FILM // ANMELDELSE – Cinemateket havde stor succes og mange udsolgte forestillinger i de 10 dage, man afholdt den femte VOID – festival med 10 animationsspillefilm, Masterklasser og mere end 60 animerede kortfilm fra hele verden. Det var som sædvanligt en spændende og glædelig oplevelse at stifte bekendtskab med hidtil ukendte instruktører og deres fascinerende film.
Når man bagefter skal samle de mange indtryk og går i gang med at grave i de forskellige kunstneres baggrund, så kommer den næste store oplevelse – genkendelsesglæden og trangen til at få mere og flere mesterlige film at se af disse udsøgte mesterinstruktører, som VOIDs festivalleder Anne Winberg så klogt har valgt.
Gensynsglæden væltede ind over mig, da jeg på Wikipedia tjekkede den rumænske instruktør Anca Damian. Jeg havde nydt hendes meget smukke og vemodige ”Maronas fantastic tale” som åbnede festivalen, og ser på os – de underlige mennesker – ud fra en sød og meget loyal hunds point of view. Jeg havde jo truffet Anca Damian et par år før, hvor hun kom til VOID 2016 for at præsentere sit docudrama ”The Magic Mountain”; en utrolig og meget avanceret animeret film om eventyreren Adam Jacek Winkler, der efter kommunisternes massedrab i Katyn 1940 blev en glødende antikommunist og derfor i 1979 drog til Afghanistan for sammen med Mujahedinerne at kæmpe mod russerne Sammen med hendes film ”Crull: The Path to Beyond” (2011) er den en del af Damians ”heltetrilogi”.
Smuk – med stof til eftertanke
Void præsenterede os for Jean-Francois Laguionies (1939) nyeste film ”The Prince’s Voyage”, der som adskillige af hans tidligere film beskæftiger sig med den intolerance og racisme, der ofte kan forekomme i lande med en uoplyst og blandet befolkning. Den aldrende prins Laurence fra en fjern abecivilisation skyller i land på en fremmed strand og tages ind af en dreng Tom og hans forskerforældre. Toms far ser nu en chance for at kunne genvinde sin position i den akademiske verden. Han er faldet i unåde, fordi han insiterer på, at der ude i verden findes andre civilisationer end hans, og Prinsens tilstedeværelse er jo netop et bevis på hans teori.
Tom er en positiv og interesseret hjælper, der gerne vil lytte til kloge ord om kultur- og generationsforskelle og humanisme. En smuk film, der giver stof til eftertanke og kan ses som en efterfølger til instruktørens ”Abernes ø” fra 1999. Jean-Francois Laguionie er Frankrigs mest berømte animationsinstruktør. Han har været i gang siden 1960.erne med spændende kortfilm som ”The Lady and the Cellist”(1965), ”Le Traverse de l’Atlantic a la Rame”, ”Potr et la Fille des Eaux”(1974), ”L`Acteur”(1975) og mange spillefilm som f.eks. ”L`Ile de black Mer”(2004), ”The Painting”(2011), ”Louise by the Shore” (2016) og selvfølgelig ”Abernes ø”, der som den eneste har været oppe i danske biografer.
En ung instruktør fra Letland, Gints Zilbalodis, der arbejder næsten helt alene, imponerede med sin debutspillefilm ”Away” (2019). Hans digitaliserede fantasy verden i ”Away” er på en gang foruroligende og betagende. En ung mand forulykker på en underlig ø, der både har smukke grønne skove, tørre ørkner og tilfrosne søer. Han finder en motorcykle og kører fra den ene end til den anden forfulgt af et mystisk og tavst monster. Undervejs møder han elefanter, skildpadder, katteagtige ræve, og en gul fugl, som bliver hans ven. Filmen er uden dialog; handlingen støttes af musik skrevet af Paul Bertram Purviscis, der også står bag Zilbalodis’ tidligere fem tavse kortfilm, der alle kan ses på nettet.
Kina var repræsenteret med ”White Snake” instrueret af Amp Wong & Ji Zhao. Den forrygende flotte computeranimation med betagende drager står Warner Brothers + Light Chaser Animation Studios for. ”White Snake” er baseret på et meget kendt folkeeventyr, som gennem årene er blevet brugt i TV-stykker, i operaforestillinger, i dukkefilm m.m.m. Den kinesiske legende fortæller om Blanca – en slangedæmon, der har glemt sin baggrund efter for en tid at være forklædt som menneske. Hun er blevet forelsket i en køn ung mand – en slangejæger. Hendes søster Verna gør meget for at dræbe ham. I denne romance holder kærligheden selv efter, at de er blevet klar over deres uheldige situation. Humoristiske, lidt bizarre, indslag og voldsomme kampe mellem imponerende drager følger. Det er en meget flot film, men personernes dukkeagtige ansigter er lidt for meget Disney for mig. Kina deltog også med Shengwei Zhous Dukke-Sko film ”SHE”, som jeg slet ikke kunne interessere mig for; andre cineaster fandt den fremragende!
