Justice League

‘Zack Snyder’s Justice League’: Fire timers auteur-vision! Men om hvad?

i Kultur/Film af
FILM // ANMELDELSE – Den amerikanske instruktør Zack Snyder har fået lov til at færdiggøre den film om superheltegruppen Justice League, som han aldrig fik færdiggjort i 2017. Den er nu fire timer lang… Frederik Bojer Bové tager en dyb indånding og dykker ned i det store værk. Som indeholder rigtig meget spændende, hvis man har interesse for faldgruberne ved moderne mainstream filmproduktion…

Zack Snyder’s Justice League er en vanvittig ting. Det er utroligt, at den eksisterer. Zack Snyders to første film om DC Universet – Man of Steel (2013) og Batman v Superman: Dawn of Justice (2016) præsterede ikke helt så godt, som man kunne have håbet, så det var i sig selv mærkværdigt, at Snyder fortsat stod for de her gigasatsninger.

Men da han så forlod produktionen af Justice League (2017) under så tragiske omstændigheder som hans datters død, og da studiet så derefter tydeligvis forsøgte at gøre op med alt, hvad Snyder stod for ved at hyre Joss Whedon (Avengers-filmene) til at gøre filmen færdig, så virkede det, som om det var helt slut med at se DC à la Snyder.

Fansne ville det anderledes. #ReleasetheSnyderCut blev et hashtag, der fyldte virkelig meget på Twitter i årevis, på godt og ondt. Og så endte studiet med at give efter, formentlig fordi de har en ny amerikansk streaming-tjeneste, kaldet HBO Max, som skal have ‘content’. De gav endda 70 millioner til Snyder til at gøre filmen færdig. Hvilket lidt underminerer idéen om at der var et færdigt Snyder-cut, men altså…

Snyders udgave af filmen er så blevet en fire timer lang mastodont, hvilket studiet under alle omstændigheder nok havde nægtet at udsende. Men det kan ses nu, via HBO Nordic. Er det værd at se? Ja, hvis man er interesseret enten i DC-universet eller i at lære nærmere om faldgruberne ved moderne mainstream filmproduktion, så skal man virkelig give det en chance.

Bedre end Whedon!

Lad os starte med det helt simple spørgsmål: Er Zack Snyders udgave af filmen bedre end Josh Whedons? Svaret er uden tvivl ja! Der er kun én af de her film, der føles, som noget man kan være bekendt at sende ud, og det er ikke den film, som rent faktisk var i biograferne i 2017.

I bakspejlet er det Whedon-udgaven, som virker megaloman og afsindig. Det er den samme historie om kampen mod rumguden Steppenwolf, Whedon løste ingen af manuskriptets problemer, så hvad var pointen ved at hyre ham? Hvem ved sine fulde fem kunne tro, at man kunne omdanne en typisk Snyder-film til en Avengers-agtig storfilm på et par måneder? Så tror da faen, at det alt sammen virkede som improvisationer foran en greenscreen dengang.

Zack Snyder vinder bare fordi, hans film virker færdig. Men han har også lavet én stor ændring, som jeg virkelig er glad for, og som har gjort filmen umanerlig meget bedre: Han har inddelt filmen i seks kapitler (og en epilog). Det er for det første perfekt til en streaming-film, for det gør det nemt at indsætte tissepauser. Men det virker også som en cadeau til tegneseriemediet, der i de sidste mange år også ofte har fortalt sine store historier i de her blokke af seks kapitler.

Der er en halv time med egen indre fremdrift. Gang det op med seks, og du havde haft en pissegod film

Hvis du tager seks tegneseriehæfter og samler dem, så passer det rigtig godt til en såkaldt trade paperback, som man kan sælge i boghandlen. At lave historier, der skal fortælles i seks kapitler, kaldes derfor writing for the trade. Den slags historier kan godt føles, som om de bliver trukket i langdrag, men andre gange bliver det virkelig afvekslende og spændende fortællinger, hvor der er plads til afstikkere og flashbacks.

Og sådan er det lidt med Zack Snyders film. Eller, det kunne det i hvert fald være. Hele første kapitel har meget fokus på Wonder Woman og Amazonerne, andet kapitel er centreret om et kæmpe flashback etc. Det bedste er næsten femte kapitel, der suser afsted med sin egen lille fortælling: Først skal heltene bryde ind på et laboratorie, hvor de skal genoplive Superman, så viser det sig, at den genoplivede Superman er blevet skør, så de skal alle sammen væk fra laboratoriet for at håndtere ham, og så til sidst, efter de alle er væk, bryder skurken ind på det forladte laboratorie! Der er en halv time med egen indre fremdrift. Gang det op med seks, og du havde haft en pissegod film.

