USA // ANALYSE – Donald Trump presser på for at få det amerikanske Senat til at vedtage ”SAVE America Act” – en ny føderal lov, der forlanger, at vælgerne fremviser foto-ID, for at de kan stemme. Loven sidder dog fast i Senatet grundet stemmereglerne og bliver sandsynligvis aldrig vedtaget. Flere republikansk-ledede delstater har forsøgt sig med lignende lovgivning, men stort set alle er stødt på grund. Senest har Florida vedtaget en lov, der ikke når at gælde for midtvejsvalget.
WASHINGTON, D.C. – Et flertal i Floridas delstatsparlament (77 – 28) har vedtaget en ny lov i denne uge, der kræver, at statens vælgere fremover kan dokumentere deres amerikanske statsborgerskab, når de registrerer sig som vælgere. Loven begrænser samtidig, hvilke typer legitimation, vælgerne kan bruge på selve valgdagen. Alle demokrater stemte imod i statens lovgivende forsamling.
Hvis loven træder i kraft, vil Florida blive den mest folkerige delstat i USA med krav om dokumentation for statsborgerskab ved stemmeregistrering. Reglerne vil dog først træde i kraft næste år og altså ikke ved dette års midtvejsvalg til Kongressen i november.
Forbuddet mod studiekort har mødt kraftig kritik fra Demokraterne, som mener, at Republikanerne bevidst forsøger at gøre det sværere for unge vælgere, en vælgergruppe, der ofte stemmer demokratisk, at deltage i valgene. Otte amerikanske delstater har allerede forbudt studiekort som valglegitimation
Ifølge loven skal Floridas vælgere fremover fremvise dokumentation for statsborgerskab, fx fødselsattest eller pas, når de registrerer sig. Samtidig vil alle allerede registrerede vælgere blive tjekket i offentlige databaser via Real ID (der også inkluderer kørekort). Hvis systemerne ikke kan bekræfte en vælgers statsborgerskab, vil vælgeren blive kontaktet og skal fremlægge dokumentation hos den lokale valgmyndighed for at forblive registreret. Omkring 98 procent af Floridas borgere har Real ID, men cirka 872.000 – især de yngste og fattigste vælgere – har ikke.
Loven forbyder også brug af studiekort og ID-kort fra plejehjem som legitimation ved valgsteder, fordi Republikanerne mener, at den type ID er for let at forfalske. Netop forbuddet mod studiekort har mødt kraftig kritik fra Demokraterne, som mener, at Republikanerne bevidst forsøger at gøre det sværere for unge vælgere, en vælgergruppe, der ofte stemmer demokratisk, at deltage i valgene. Otte amerikanske delstater har allerede forbudt studiekort som valglegitimation.
Paradoksalt nok rammer Trumps yndlingslovforslag hans egne vælgere
Forslaget er inspireret af Donald Trumps lovforslag SAVE America Act, som vil indføre lignende krav om dokumentation for statsborgerskab ved valg på landsplan, og som kommer til debat i Senatet i næste uge.
Præsidenten, der også ønsker at begrænse retten til at brevstemme, har gjort lovforslaget til en af sine vigtigste indenrigspolitiske prioriteter og har truet med nægte at underskrive andre lovforslag, før SAVE Act bliver vedtaget.
Ny forskning viser imidlertid, at krav om dokumentation for statsborgerskab potentielt og paradoksalt kan ramme de republikanske vælgere hårdere end de demokratiske. En analyse fra Secure Democracy USA viser, at flere af de delstater, hvor Trump stod stærkest ved præsidentvalget i 2024, også har relativt lave niveauer, når det gælder ejerskab af pas.
Eller sagt anderledes: En af MAGA-bevægelsens største landvindinger er, at en større del af de ”apolitiske og underuddannede” amerikanere uden for storbyerne, stemte på Trump, men lige præcis disse vælgere har ofte intet pas og kører ofte ikke i bil. Og hvis de samtidig lever et liv, hvor officielle dokumenter som fx en fødselsattest er gået tabt, får de problemer med krav om dokumentation for statsborgerskabet.
Føderal lov fastslår allerede, at kun amerikanske statsborgere kan stemme ved føderale valg, og undersøgelser viser, at ulovlig stemmeafgivning fra ikke-statsborgere er yderst sjælden.
Begrænset succes for republikanske delstaters krav om foto-ID
Ikke desto mindre har flere delstater tidligere indført lignende regler. I Arizona blev et krav om dokumentation for statsborgerskab ved registrering vedtaget ved en folkeafstemning tilbage i 2004, men kravet gælder p.t. kun ved lokale valg, ikke føderale, og vil derfor ikke påvirke midtvejsvalget.
I Kansas indførte republikanske politikere en lignende lov i 2013. Men ved det første valg herefter fik over 31.000 potentielle vælgere afvist deres registrering som vælgere, fordi de ikke kunne fremvise dokumentation. En føderal domstol fastslog senere, at næsten alle de berørte faktisk var amerikanske statsborgere, og loven blev erklæret forfatningsstridig. Loven er af den grund ikke blevet håndhævet siden 2018.
