Wimbledon Djokovic

WIMBLEDON: 20-20-20

i Sport af
DAG 13 // POV SPORT – Novak Djokovic meldte sig søndag ind close race-kampen om verdensherredømmet i tennis. Med sejren over Matteo Berrettini i Wimbledon-finalen i fire sæt er der nu tre mand, der står helt lige i den kamp.

Facit efter herrerne singlefinale i Wimbledon var historisk. Ikke kun for storfavoritten Novak Djokovic, der for en gangs skyld måtte afgive sæt, men den slags er finaler trods alt skabt til. Så ensidige behøver de heller ikke at være, og det var den mellem den italienske finaledebutant Matteo Berrettini og Djokovic da heller ikke.

Finalen var først og fremmest historisk for den ene hovedperson på Centre Court og to andre, der ikke var til stede. Den ene røg ud i kvartfinalen, Roger Federer. Den anden stillede slet ikke op i både skuffelse over at have tabt semifinalen i French Open til Djokovic og ønsket om lidt længerevarende restitution, Rafael Nadal.

Djokovic, Federer og Nadal

Med Novak Djokovic’ triumf på SW19 søndag, har Djokovic, Federer og Nadal nu hver især vundet 20 Grand Slam-turneringer. Deraf overskriften. Jeg fristes næsten til at bringe indledningen på min første historie fra årets udgave af turneringen:

”20-20-20. Sådan kan herresiden af Wimbledon i år meget vel se ud som punktum om 14 dage. Og hvad betyder tallene så? De viser såmænd det historiske kapløb mellem tre af de bedste tennisspillere nogensinde.”

Sådan skulle det blive, og mon ikke Djokovic fortsætter et stykke op i 20’erne. Snart 40-årige Roger Federer har ikke mange flere i sig. Rafael Nadal måske et par stykker mere i French Open, men om nogle år kan Novak Djokovic meget vel titulere sig selv den bedste tennisspiller i historien målt på antal vundne Grand Slam-turneringer. Sådan bør målestokken være.

Tæt på en Grand Slam

Novak Djokovic er ovenikøbet tæt på en rigtig Grand Slam, at vinde alle fire Grand Slam-turneringer i et kalenderår. Det er kun sket én gang før i historien i skikkelse af Steffi Graf. Han mangler blot et flueben ved US Open til september. Endda på en såkaldt Golden Slam, hvis han også vinder guld til OL i Tokyo. Også kun Steffi Graf, der har præsteret det.

Hendes mand Andre Agassi og Roger Federer har før vunder fire Grand Slam-turneringer i træk, men ikke inden for samme kalenderår.

Årets finale var ikke et studie i smukt tennisspil, om end et par dueller løftede den op på højeste niveau. Men den var kraftfuld, fuld af den der rekord-tension og ret spændende. Til at begynde med.

1-0 i Matteo Berrettinis favør efter første sæt havde de færreste regnet med,

Berrettini var nede 2-5 i første sæt, og kæmpede som en gladiator for at holde sit næste parti. Slag efter slag, fordel efter fordel, og til sidste lykkedes det, 3-5, og derfra vendte sættet, italieneren brød Djokovic’ serv i næste parti, han holdt sine egne og vandt 7-4, da de nåede frem til tiebreak efter næsten en times spil.

1-0 i Matteo Berrettinis favør efter første sæt havde de færreste regnet med, og det virkede også som om, at Djokovic ikke rigtig gad at spille lige ved og næsten længere. Tid til at demonstrere egen overlegenhed og trække fra, og det skulle publikums hørbare og synlig sympati for den 25-årige italiener med omvendt baseballcap ikke få lov til at få nogen form for indflydelse på.

Og så så alligevel. 5-2 igen til Djokovic og på nippet til at smide endnu et sæt, da Berrettini igen kom op på 5-4. Men ingen pardon. 6-4 til Djokovic og tilbage til business as usual.

Begge nåede til det yderste er deres respektive repertoire ved 3-2 i fjerde sæt

Serberen har ti år mere på bagen end sin modstander, og erfaringen mod benovelsen spiller også en rolle på fornemme Centre Courts fest- og sidstedag. Omvendt har Berrettini spillet både uimponeret, troet på sin formidable forhånd og en frækhed i både valg af slag og attitude, at det ikke var herfra, man skulle forvente baseballcap’en vende den rigtige vej i etikettens korrekthed.

Djokovic gentog cifrene, 6-4, i tredje sæt og gik på 2-1. Begge nåede til det yderste er deres respektive repertoire ved 3-2 i fjerde sæt i en duel, der tog hvert eneste græsstrå i brug af dem, der var tilbage efter 13 dages slid. Djokovic vandt duellen og partiet til 3-3 og brød så næste parti til 4-3. Dødsstødet til Berrettini?

Jeps, på sin fjerde match- og breakbold gjorde Djokovic arbejdet færdigt til 6-3. 6-7, 6-4, 6-4, 6-3. Serberen er ikke uovervindelig, men sejrscifrene taler alligevel sit tydelige sprog.

Wimbledon for sjette gang

Tredje gang i træk, at den store serber kunne bøje sig ned og plukke et stykke græs, putte det i munden og lige drøvtygge sejren hurtigt igennem. Og sjette gang, Djokovic vinder Wimbledon igennem karrieren. Roger Federer har vundet otte gange.

Man kan sagtens se for sig, at Djokovic også kommer til at tangere eller slå den rekord…


LÆS MERE SPORT I POV AF KURT LASSEN HER


POV Sport  følger dagens væsentligste historie fra Wimbledon.

Følg resultater og stillinger fra Wimbledon her


Topillustration: Sådan ser det ud, når man kan spejle sig i sin egen succes. For tredje gang på stribe og sjette gang i alt, vandt serberen Novak Djokovic søndag finalen i Wimbledon. Foto: Getty Images.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Kurt Lassen, født 1964, journalist, forfatter og POV's sportsredaktør.
Han har igennem 25 år arbejdet for Danmarks Radio, JydskeVestkysten, Berlingske Tidende og BT. Han står bag en række biografier om bl.a. Nikolaj Jacobsen, Thomas Gravesen, Nicklas Bendtner, Anders Dahl-Nielsen, Thomas Evers Poulsen, Jes Høgh, Kenneth Plummer, Flemming Toft, Morten Olsen og Caroline Wozniacki.

Seneste artikler om Sport