Det ‘kunne’ have været godt, for det er ikke ført igennem. Det er for rodet, kapitlerne står ikke helt skarpt nok, og ting introduceres flere kapitler før de spiller nogen rolle. Det er trist, men det er nødt til at blive sagt: Snyder har ikke reddet den her film. Det er tydeligvis ikke helt sådan, at der var et godt ‘Snyder Cut’, som så blev ødelagt. Der var en dybt problematisk film, som studiet smadrede yderligere.

Snyder cut?

Der var aldrig noget ‘Snyder Cut’. Der var et såkaldt assembly cut, hvor alt brugbart materiale blev hobet op, så folk kunne se, hvad de havde at arbejde med. Det er ikke det samme som en film. Det er som en skulptur, der ikke er hakket færdig; man kan godt lidt se, at det forestiller noget, men det er ikke en rigtig skulptur endnu.

Og det er altså desværre lidt på samme måde med Snyder-udgaven af Justice League. Det er bizart at kalde det for et ‘Snyder Cut’, for helt grundlæggende mangler den stadig meget det, som klipningen skal tilføre en film. Der mangler rytme, modulering af intensitet, og der mangler de kontraster og sammenhænge som et ordenligt klippearbejde føjer til.

Derudover er filmen fyldt med gentagelser – to scener hvor Aquaman tager en sweater af, før han hopper i havnen; tre gange, hvor vi får at vide, at en stakkels bikarakter har en familie – som jeg går ud fra det var meningen skulle skæres ned til én. Og filmen er en evighed over at komme i gang og har flere afslutninger end Ringenes Herre: Kongen vender tilbage. Det er, helt enkelt, ikke en færdigklippet film!

Der mangler rytme, modulering af intensitet, og der mangler de kontraster og sammenhænge som et ordenligt klippearbejde føjer til

Hvad der er endnu mere tragikomisk, så er det stadigvæk ikke Snyders film! Al den snak om Snyders vision kan ikke skjule, at det stadig er en franchise film fra et giga filmselskab, og kæmpestore dele af filmen går med at etablere karakterer og plotidéer, som skal bruges til at lave andre film for firmaet.

Det er et under, at der ikke er luget ud i det for at kunne komme ind til kernen i den fortælling, Snyder gerne ville fortælle. Især hænger Wonder Womans store solo-action scene nu bare og fylder, ligesom al set-uppet om Aquaman og hans kongerige virker komplet overflødigt, når nu vi allerede har set den film.

Men det peger også på det helt grundlæggende problem. Justice League kunne aldrig være blevet hverken god eller visionær! Dertil skal den simpelthen for mange ting. Og selvom det ene problem kan hænges op på DC, så må Snyder altså stadigvæk tage filmens andet gigantiske problem på sine skuldre.

Problemerne

Her er DC’s problem: Det var noget nonsens at tro, at man kunne have lavet en film om Justice League, med så få solo-film til at introducere karakterne. Der er kun et vist antal karakterer der kan have deres egne ark i en film, men Justice League skal give plads til Flash, Cyborg, Batman og Superman, foruden at Wonder Woman og Aquaman da også lige skal have hints til deres egne universer.

Det er ekstremt svært at lave en samlet historie ud af så mange fortællinger, og det lykkedes da heller ikke for hverken Whedon eller Snyder. Whedons løsning var at skære hårdt indtil benet, hvilket især gik ud over Cyborgs fortælling. Snyder lader det alt sammen være der, og accepterer så, at det kværker fremdrift og energi.

Det er Snyder’s kæmpe fejlkalkule, at han ville vente med at bruge Darkseid til senere i hans tænkte Justice League trilogi.

Men det kan også være lige meget, på grund af projektets andet store problem: Steppenwolf. Zack Snyder havde lyst til at fortælle en historie om heltenes kamp mod det ondeste onde som DC-universet har at byde på, og ja, det er uden tvivl de onde rumguder fra planeten Apokolips, skabt af supertegneren Jack Kirby. De er også skurkene i flere af tegneseriernes største fortællinger.

Men da Geoff Johns fortalte historien om en invasion fra Apokolips i hans Justice League: Origins (2012), så var skurken Darkseid. Da Grant Morrison fortalte den noget nær definitive udgave af den kamp i hans Final Crisis (2008), så var skurken Darkseid. Selvfølgelig var han det, det er Darkseid som er den interessante skurk på den planet. Det ved Snyder selvfølgelig også. Og det er Snyder’s kæmpe fejlkalkule, at han derfor ville vente med at bruge Darkseid til senere i hans tænkte Justice League trilogi.

