POV SPORT // ANALYSE – En uges landsholdsfodbold, tre VM-kvalifikationskampe, ni point og en målscore på 8-0 er det, man kalder færdigt arbejde. Det danske herrelandshold står på tærsklen til VM i Qatar næste vinter. Det kan næppe gå galt.
Tilbage resterer kun den politiske slagside af at skulle spille VM i fodbold i diktaturstaten Qatar, og den vil diskussion vil blusse op igen og igen og igen helt indtil første spark næste vinter. Som vi øvrigt også diskuterer alt for lidt.
VINTER-VM, hvad ligner det? Det hører faktisk ingen steder hjemme at spille VM i fodbold om vinteren. Overhovedet. Slutrunder hører sommeren til. Hver gang og ikke det miskmask af ødelagte turneringsplaner, og vi kan fint nøjes med den fast kvindehåndbold-slutrunde i julemåneden.
Og sikken en opbakning. Børnenes og de unges fest hjemme ved skærmene og på stadion
Under alle omstændigheder er der ingen tvivl om, at det danske herrelandshold kommer med til VM i Qatar. Jo, matematisk og teoretisk, og hvad har vi? Men efter denne anden trekamps-kvalifikationsrunde har Danmark 18 point for seks kampe og en målscore på 22-0. Hallo, end ikke spekulation retfærdiggør sportslig tvivl om et dansk landshold, der i sommer var en forlænget spilletid fra at ramme EM-finalen på Wembley.
Ny vitalitet
Og sikken en opbakning. Børnenes og de unges fest hjemme ved skærmene og på stadion. Efter en alt for lang periode med kedelige rapporter og støvet tankegang og gammeldags tilgang til stort set alt ude på DBU Allé 1, er det som om en ny vitalitet gennemstrømmer både ledelsesgange, trænerteam og spillernes egen formåen.
Vi glæder os til at se jer alle i aften. Igen i et udsolgt Parken 🔴⚪#ForDanmark 🇩🇰 pic.twitter.com/wVbiOEkRPm
— Fodboldlandsholdene 🇩🇰 (@dbulandshold) September 7, 2021
Dansk landsholdsfodbold anno 2021 er i færd med at gøre op med 80’er. Også på høje tid. For hvorfor skal mine børn ikke også opleve at gå til dansk-eksamen i 2.G i en ordentlig bagskid og 5-0 over Jugoslavien i en EM-slutrundekamp, mens man efter overstået og mellemfornøjet dåd ved det grønne klæde sad og læste op fra ”de små avisers” reportager og citater fra idolerne.
Som 60’er- og 70’er-generation kan vi ikke længere påberåbe os eneret på nostalgi og visheden om den smukke fodbold
Tænk jer, i Monopolets tid var der altså ikke noget i kassen på den danske kanal døgnet rundt. Pausefisk måske, men det havde ikke så meget med fodbold at gøre.
Som 60’er- og 70’er-generation kan vi ikke længere påberåbe os eneret på nostalgi og visheden om den smukke fodbold, den smukke kulisse, den smukke landsholdsdragt, som nu endelig på hjemmebane igen er slået over i rød trøje, hvide bukser og røde strømper. Sådan skal det nemlig være i Idrætsparken. Nå nej, Parken. Det der fuldrøde sæt er gennemført forkert, selvom der vist nok lå rigide FIFA- eller UEFA-regler bag.
Farverne er givet fri. Drømmene ligeså. Og fremtiden ser lys ud for dansk landsholdsfodbold, selvom 2.G’erne må nøjes med en eventuel terminsprøve dagen derpå, for vi går jo ligesom ikke til eksamen midt om vinteren.
Ni nye i Thorshavn
Og hold nu kaje, en A-kæde, landstræner Kasper Hjulmand efterhånden kan diske op med. Han gentog eksperimentet fra den første trekamps-runde i foråret, da han sendte B-kæden, 10 friske kræfter, på banen mod Moldova efter første sejr i Østrig med en 8-0-gevinst for satsningen.
I Thorshavn mod Færøerne nøjedes han så med at skifte ni nye ind efter 2-0-sejren over Skotland, og de hårdføre færinger lader sig ikke sådan blæse omkuld af et forvokset U21-landshold. De lagde hele nationalkraften i. I håbet om en uafgjort, men den gik alligevel ikke, da Jonas med hiv og Wind satte et hovedstød ind ved den ene stolpe til 1-0 kort før tid. Beskidte 1-0-sejre har også deres charme og berettigelse.
Jeg er med på, at Christian Eriksens hjertestop tilbage i EM-premieren i juni skabte en fornyet opbakning
I 90 sekunder, i første halvleg mod Skotland i onsdags, spillede det danske landshold noget af det flotteste angrebsfodbold i mands landsholdsminde. Med to mål af henholdsvis Daniel Wass og Joachim Mæhle, der i opspil og afslutning var lærebøger værdige. Og jo, A-kæden spiller rædderlig ringe halvlege, som de så valgte at gøre efter pausen mod Skotland. Men 2-0 på tavlen fejlede ikke noget. 80’er-landsholdet leverede også sine jammerlige halvlege.
