24 milliarder, 30 milliarder, 34 milliarder – ingen højere?

af

Den store nyhed i statsministerens åbningstale var samtidig den dårlige, da Folketinget åbnede tirsdag: Bredt flertal for flere lettelser til boligejerne. Det er stik imod, hvad de økonomiske vismænd anbefalede i deres forårsrapport fra 2016.

“Ingen nuværende boligejere vil komme til at betale mere end med de nuværende skatteregler. Og mange vil komme til at betale meget mindre.” Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, da Folketinget åbnede og dermed var den store nyhed i åbningstalen også den dårlige.

Statsministeren bebudede nemlig, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens skattestop for ejendomsværdiskatten fra 2001 skal følges op med et stop for grundværdiskatten fra 2020, når det nuværende forlig udløber. Hidtil har kommunerne haft tilladelse til at hæve grundværdiskatten med 7 procent om året. Fra 2020 låses de fast, samtidig med at vi formentlig/forhåbentlig har fået et mere solidt system for ejendomsvurderinger.

I sin 2025-plan spillede regeringen ud med at afsætte 24 mia. kr. til kompensation for boligejere, der er blevet pålignet for høje boligskater på grund af et skævt vurderingssystem. Socialdemokratiet bød over med 30 mia. kr., og i går spillede Lars Løkke Rasmussen ud med yderligere 10 mia. kr., i alt 34 mia. kr. til boligejerne.

Ud over statsministerens løfter om, at ingen nuværende boligejere vil komme til at betale mere, end med de nuværende skatteregler, og udsigten til at mange vil komme til at betale meget mindre, bebudede Lars Løkke Rasmussen også, at regeringen “ønsker at indgå en aftale om et nyt og forbedret boligskattestop som en del af 2025-forhandlingerne.”

“Svært at finde en ringere måde at lette skatterne på”

Det er imidlertid stik imod, hvad de økonomiske vismænd anbefalede i deres forårsrapport fra 2016. Vismændene ønsker ikke at kommentere udspillet. “Vi har en spærregrænse, indtil vores efterårsrapport offentliggøres tirsdag d. 11.”, oplyser overvismand Michael Svarer, Aarhus Universitet til POV International.

Hvis man vil lette skatterne, kan man dårligere finde en ringere måde at gøre det på end ved at give lettelserne til boligejerne. Jeg tror, det er svært at finde en økonom, som synes, at forslaget er en god ide – Torben M. Andersen tidligere overvismand, professor i økonomi.

Tidligere overvismand, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen siger:

MERE POV
Merkel sidder fast i symbolpolitikken

“Hvis man vil lette skatterne, kan man dårligere finde en ringere måde at gøre det på end ved at give lettelserne til boligejerne. Det er yderst uheldigt for økonomien, hvis man viderefører skattestoppet,” forklarer han og tilføjer:

“Det er veldokumenteret, at det har ført til høje værdistigninger for dem, der har de dyreste ejendomme, og det er samfundsskabte værdier, de har fået. Og det er problematisk at fastholde skattestoppet, for så er der ingen medløbsbremse på ejendomspriserne. Det ville der være, hvis prisstigninger førte til højere ejendomsskatter. Hvis skatten ligger fladt, vil det øge prisstigningerne og dermed risikoen for en boligboble.”

Han slutter: “Jeg tror, det er svært at finde en økonom, som synes, at forslaget er en god ide.”

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, hvor meget skattestoppet begunstiger de rigeste egne af landet. POV International refererede tallene som forskelle mellem boligejere, men de dækker korrekt forskellen pr. indbygger.

Det betyder, at i 2016 fik et ægtepar med to børn i Gentofte en årlig skatterabat på 112.956 kr., mens det tilsvarende beløb i Morsø var 5764 kr. og i Aabenraa 6144 kr.

Man kan illustrere det med et yderligere eksempel. Som udgangspunkt betaler en boligejer 1 procent af ejendomsværdien op til 3.040.000 og 3 procent af resten. En boligejer, der på Frederiksberg købte en villa for 3 mio. kr. i 2002 bor nu (beregnet ud fra stigningen i kvadratmeterpriserne) i en villa til 7,2 mio. kr. Vedkommende slipper stadig med en ejendomsværdiskat på 30.400 kr. Uden skattestop var der kommet 123.000 kr. oveni.

Udsigt til splittelse i rød blok fra starten

Analysechef hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul, kalder det en dårlig idé at udbygge skattestoppet for boligejere.

En udbygning af skattestoppet begunstiger dem mest, der i forvejen har den store fordel. Underligt, at det er den vej, man vil følge – analysechef Jonas Schytz Juul, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

’Det forvrider dansk økonomi yderligere. Skatter på boliger forvrider økonomien mindst, fordi vi jo alle skal have noget at bo i. Skatter kan forvride på forskellige måder. Skatter på tobak og alkohol har den ønskede virkning, at de begrænser forbruget. Skatter på arbejde begrænser arbejdslysten, mens boligskatterne er neutrale, siger Schytz Juul til POV International.

MERE POV
Vredens druer

’En udbygning af skattestoppet begunstiger dem mest, der i forvejen har den store fordel. Underligt, at det er den vej, man vil følge. Jeg tror ikke, at der er en eneste økonom, der vil støtte forslaget.

Regeringen vil onsdag fremlægge en mere detaljeret redegørelse. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, vil se forslaget, inden hun binder sig, men hun lød bestemt ikke afvisende. Det splitter den røde blok, for Enhedslisten, Alternativet, radikale og SF er imod.

Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, placerer sig til venstre i blå blok. I den første kommentar gjorde han opmærksom på, at forslaget især vil begunstige boligejere i Whiskybæltet. Det er den samme skævhed, som økonomerne peger på.

Topfoto: Pixabay, Creative Commons, Alexander Stein.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Nils-Christian Nilson
Journalist

Nils-Christian Nilson går under navnet Nille. Han startede sin journalistiske karriere som elev på Middelfart Venstreblad i 1962. Som han siger "mesterlæren var ikke så dårlig." I 1963 startede han på Politiken, hvor han bla. arbejdede som Tysklandskorrespondent fra 1978-1981. Fra 1987 - 2015 var han ansat på Ekstra Bladet på en række redaktioner herunder den politiske. I dag er han fraskilt, bor i ejerlejlighed på Frederiksberg, spiller en masse squash og giver 30-40 år væk på banen. Foretrukne feriebeskæftigelse er cykelture i Kretas bjerge (75 km/t nedad) eller bjergvandringer på Gran Canaria (helst ikke mere end 800 højdemeter). Læser en masse historisk litteratur, og det er en undskyldning for spændingsromanerne. Som journalist har han især beskæftiget sig med arbejdsmarkedsforhold, dansk politik og udenrigspolitik, afbrudt af ca. 10 år som redaktionssekretær.