Vold er stadig hverdag for alt for mange danske børn

Lotte Ladegaard 02.06.2016

Jeg kan ikke huske, hvor gammel jeg var, men jeg må have været under otte år, for min søster fandtes endnu ikke. Min mor var ræset ud af døren og videre i bilen i en kæmpe brandert midt om natten med trusler om at hoppe i havnen. Jeg i lå dobbeltsengen hos min far og spurgte bekymret: ”Skal I nu skilles?”

Jeg blev mindet om min barndom, da jeg i denne uge læste en helt ny rapport, ”Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016,” fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Undersøgelsen viser, at 17 procent eller godt hvert sjette barn med SFI’s ord har været udsat for ”en eller anden form for vold i hjemmet gennem det seneste år.” Omkring otte procent af alle børn i Danmark har oplevet psykisk vold.

Tallene stammer fra spørgeskemadata indsamlet gennem en landsdækkende og repræsentativ undersøgelse blandt knap 2000 elever i 8. klasse på 92 forskellige skoler i Danmark. Grønland er ikke omfattet af undersøgelsen.

17 procent eller godt hvert sjette barn har været udsat for ”en eller anden form for vold i hjemmet gennem det seneste år.” Omkring otte procent af alle børn i Danmark har oplevet psykisk vold.

Godt nok er der tale om et lille fald i omfanget af volden mod børn sammenlignet med en lignende SFI-undersøgelse fra 2010, hvor 20 procent af børnene rapporterede, at de var udsat for vold. Men volden er stadig for alt for mange børn et vedvarende livsvilkår. Ud af de 17 procent, der er ramt af vold, har syv procent været udsat for langvarig vold.

Vold går ud over børns trivsel

I mit eget tilfælde var der ”kun” tale om psykisk vold. Til gengæld var der rå mængder af den igennem hele barndommen. I dag tænker jeg en del på – og mærker – hvad det gør ved et barn at leve med psykisk vold i form af selvmordstrusler, fulde forældre og absolut uforudsigelighed.

Det er veldokumenteret, at fysisk og psykisk vold har stor betydning for børns trivsel. Vold kan både på kort og langt sigt have omfattende konsekvenser for børns udvikling og kan følge børnene ind i voksenlivet. Vold og seksuelle overgreb kan påvirke fysisk sundhed og hjernens udvikling, give tilknytningsforstyrrelser, vanskeligheder med affektregulering, følelsesmæssige forstyrrelser og problemer med relationer. Det kan også have konsekvenser for faglig formåen og kognitiv udvikling, skriver SFI i sin rapport.

Men selvom fysisk vold mod børn blev forbudt i 1997, har vi i Danmark ikke tradition for at retsforfølge psykisk vold mod børn i familien, påpeger SFI. Det kan skyldes, at man tidligere ikke har været klar over, hvor destruktivt og ødelæggende psykisk vold er for barnets trivsel og udvikling. En del af modviljen imod at tage retlige skridt, kan også hænge sammen med, at det er nemmere at føre bevis for fysisk vold og seksuelle overgreb, end det er at dokumentere psykiske overgreb.

Tabu og berøringsangst

Min egen oplevelse er, at berøringsangst og tabu spiller en kæmpe rolle. Selvom vold er hyppigere i familier med færre socioøkonomiske ressourcer, finder vold sted i alle typer af familier, også de mere ressourcestærke.

Min familie tilhørte den absolut bedre stillede del af Danmarks befolkning. Min mor var i nogle år som journalist meget optaget af socialstoffet, og min advokat-far har hjulpet mangen en flygtning i gang med egen virksomhed. Så det skortede altså ikke på den gode vilje og viden, og udefra var det svært at se, hvad der skete inden døre.

Som voksen har jeg talt med flere af mine forældres ressourcestærke venner og familie, og ingen er i tvivl om, at vores hjem ikke altid var specielt børnevenligt. Alligevel har ingen, så vidt jeg ved, nogensinde grebet ind eller talt med mig eller mine forældre om, hvad der foregik. Selv troede jeg, at alle børn levede på samme måde som mig.

Her årtier senere er der heller ikke megen hjælp at hente for de mange børn, der bliver udsat for psykisk vold i hjemmet. For eksempel forholder de nye ”Børnehuse,” som regeringen indførte i Danmark i forbindelse med ”Overgrebspakken” i 2013 sig ikke til psykisk vold, skriver SFI i rapporten. Børnehusene er ellers sat i verden for at kommunerne skal benytte dem som led i børnefaglige undersøgelser ved mistanke eller viden om vold og overgreb mod børn.