Det er, helt enkelt, umuligt at fortælle en ‘visionær’ historie om kampen mod Steppenwolf. Hva faen er der at sige? Han har ingen personlighed, er visuelt kedelig desuagtet hvor glinsende hans rustning er, og hvad er hans fortælling? Han har forrådt Darkseid (hvordan får vi vidst aldrig at vide) så nu brænder han planeter af før at gøre det godt igen. So fucking what?

Visionen

Men selv med de gigantiske begrænsninger, er det værd at kigge lidt bedre efter for at se om vi kan finde en ‘vision’. Altså, hvad er det helt enkelt Snyder vil med de her karakterer? Og her må jeg bare indrømme, at jeg giver fortabt. Jeg kan simpelthen ikke se det.

Jeg har set mange steder, at Snyder mere ser sine karakterer som guder end som mennesker, men det kan jeg ikke rigtigt se i filmen. Hans Superman er defineret via sit forhold til Lois Lane, Cyborg har et komplekst forhold til sine forældre, ligeså med Aquaman og Flash og bestemt også Batman. Det vi får at vide om dem handler hele tiden om helt nære personlige relationer.

Jeg ved ikke om Snyder overhovedet ville være i stand til at hakke en personlig vision ud af DC universet. Dertil ved jeg ikke om han helt enkelt er en god nok forfatter.

De virker bare alligevel umenneskelige. Måske fordi de alle sammen højst har konturerne af personlige projekter. Flash vil kæmpe for retfærdighed i justitsvæsenet, fordi hans far er uretmæssigt dømt for mord, men det fylder ca fem minutter. Put det ind i en solofilm, så har vi måske noget? Det samme kan siges med Cyborg og hans hacker-eskapader for at give venner bedre karakterer og en fattig kvinde flere penge. Det er fint nok, men det kræver et langt større lærred for at få til at give mening. Han hjælper én enkelt kvinde med pengeproblemer, som om der ikke er flere fattige i verden?

Jeg ved dog virkelig ikke om Snyder overhovedet ville være i stand til at hakke en personlig vision ud af DC universet, der trods alt er en kombination af mange hundrede forfattere og tegneres små og store visioner over mere end firs år. Dertil ved jeg ikke om han helt enkelt er en god nok forfatter.

Pulp fiktion

Superheltefortællinger er pulp, og pulp skal gerne have helt simple og fængende idéer. Spiderman har mottoet ‘With great power comes great possiblity’. Supermans motto plejede at være ‘Truth, justice and the American way’. Green Lanterns magiske ring kører helt enkelt på energien fra viljestyrke. Tegneserierne er fyldt med de her simple idéer, og nogle af dem er også virkelig dumme (Green Lanterns ærkefjende plejede at være farven gul…) Men andre har en styrke, fordi de er så elementære.

Hvad er den simple idé i Justice League? Den fik Snyder aldrig fundet. Da der på et tidspunkt er en lang motiverende tale, så er det usammenhængende floskler. Bl.a. får en karakter at vide ‘The world’s not fixed in the past, only the future. The not yet. The now. The now is you.’ Okay? Hva faen skal det betyde?

Helt simpelt, så er Justice League en ophåbning af plot plot plot plot plot, som det aldrig lykkedes nogen at finde mening i. Joss Whedon massakrerede det og skabte et makværk. Snyder præsenterer det bare som det er, og siger ‘Tada!’. Så kan vi selv hukke og stikke i det, og tage med hvad vi finder.

Jeg kan ikke se noget som helst. Zack Snyder’s Justice League er et fascinerende eksperiment, bare sådan at udsende en amorf halvklippet fire timers blok som om det var en færdig film. Den får mig til at sætte virkelig stor pris på klippekunstens kapaciteter.

Men noget godt værk er og bliver kampen mod Steppenwolf altså ikke. Og det kan det aldrig blive. Lige meget hvor meget af den der foregår i slowmotion.

Zack Snyder’s Justice League kan ses på HBO Nordic


Zack Snyder’s Justice League
242 minutter
Warner


Fotocredit: Promofoto

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Frederik Bojer Bové (født 1.12 1986) er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling og BA i Historie. Han blogger om film på kronoper.dk, er dansk redaktør på tidsskriftet Cinema Scandinavia og har været programlægger på Copenhagen Architecture Festival.

Seneste artikler om Kultur