BØRNS RETTIGHEDER // VERDEN – I dag har mere end en tredjedel af verdens lande forbudt fysisk vold mod børn, og listen bliver kun længere. Det skaber håb om en mere børnevenlig verden. Sri Lanka er et af de lande, hvor børn nu kan føle sig tryggere med løftet om, at al vold mod børn snart er forbudt i landet.
Af Lærke Kobberup, Verdens Bedste Nyheder
Nogle danskere over en vis alder kan måske huske, at en lussing inden for hjemmets rammer ikke var helt utænkeligt, da de voksede op. Men hvor fysisk afstraffelse langtfra er accepteret i nutidens Danmark, er den desværre stadig en del af hverdagen for mange børn i verden.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har halvdelen af verdens børn oplevet fysisk, psykisk eller seksuel vold inden for det seneste år.
Og selvom det nu kan virke som en selvfølge, at man ikke må slå børn, er det faktisk ret nyt at lovgive om. Sverige var det første land til at forbyde det i 1979. I 2000 var der stadig kun 11 lande, som havde lovgivning på området, herunder Danmark.
Men siden da har det virkelig taget fart. I juni blev Tadsjikistan det 67. land til at forbyde vold mod børn, og i starten af november gav fem nye lande – Kirgisistan, Uganda, Burundi, Sri Lanka og Tjekkiet – løfter om at gøre det samme.
Det lovede de til verdens første internationale topmøde om nedkæmpelsen af al vold mod børn, der blev afholdt i Colombia.
Her lovede 97 andre lande også store og små forbedringer for at beskytte børn. Lige fra at tilføje mere beskyttelse af børn online i Spanien til at gøre det ulovligt for mindreårige at blive gift i Colombia.
Man skal faktisk ikke særlig langt tilbage, før en reprimandelussing eller en tur med bæltet var hverdag herhjemme
Og ifølge Bess Herbert, der er specialist ved WHO’s afdeling for afskaffelse af fysisk vold mod børn, og som var med til at arrangere mødet, er de mange løfter virkelig et skridt i den rigtige retning for at forbedre børns vilkår: ”Det her er meget stort. Når lande lover at lave ændringer, betyder det ikke altid, at de gør det – men det betyder, at arbejdet går i gang.”
Det skader også på langt sigt
Med nutidens briller kan det virke absurd at slå børn, men man skal faktisk ikke særlig langt tilbage, før en reprimandelussing eller en tur med bæltet var hverdag herhjemme.
I Danmark forbød vi nemlig først fysisk vold mod børn fuldstændig i 1997, og det var også kun lige. Det var kun én stemme, der afgjorde flertallet, da loven skulle stemmes igennem i Folketinget – der var altså mange politikere, der mente, at staten ikke skulle blande sig i privat ”børneopdragelse”.
Heldigvis blev vi klogere, og det har forskning hjulpet med. Nu ved man nemlig, at en voldelig barndom kan efterlade dybe spor. Børnene klarer sig dårligere i skolen, på arbejdsmarkedet, og vold forøger også risikoen for både hjertesygdomme og astma.
Lovgivning fikser ikke alt
Vold mod børn er ulovligt i Danmark. Det betyder dog ikke, at vold mod børn ikke længere findes herhjemme. Faktisk vurderer Børns Vilkår, at hvert femte barn i Danmark oplever vold i hjemmet.
Derudover kan et hjem, hvor vold er hverdagskost, være med til at normalisere voldelig adfærd så meget, at der er højere risiko for, at børnene i fremtiden gør skade på enten sig selv eller andre.
Det er de langvarige konsekvenser, men man skal heller ikke glemme alvoren i de øjeblikke, hvor barnet mærker slagene. Blå mærker, brækkede knogler, og i de mest ekstreme tilfælde, død. En skæbne, der desværre ikke er sjælden.
“Jeg hører regelmæssigt om børn, der bliver dræbt,” siger Bess Herbert.
Fælles fokus skaber resultater
På konferencen afgav intet mindre end 102 lande løfter om at forbedre børns rettigheder i deres lande. Det er flere, end man fra starten regnede med, men da landenes udsendte løbende skulle stille sig på en scene og afgive deres løfter, tog det pludselig fart.
”Som dagen gik, ville lande revidere deres løfter til at være mere omfattende, og nogle af de lande, som egentlig ikke havde planlagt at love noget, havde pludselig også løfter, de gerne ville give,” siger hun.
Ifølge Bess Herbert er det én af fordelene ved at tage emner op på et internationalt niveau. Målene bliver bare mere ambitiøse, når man tilføjer inspiration, konkurrence og en smule gruppepres.
Og ambitiøse løfter kan skabe konkrete resultater for børnene.
Bess Herbert forklarer, at der selvfølgelig er en risiko for, at landene ikke gennemfører det, de lover – Panama har for eksempel allerede trukket deres løfte om at forbyde al fysisk afstraffelse af børn tilbage.
Hun understreger dog, at løfterne stadig har meget stor signalværdi, og at de kan bruges af lokalbefolkningen til at holde regeringerne oppe på det, de har lovet.
Håbefuld om fremtiden
102 af verdens 195 lande har lovet at forbedre rettighederne for børn på den ene eller anden måde. Der er altså en opmærksomhed på, at børn også skal kunne leve trygt.
Det betyder dog ikke, at arbejdet er færdigt. Der er stadig mange børn, der lider under voldelig afstraffelse, og der er stadig et stykke vej, før vold mod børn kun hører historiebøgerne til.
Men de mere end 36 millioner børn under 15 år i Kirgisistan, Uganda, Burundi, Sri Lanka og Tjekkiet har i hvert fald fået et løfte om en hverdag uden vold.
”Vi startede med et meget højt niveau af vold mod børn, og det er faldet. Der er stadig en del, der skal arbejdes på, men jeg føler mig håbefuld,” siger Bess Herbert.
Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, som kan findes hos vores samarbejdspartner Verdens Bedste Nyheder. Du finder en liste over vores samarbejdspartnere her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