Manglende kendskab til rettigheder

”Overgrebspakken” blev vedtaget på baggrund af en række alvorlige sager om overgreb mod børn. Der blev afsat 268 millioner kroner i 2013-2016 til en indsats, som både skulle forebygge vold og seksuelle overgreb mod børn samt støtte op om børn, der har været udsat for vold og overgreb. En række kampagner, vejledninger, undersøgelser og statistiske beregninger er gennemført, og så har Red Barnet netop udgivet et undervisningsmateriale, “Stærke sammen,” som har fokus på at ruste børn til at forstå deres rettigheder og omsætte dem til praksis – særligt retten til beskyttelse mod vold og overgreb.

Næsten halvdelen af de danske børn ved nemlig kun lidt eller intet om, at de har rettigheder, viser Institut for Menneskerettigheders rapport ”Uddannelse. Status 2014-15.” Men viden om rettigheder er essentiel, hvis børn skal kunne sige fra, for ”man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert.” Ordene tilhører en dreng, jeg talte med, da jeg dokumenterede Red Barnets projekt ”Børns beredskab mod vold og overgreb” for nylig. Dokumentationen endte med at få samme navn, fordi mangel på viden er et af kerneproblemer i beskyttelsen af børn i Danmark.

Næsten halvdelen af de danske børn ved kun lidt eller intet om, at de har rettigheder.

Indtil Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014 havde lærere ikke pligt til at undervise i rettigheder. Men børn, der ikke kender deres rettigheder, ved ofte ikke, at de har ret til et liv uden vold og overgreb, viser Red Barnets erfaringer fra mange års arbejde med børn, unge og deres rettigheder. For flere af de børn, jeg mødte i forbindelse med researchen til dokumentationen, var det da også helt ny viden.

Synlig mistrivsel

Desværre viser Red Barnets erfaringer også, at til trods for ”Overgrebspakken” og pligt til undervisning i rettigheder, er kendskabet til børns rettigheder og beskyttelse af børn mod vold og overgreb stadig begrænset blandt børnene selv, lærere, forældre og kommuner.

Jeg er enig med SFI, når de i deres rapport anbefaler, at skolen og andre institutioner for børn og unge i højere grad kan indgå i det opsporende arbejde. Undersøgelsen peger på, at børn udsat for vold og seksuelle overgreb mistrives i højere grad, ligesom de har lavere vurdering af egen faglig formåen. Mistrivslen er derfor tit synlig i skolen. Det var den uden tvivl i mit tilfælde i 1970’erne, og det er den desværre også i dag – stort set uden at nogen griber ind.

I hvert fald er der ifølge SFI kun faldet ubetingede domme i forbindelse med meget alvorlige voldsepisoder, hvor forældre har udøvet vold mod børn, eller hvor mor har forholdt sig passivt til, at en samlever har udøvet vold mod hendes barn. Der er ikke eksempler på, at der er faldet dom ved mindre grove voldsformer.

Manglende viden

Til trods for tre år med ”Overgrebspakken,” har jeg i forbindelse med min research for Red Barnet mødt lærere, der ikke er klar over, at de har skærpet, personlig underretningspligt, hvis de blot har en mistanke om, at børn er udsat for vold. En del lærere har også begrænset viden om, hvordan man underretter kommunen. Derfor er det tvingende nødvendigt med læringsforløb, der kan sikre, at alle fagpersoner, der arbejder med børn, kender børns rettigheder og fagpersoners skærpede underretningspligt.

Tabu og berøringsangst trives formentlig stadig i bedste velgående sammen med volden i en del danske hjem.

Kammeratskabsgruppen er også vigtig, siger SFI, for det er oftest her børnene vælger at fortælle om vold og seksuelle overgreb. SFI foreslår, at man klæder børn og unge på til at støtte op om deres venner gennem oplysningskampagner og gennem handlingsanvisende råd. Med Red Barnets og mine egne erfaringer i baghovedet vil jeg gå et skridt videre og opfordre til, at man bruger Red Barnets nye undervisningsmateriale. Rådgivning og oplysning er simpelthen ikke nok. Der skal adfærdsændringer til, og dem kan man kun opnå, hvis både børn og voksne ikke bare får viden, men også redskaber til at passe på sig selv og hinanden.

Og forældrene? En del af dem har Red Barnet og de involverede skoler trist nok haft svært ved at få i tale om emnet, mens projektet ”Børns beredskab mod vold og overgreb” har været i gang. Det samme har jeg oplevet i forbindelse med min research til dokumentationen. Så tabu og berøringsangsten trives formentlig stadig i bedste velgående sammen med volden i en del danske hjem.

Hvis du vil betale Lotte Ladegaard direkte for denne artikel kan du donere et beløb til hende direkte via hendes Mobile Pay: 27 30 17 89.

Fotos: Lotte Ladegaard

Lotte Ladegaard

Lotte har arbejdet direkte med sociale indsatser for og inddragelse af børn, unge og voksne i udsatte situationer i Danmark, Afrika og Asien, og hun har 28 års erfaring som journalist, kommunikatør og fotograf. Kontakt hende via www.lotteladegaard.dk. Foto: Kim Dang Trong.