UDLAND // ANALYSE – Amerikanerne og det internationale samfund ser i høj grad situationen i Yemen som en international sikkerhedstrussel, der kan destabilisere regionen, skriver Thilde Asmussen i denne baggrundsartikel om krigen i Yemen, hvor en allerede forlænget våbenhvile udløber 2. august. Interessen for hvad der sker på lokalt plan, synes at ligge på et meget lille sted, hvilket også betyder, at kernen i konflikten – som i høj grad er lokal – forbliver uforløst.
Seks år skulle der gå, før det lykkedes de stridende parter i Yemen – regeringen på den ene side og houthi-bevægelsen på den anden – at nå til enighed om en våbenhvile i det krigshærgede land. Den to måneder lange våbenhvile begyndte 2. april 2022 og blev ved periodens udgang forlænget med yderligere to måneder frem til starten af august.
Våbenhvilen har været særdeles kærkommen for den yemenitiske civilbefolkning, som befinder sig i, hvad FN beskriver som verdens største humanitære krise.
En måned inde i våbenhvilen konkluderede den norske humanitære organisation Flygtningehjelpen (NRC), at antallet af civile ofre var faldet med 50 pct. på de første 30 dage.
En anden af våbenhvilens landvindinger har været genoptagelsen af kommercielle flyvninger fra den houthi-kontrollerede hovedstad Sanaa. Før våbenhvilen havde lufthavnen været lukket siden august 2016 grundet en blokade fra den saudisk-ledede koalition, hvilket både har skadet landets økonomi og gjort det svært for den humanitære nødhjælp at nå frem.
Den houthi-kontrollerede havn i Hodeidah er også genåbnet, hvorfor tankskibe med olie igen kan lægge til havn. Oprørsgruppen har samtidig indstillet sine missilangreb på Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.
Siden krigens begyndelse har parterne sjældent villet mødes ved forhandlingsbordet, endsige overholde indgåede aftaler, og houthierne har i lange perioder nægtet at anerkende FN som en neutral aktør i konflikten
Den snart fire måneder lange våbenhvile bør også ses som en tiltrængt diplomatisk succes for FN. Siden krigens begyndelse har parterne sjældent villet mødes ved forhandlingsbordet, endsige overholde indgåede aftaler, og houthierne har i lange perioder nægtet at anerkende FN som en neutral aktør i konflikten. Derfor blev det også set som et gennembrud, da Hans Grundberg, FN’s særlige udsending i Yemen, for første gang, siden han fik posten sidste år, i april måned besøgte houthi-lederskabet i Sanaa.
Med våbenhvilen spirede derfor et lille håb om en afslutning på den mere end syv år lange krig. I dag står det dog klart, at der fortsat er mange forhindringer, der skal overkommes, hvis freden skal blive permanent.
Ét skridt frem, to tilbage
Mens man fra regeringen og koalitionens side med våbenhvilen forpligtede sig til at åbne lufthavnen i Sanaa og havnen i Hodeidah, skulle houthierne til gengæld åbne hovedvejene til Taiz, en by der de seneste seks år har været belejret af oprørsgruppen.
Uden adgang til hovedvejene er indbyggerne i landets tredjestørste by reelt set fanget, da den eneste anden vej ud af byen går gennem bjergkæderne. Det har også betydet, at byen i stort omfang har været afskåret fra adgang til fødevarer og medicin.
I dag, mere end tre måneder efter våbenhvilen er indgået, har houthierne fortsat ikke åbnet nogen veje; de hævder, at en genåbning aldrig har været på tale. Som et kompromis har de tilbudt at åbne en smal, ikke-asfalteret vej, der angiveligt ikke har været brugt de sidste 60 år. Det ‘tilbud’ har provokeret den yemenitiske regering i en sådan grad, at de nu nægter at forhandle så meget som ét komma i en eventuel ny aftale.
Hvad angår Taiz, lader det også til, at FN og Hans Grundberg har taget ét skridt frem og to tilbage. I et forsøg på at imødekomme houthierne fremlagde Grundberg under de nuværende forhandlinger i Amman et nyt forslag, hvor det ikke er hovedvejene, men mindre veje omkring byen, der åbnes.
Situationen omkring Taiz er præcis den samme som i 2018, hvor alle parter ellers underskrev Stockholm-aftalen, der i høj grad fokuserede på netop Taiz
Det affødte prompte kritik fra den yemenitiske regering, som mener, at forslaget er for eftergivende over for oprørsgruppens krav. Med andre ord er situationen omkring Taiz præcis den samme som i 2018, hvor alle parter ellers underskrev Stockholm-aftalen, der i høj grad fokuserede på netop Taiz.
I de seneste uger har begge parter også beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen. Kampene fortsætter særligt omkring den strategisk vigtige by Marib i den østlige del af landet. En embedsmand fra regeringshæren har fortalt Al Jazeera, at houthierne fortsat forsøger at erobre byen ved at mobilisere flere styrker og våben omkring Marib.
