: eftermælet, institutionen, monarkiet.

Det slog mig den vintermorgen, da dronningen kørte til nytårskur på Christiansborg i sin guldkaret, alene for første gang. I pels, med hvidt hår – og måske sneede det lidt? Hun var på sin vis den danske Virgin Queen. Ophøjet på en helt ny måde

Og her er det muligt, at episoden på længere sigt vil styrke dronningens eftermæle som en ægte og stolt heltinde, der med tiden vil komme til at ligge ensom i sin sarkofag som en royal legende, der tjente Danmark og danskerne.

Som en god ven af mig, der bor lige op og ned ad Amalienborg, skrev til mig i går: ”Det slog mig den vintermorgen, da dronningen kørte til nytårskur på Christiansborg i sin guldkaret, alene for første gang. I pels, med hvidt hår – og måske sneede det lidt? Hun var på sin vis den danske Virgin Queen. Ophøjet på en helt ny måde.”

Topillustration: Officielt foto fra H.M. Dronningens og H.K.H. Prins Henriks guldbryllup. Foto: Kongehuset.
Gardehusarer på Amalienborg: Privat foto.

Hvis du synes om Annegrethes artikler på POV kan du bidrage til hendes virke som skribent og chefredaktør på hendes Mobile Pay: 93 85 05 85

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Annegrethe Rasmussen

Annegrethe Rasmussen er medstifter af POV International, chefredaktør, USA-korrespondent og debattør. Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 står hun bag dannelsen af POV International sammen med Morten Bay og Signe Wenneberg. Privat er hun gift og mor til fire, og super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: AGR@pov.international

Seneste indlæg fra

Gå til Top