Donald Trump har sat alle kræfter ind på at få SAVE-loven vedtaget i Senatet. Er det så realistisk? Det korte svar er nej
Andre republikansk-ledede delstater fortsætter ikke desto mindre ufortrødent med at vedtage lignende regler. New Hampshire og Louisiana indførte i 2024 krav om dokumentation for statsborgerskab ved vælgerregistrering. I førstnævnte stat afventer loven en afgørelse fra en dommer ved en føderal domstol i staten, mens lovforslag med samme krav i år er blevet vedtaget i South Dakota og Utah, hvor loven i begge disse stater afventer guvernørernes underskrift.
Men som sagt har Donald Trump sat alle kræfter ind på at få SAVE-loven vedtaget i Senatet, mens demokrater og flere græsrodsbevægelser har ført kampagne i månedsvis for at protestere mod loven.
Er præsidentens ønske så realistisk?
Det korte svar er nej.
Senatet tøver med at bruge ”den nukleare metode”
Og selv efter midtvejsvalget er udsigten til succes begrænset, medmindre der sker en markant ændring i Senatets regler eller i styrkeforholdet mellem partierne til Republikanernes fordel.
Og p.t. blæser de politiske vinde den modsatte vej. Valgdata-guru Nate Silver har Trumps approval rating på 55 % ”disapprove” og 41 % ”approve”.
Det afgørende problem for præsidentens lovforslag her og nu har dog intet med meningsmålingerne at gøre, men med den såkaldte filibuster, en særlig mekanisme, som Senatet har udstyret sig selv med, og som kort sagt betyder, at det er sværere at få lovgivning igennem.
I Senatet kræver de fleste lovforslag nemlig 60 stemmer for at afslutte en debat og gå videre til en endelig afstemning. Republikanerne har i øjeblikket 53 mandater, mens Demokraterne, der har 45 plus de to uafhængige senatorer, samlet er imod lovforslaget. Det betyder, at Republikanerne – selv hvis alle stemmer for – stadig mangler mindst syv stemmer. Og der er ingen mulighed for, at en så stor gruppe demokratiske senatorer vil skifte mening og støtte lovforslaget.
Derfor vurderer kommentatorer fra begge sider af det politiske plankeværk (og det gælder også for de republikanske senatorer), at lovforslaget simpelthen ikke kan blive vedtaget under de nuværende regler.
Den eneste realistiske vej ville være at ændre eller omgå filibusteren. Og det kan i princippet ske gennem den såkaldte ”nuclear option”, hvor et simpelt flertal ændrer Senatets fortolkning af reglerne.
Det har Trump bedt om, men der er to store forhindringer herfor:
For det første er der ikke enighed om at go nuclear blandt Republikanerne. Flere republikanske senatorer har allerede gjort klart, at de ikke vil afskaffe filibusteren. Og hvis bare tre-fire republikanere stemmer imod, falder forslaget.
Filibusteren beskytter mindretallet, og senatorer er traditionelt tilbageholdende med at afskaffe den for almindelig lovgivning, fordi de selv kan få brug for beskyttelsen, næste gang magtbalancen skifter
For det andet er der en stærk institutionel modvilje i Senatet i det hele taget mod at ændre reglerne. Filibusteren beskytter mindretallet, og senatorer er traditionelt tilbageholdende med at afskaffe den for lovgivning, fordi de selv kan få brug for beskyttelsen, næste gang magtbalancen skifter. Med andre ord: afskaf filibusteren, og Demokraterne vil bulldoze deres prioriteter igennem, når de får flertallet igen. Det er noget, mange på højrefløjen frygter, og som en leder i konservative Wall Street Journal advarede mod i denne uge med konkrete eksempler på, hvilke uhyrligheder Demokraterne kunne finde på at få igennem, hvis filibusteren forsvinder:
”The 60-vote rule always frustrates the party in power, but it’s what stops a bare majority of Democrats from restructuring the Supreme Court and creating new states out of Washington, D.C., and Puerto Rico.”
Lederskribenten tilføjer, at ”MAGA-basen elsker tanken om, at Republikanerne kan opnå alt, de ønsker sig, hvis blot deres ledere på en eller anden måde ville kæmpe hårdere. Det er ikke sandt. Hvis det var tilfældet, ville Demokraterne allerede have gjort det – og de vil helt sikkert kopiere manøvren næste gang for at vedtage langt mere transformerende lovforslag end SAVE America Act”.
Der kommer ikke nye stemmeregler ved midtvejsvalget
Alligevel presser Trump fortsat hårdt på. Lovforslaget er klart p.t. hans højest prioriterede indenrigspolitiske mærkesag.
Strategien har også en klar politisk dimension ud over at lægge pres på republikanske senatorer; nemlig at tvinge Demokraterne til at stemme imod strammere regler for vælgerregistrering og dermed gøre spørgsmålet til et centralt tema i midtvejsvalgkampen, hvor Republikanerne vil påstå, at Demokraterne ønsker at give ”illegale udlændinge” mulighed for at stemme – også selvom noget sådant ikke er forekommet i virkeligheden.
Det mest sandsynlige forløb i Washington lige nu er derfor, at SAVE Act falder i Senatet i år, men fortsætter som et centralt republikansk kampagnetema frem mod præsidentvalget.
Følg med i amerikansk politik – læs USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og