Jeg er med på, at Christian Eriksens hjertestop tilbage i EM-premieren i juni skabte en fornyet opbakning, en folkelig medlidende patos og begejstring i slipstrømmen på hans noget nær genopståen. Dog ikke på banen, og vi aner endnu ikke, om han nogensinde vender tilbage til den.
Blasfemi
Alligevel skabte Eriksens fravær ikke det frygtede hul. Nok nærmere tværtimod. Og for min del nærmest blasfemisk, fordi Christian Eriksen suverænt er min favoritspiller nummer to efter Michael Laudrup i min levetids landsholdsholdshistorie.
Med Eriksen i fuld form føler jeg mig stadig mere tryg ved hans såkaldte boldfasthed og omgang med den i hele taget. Han kunne på sin vis og beklageligvis sænke farten og flowet i selvsamme egenskab. Med unge folk som Mikkel Damsgaard og Andreas Skov Olsen, har de på trods af skrøbeligheden i formkurver, grebet tryllestaven på seværdig og besnærende vis.
⏩ Make that 20 goals scored and 0 conceded 🤯
🇩🇰 Denmark are 3-0 up on second-placed Israel and looking unstoppable in Group F 💪#WCQ | #WorldCup | @dbulandshold https://t.co/vnLNQPIKie pic.twitter.com/JSh3dHsCkP
— FIFA World Cup (@FIFAWorldCup) September 7, 2021
Alene Damsgaards chip til Skov Olsen og helflugter til 3-0 kort før pausen mod Israel tirsdag aften var næsten nok i sig selv. Man kunne ligefrem selv føle den strakte vrist ramme sådan en bold og blafrende netmasker. Den fedeste følelse i hele verden. Tro mig. Selvom jeg ikke har prøvet det på det niveau.
Mæhles rå kraft og ydersideafleveringer, Pierre Emilie Højbjergs tilegnede overblik og en anfører i Simon Kjær, der sjældent er set bedre end det seneste år, suppleret med en Andreas Christensen, der imponerer hos både Chelsea og i rødt og vidt, mens Schmeichel holder buret rent, er det godt nok svært at bevare pessimismen.
Eller den er faktisk ikke til stede. 5-0-sejren over Israel var et stykke gennemført, spektakulært arbejde foran et begejstret og fyldt Parken. Og så kan kritikerne komme med alle ytringerne om heldige lodtrækninger i både kvalifikationsturneringer og slutrunde-sammenhæng. Det’ lige meget.
Spillerne kritiserede manglen på menneskerettigheder i Qatar forud for denne samling
Uafgjort mod Tyskland i optakten til EM. Forlænget spilletid i EM-semifinalen mod England foran et 50-tusindtalligt hjemmepublikum på Wembley og en lille håndfuld knebne nederlag til Belgien. Who cares? Vi er glade, og kunne gå til oldinge-2.G-eksamen i dansk her til morgen til et 12-tal på adrenalinrusen i sig selv.
Spillerne kritiserede manglen på menneskerettigheder i Qatar forud for denne samling, og gav derefter klart udtryk for, at det ellers ikke var et tema for dem den næste uge. Den ville de bruge på at passe deres arbejde i nationens tjeneste.
Man kan ikke fortænke spillerne i at sende aben videre til DBU, der tørrer den af på regering og Amnesty International i et forsøg på at påvirke forholdene i ørkenstaten. Det kommer der heller ikke for alvor noget ud af. Importerede filippinske og øvrige nationers arbejdskræfter falder fortsat udmattede ned fra stilladser og slår sig selv ihjel i varmen eller klarer sig med nød og næppe igennem på sulteløn og udrejseforbud.
FIFA’s kald
I sidste ende er der kun én instans, der kan ændre slutrundested og termin, og det er det internationale fodboldforbund, FIFA. Det kommer ikke til at ske. Alt, alt for mange penge, alt, alt for meget korruption og alt, alt for lidt moral hersker i den verden.
Så ja, eneste våben er boykot, men selvsamme magtstruktur gennemstrømmer hele fodbolden ned i lokal og mindre skala, så det er ikke et realistisk scenarie. Konsensus sker ikke. Myg mod elefant.
Det eneste vi lige nu kan være nogenlunde sikre på er, at det danske herrelandshold i fodbold kvalificerer sig til VM. På smukkeste vis…
LÆS MERE SPORT FRA KURT LASSEN HER
Topillustration: Sådan fejrer man en helflugter par excellence til 3-0 mod Israel. Andreas Skov Olsen højt til vejrs i ren jubelrus. Foto: Lars Rønbøg/Getty Images.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