Udsigterne til en ny våbenhvile
Våbenhvilen vil ikke blive forlænget.
Så klar var den seneste melding fra houthierne den 17. juli med henvisning til byen Marib, som de mener, fortsat er under en blokade af saudierne, og dermed er byens vigtige olie- og gasreserver afskåret for oprørsgruppen.
Spørgsmålet er, hvorvidt en genforhandling af Marib vil kunne få houthierne tilbage til forhandlingsbordet.
De seneste måneders våbenhvile har umiddelbart fremstået fordelagtig for houthierne. Den saudisk-ledede koalition har for nuværende indstillet sine luftangreb, hvilket oprørsgruppen har kunnet udnytte til at intensivere sine angreb på landjorden.
Dét, kombineret med saudiernes ophævelse af blokaderne af Sanaa lufthavn og havnen i Hodeidah, har givet houthierne en militær og økonomisk fordel af våbenhvilen, uden de selv er kommet med nævneværdige indrømmelser.
I Saudi-Arabien giver den nye melding fra houthierne formentlig anledning til bekymring, da den spænder ben for saudiernes exit-strategi.
Krigen i Yemen har langt fra været den walkover, man forventede. Konflikten har kostet mange penge, og kongerigets sikkerhed er jævnligt blevet kompromitteret af de mange missilangreb fra Houthierne. Derfor er en våbenhvile også en god mulighed for saudierne til at komme ud af konflikten med en smule værdighed i behold.
Både houthierne og saudierne har draget fordel af våbenhvilen, men ved fredsperiodens udgang er det tydeligt, at Yemens regering står tilbage med sorteper.
Yemens regering er sat på sidelinjen
Få dage inde i våbenhvilen smed præsident Hadi håndklædet i ringen og gav sine beføjelser videre til ‘Yemen’s Presidential Leadership Council’ (PLC) – et såkaldt præsidentielt råd, der består af otte politiske og militære ledere. Rådets første måneder vidner om, at det ikke er nogen nem opgave, de har arvet fra Hadi, og våbenhvilens politiske sejre er udeblevet.
Det er svært at vurdere, hvilke handlemuligheder regeringen egentlig har. Yemen har reelt set ingen militær kapacitet selv og er derfor dybt afhængigt af koalitionens – primært Saudi-Arabiens – militære bistand særligt fra luften for at holde stand mod houthierne.
Med saudiernes dalende lyst til at deltage i kampene er det ikke utænkeligt, at Saudi-Arabien vil forsøge at presse det præsidentielle råd til alligevel at indgå en ny våbenhvile og sluge de kameler, der måtte komme, blandt andet omkring Marib og Taiz.
Trods amerikanernes udtalte engagement mødtes Biden ikke én gang med nogen fra det officielle Yemen under sin Tour de Mellemøsten
Yemen var også en del af dagsordenen under USA’s præsident Joe Bidens nylige besøg i Saudi-Arabien, hvor han deltog i et møde med Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC).
Efterfølgende udsendte amerikanerne og saudierne en fælles erklæring, hvori begge parter understreger behovet for at forlænge våbenhvilen. Houthiernes selvudnævnte viceudenrigsminister, Hussein al-Ezzi, svarede under overskriften “Til Biden” i en tweet, at landets olie- og gasrigdom ikke vil blive overladt til korrupte mennesker, og “jeres forbrydelser i Yemen vil ikke være underlagt en forældelsesfrist”.
Dagen efter fulgte den officielle udmelding om, at oprørsgruppen ikke ønsker at forlænge våbenhvilen.
I den amerikansk-saudiske erklæring takker begge lande det præsidentielle råd (PLC) og påpeger, at det kræver en politisk aftale mellem de stridende parter i Yemen, hvis konflikten skal løses.
Værd at bemærke er dog, at ingen fra Yemens regering var til stede under GCC-mødet, og trods amerikanernes udtalte engagement mødtes Biden ikke én gang med nogen fra det officielle Yemen under sin Tour de Mellemøsten.
Dette illustrerer, hvordan amerikanerne og det internationale samfund i høj grad ser på situationen i Yemen: som en international sikkerhedstrussel, der kan destabilisere regionen. Interessen for hvad der sker på lokalt plan, synes at ligge på et meget lille sted, hvilket også betyder, at kernen i konflikten – som i høj grad er lokal – forbliver uforløst.
Selvom de seneste tre måneder har givet den hårdt pressede civilbefolkning et lille pusterum, hviler våbenhvilen med al tydelighed på et meget skrøbeligt fundament, og det lader ikke til, at parterne har nærmet sig hinanden, hvad angår en permanent løsning på konflikten: Man diskuterer stadig situationen omkring Taiz, der kæmpes fortsat om Marib, og FN’s mæglerevner er på retræte.
Det står derfor også hen i det uvisse, hvad der sker i det øjeblik, aftalen udløber om mindre end to uger.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