Jankovics Marcell
Festivalens højdepunkt var den ungarske film fra 1981 ”Son of the White Mare” af mesteren Jankovics Marcell (1941), der også havde en kortfilm ”Inauguration” (1969) med i det glimrende program med highlights fra Ungarns berømte Pannonia Film Studie (1957- 2015), der producerede mange af Jankovics film.
Jankovics Marcells film er ofte inspireret af Ungarns mytologiske og historiske fortid, hvilket ”Son of the white Mare” er et fornemt eksempel på; filmens banebrydende avantgardistiske stil og dens eksplosionsagtige farveskala virker overvældende og næsten bedøvende. Otte år før dette uforglemmelige mesterværk kom ”Johnny Corncob”- en munter film inspireret af et digt fra 1845 af Sandor Petöfi; den er farvestrålende og animeret i samme stil som The Beatles ”Yellow Submarine”.
Jeg har nydt at se den meget smukke første del ”Land og Origin” på YouTube; alle filmens afsnit ligger på nettet – en fornem service. Nu er det så, at jeg må kræve af Cinemateket, at de snarest præsenterer en serie med Janovitcs Marcells fantastiske film
I en årrække (1977-2012) kom hans fine korte, animerede ”Hungarian Folktales” på TV beregnet som belæring for børn og unge. Der er 100 i alt, mange af dem ligger på nettet. Samtidigt var han i gang med sit største projekt ”The Tragedy of Man”, der takket være landets noget ustabile økonomi, kom til at vare 25 år.
Den dystre meget avanceret fortalte film beretter om Satans forsøg på at manipulere Adams troskab overfor GUD ved at sende ham ind i mange forskellige perioder af Verdens historien, hvor han f.eks. bliver en ægyptisk farao i 2650 før Kristus, der forelsker sig i Eva – en sort slavinde. Han optræder senere som kejser i Rom, møder Jesus i Sankt Petersborg, bliver Danton i Paris 1794, hvor han lader Eva guillotinere og fortsætter ud i Fremtiden, hvor mennesket har udryddet de fleste dyr og planter. Filmens animationsstil ændres gennem de forskellige tidsperioder; den er tre timer lang og fik premiere i 2011. De sidste penge til produktionen kom ind, da instruktøren solgte sin Oscar-nominerede kortfilm fra 1974 ”Sisyphus” til et bilreklamefirma, der satte den på SuperBowl. Det anslås, at den har kostet 2,5 millioner dollars.
”Song of the Miracolous Hind” fra 2002 er et andet visuelt mesterværk, der med vægt på mytologien fortæller det ungarske folks historie fra det første menneskes skabelse, over livet som mammutjægere til Prins Gezas tid, hvor nationen blev kristnet. Filmens fem afdelinger er animeret i hver sin stil. Filmen er båret af en fortæller og megen korsang; den er næsten uden dialog.
Jeg har nydt at se den meget smukke første del ”Land og Origin” på YouTube; alle filmens afsnit ligger på nettet – en fornem service. Nu er det så, at jeg må kræve af Cinemateket, at de snarest præsenterer en serie med Janovitcs Marcells fantastiske film!
Festivalens priser
”The Wicked City” af Japans berømte instructor Yoshiaki Kawajiri er en neo-noir kultklassikker fyldt med magi, vold og voldtægter. Der var udsolgt til forestillingen og en meget livlig og begejstret stemning undervejs. Den nyrestaurerede version var meget flot og fik selv mig til at ønske mere. Han har lavet en række berømte volds/sexorgier i film som ”Ninja Scroll” (1993), ”Vampire Hunter: Bloodlust” (2000), ”Neo Tokyo” (1987), Cyper City Oedo 808” (1990) og har bidraget med design i flere USA blockbusters som f.eks. ”Highlander” og ”Ironman”. Sådanne film kommer ikke op i danske biografer, men de findes i særbutikker.
Vi kan i disse dage glæde os over, at flere biografer spiller Enzo D`Alos (1953) fine ”Bjørnen fra Sicilien” med design og animation af Lorenzo Mattotti.
VOID præsenterede os for et tidligere samarbejde, ”Pinocchio” (2012), en filmatisering af Carlo Collodis’ charmerende børnebog; det var en meget andet version end Disneys ellers også meget vellykkede film. Lorenzo Mattotti var indviteret af VOID til d. 31. januar at fortælle om sit arbejde og sine metoder til at skabe sin særlige visuelle verden.
VOID uddelte tre kortfilmspriser til Bruno Collets tankevækkende stop motionfilm ”Memorable”, til russiske Daria Kashcheevas filmskolefilm, dukkefilmen ”Daughter”, der i 2019 modtog en Student Oscar, og gav Leif Marcussen prisen til sydkoreanske Jihee Nam for ”Knife Hanging From a Tree”.
Endelig sluttede den vellykkede festival med en præsentation af Sara Koppels mangeårige arbejde og hendes allernyeste film ”EMBRACES & the touch of skin”; en raffineret og smuk film, der for en gangs skyld ikke var lettere pornografisk.
Foto: PR.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her