Yahya Hassan

Yahya Hassan: Frit fald, der er ingen til at gribe

i Bøger/Liv & Mennesker af
UNGDOMSLIV // KLUMME – Da Yahya Hassan modtog debutantprisen på årets Bogforum i 2013, var den 18-årige digter allerede på tilbud: 20% i afslag for 169 siders versaler og en signatur, hamret ind med blå kuglepen, så mærkerne kan ses flere sider frem.

Min søn gik i forfatterspireskriveklub fra han endnu var barn og ind i teenageårene. Han ville bare skrive, og leverede den ene fremragende stil efter den anden til sine begejstrede lærere i folkeskolen.

Han elskede fristil, men kunne ofte ikke få afleveret dem, der knyttede sig til en bunden tematik. Svært utilfreds med sin egen formåen, vandt han ovenikøbet en novellekonkurrence, der skulle tage afsæt i vores bydel, Sydhavnen.

Kroppen kan ikke følge med, men den er nødt til det, fordi der konstant kører et metabevidst spor i øvre etage: man må være på vagt, på forkant, hvis man slukker for det, er det frit fald, og der er ingen til at gribe

Den var langt under niveau af hans sædvanlige formåen, blev han ved, og måske var det ikke det bedste, han havde skrevet, men man kan jo ikke skrive det bedste hver gang.

Jeg har altid sagt, at hvis jeg var født med det mandlige kønshormon tegnet lidt voldsommere ind i kroppen, så var jeg nok ikke blevet så gammel, eller jeg var endt bag tremmer.

Alt for meget kaos, angst og utryghed, og voksne mennesker, der ikke så og anerkendte, og hjalp med at pege den rette vej, gjorde, at jeg som pige og senere ung kvinde, fægtede mig igennem alle mine ungdomsår.

Det hjalp nok med kønnet, og med et nogenlunde symmetrisk ansigt: jeg kunne lave mere ballade og slippe lettere fra det, end hvis jeg havde heddet Danny.

Men det var næppe noget, jeg kalkulerede med, i stedet gjorde jeg en del for ikke at passe ind og ligne alle andre unge damer, altså, da min kortvarige disker-periode var vel overstået og jeg fik skiftet plakaterne med Simon Le Bon ud med nogen af Robert Smith.

Min søn har også gennemlevet sine faser, og jeg siger ikke, jeg har været den mest talentfulde forælder i verden, men jeg har givet ham et vist fundament at gøre det ud fra, et sted at pinge tilbage til. Det betyder, at han kan fastholde og tro på sine talenter, også selvom han har måttet erfare, at det kan tage sin tid at forløse dem, men jeg vil langt hellere se ham langsom, end se ham have for travlt.

Man får travlt, når man ikke har et rum, hvor der er ro, og jeg kender den PTSD-lignende tilstand, man kommer i, når man har levet en barndom i kaos

Yahya havde travlt. Man får travlt, når man ikke har et rum, hvor der er ro, og jeg kender den PTSD-lignende tilstand, man kommer i, når man har levet en barndom i kaos. Kroppen kan ikke følge med, men den er nødt til det, fordi der konstant kører et metabevidst spor i øvre etage: man må være på vagt, på forkant, hvis man slukker for det, er det frit fald, og der er ingen til at gribe.

Yahya Hassan kunne kun pinge mod sig selv, og selvom forlagsverdenen og alle dem, der ville ham, og også ville ham hans bedste, forsøgte at ændre på det, så forblev det sådan.

Hans tillid til andre mennesker var ødelagt, måske blev den faktisk aldrig etableret, og det er noget lort, når man samtidig gerne vil være højlydt samfundskritisk, for det overlever man kun i kort tid; hvis ikke man har nogen i den anden ende, som man tror på, tror på én – og mærk dig det væsentlige i dette: man skal (kunne) tro på det, ellers virker det ikke.

Yahya Hassan modtog debutantprisen på årets Bogforum i 2013. Jeg snød min søn gratis ind, ved at lade ham gå som værende 12 år, selvom han var en måned fra at blive 14.

Overraskende upædagogisk handling fra min side, men så havde vi også råd til at købe en automatchokoladedrik til 33 kr., og til lidt litteratur, for 18-årige Yahya Hassan var allerede på tilbud: 20% i afslag for 169 siders versaler og en signatur, hamret ind med blå kuglepen, så mærkerne kan ses flere sider frem.

LÆS I POV OM YAHYA HASSAN HER


Illustration: Anja Blaksmark.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Anja Blaksmark er uddannet kandidat i pædagogisk psykologi og freelancer. Har arbejdet som mentor i Kriminalforsorgen og som misbrugsrådgiver, og er især optaget af forandringsprocesser, og hvordan vi kan lære at forstå verden og andre mennesker ud fra et mere nuanceret udgangspunkt.

Tidligere uddannet under Den Fri Ungdomsuddannelse med fokus på fotografi og skrivning, og bloggede i knap 15 år om egen opvækst og misbrugsrelaterede problematikker.

Seneste artikler om Bøger