Trump sejrede større end nogensinde i Nevada

i Politik & Samfund/USA af

Det gav næsten sig selv. Midt på The Strip i Las Vegas troner en stor, hvid og gylden bygning, og allerøverst på den står navnet på aftenens store vinder: Trump. Og det er ikke så mærkeligt, at Byggematadoren sejrede stort i tirsdag aftens primærvalg i Nevada. Der bor ca. 2,8 millioner mennesker i staten. 2,1 millioner af dem bor i Las Vegas, hvor Trump i årevis har haft en betydelig tilstedeværelse på alle mulige ledder og kanter.

Las Vegas er i princippet allermest en arbejderby rent politisk. Som man måske kan regne ud, er der en ret stor mængde mennesker, der arbejder i hotel- og restaurationsbranchen i byen, og derfor er netop deres fagforening en af de mest magtfulde i hele staten. Og de bakker naturligvis ikke republikanerne op, og slet ikke Trump.

Nej, det var et andet publikum, der jublede, da Trump sejrede i Nevada. Når man studerede de folk, der stod helt tæt på scenen og ventede på Trumps sejrstale, var det let at drage fordomsfulde konklusioner. Som min amerikanske ven sagde: ”Se, de ligner en bunke meth-heads…det er totalt ørken-trailer-trash”. Det var svært at være uenig.

Bred skare stemte på Trump

Altså, lige indtil Trump gik på scenen. Og ikke bare kunne pege på og takke ejerne af Treasure Island-hotellet, hvor hans valgfest foregik, men også parret, der sad ved siden af: Steve Wynn og frue. Wynn er en af Vegas’ helt store kanoner. Han byggede faktisk Treasure Island-hotellet i sin tid, men solgte det – ligesom han gjorde med Mirage-hotellet – for at bygge sine to gigantiske hoteller på den anden side af the Las Vegas Strip: Wynn og Encore. Sidstnævnte er en kopi af det første, der blot er spejlvendt rent arkitektonisk. Men Wynn-hotellet har noget til fælles med Trump Hotel and Casino i Las Vegas: De bærer begge deres ejere og skaberes navn i guld-bogstaver på toppen.

At Wynn sad på første række og hørte Trumps sejrstale, og at resten af publikum allermest lignede et selskab, ingen af dem normalt ville færdes i, var meget karakteristisk for Trumps sejr i Nevada. I skrivende stund, hvor 20 procent af stemmerne er talt op, er Trump for længst blevet erklæret vinder, men han har også 43 procent af alle stemmerne.

Hvis det tal holder, erhvervede Trump sig næsten halvdelen af alle de republikanske stemmer i Nevada. På tværs af økonomiske og religiøse skel. Fra Wynn i toppen til trailer park-folket i bunden. Og det er faktisk ret usædvanligt. Indtil videre har Trumps sejre ligget procentvis i 30’erne. Tirsdag aften røg han op over 40 procent. I et felt, der er blevet reduceret fra alt for mange kandidater til fem, burde der være en meget bredere fordeling af stemmerne. Men Trump er altædende lige nu.

Løgneren Cruz

Med undtagelse af 10 procent, der blev delt af Kasich og Carson, blev resten af primærvalgsstemmerne stort set fordelt mellem Marco Rubio og Ted Cruz. Og her kunne man godt mærke, at Cruz havde haft seriøse problemer i dagene op til valget. Han måtte fyre sin kampagnes kommunikationschef for at have retweetet en video, der stillede Marco Rubio i et dårligt lys…der dog viste sig at være ufortjent.

I videoen ser man Marco Rubio gå forbi Ted Cruz’ far og en af Cruz’ kampagne-folk samtidig med at han kommer med en kommentar om den bog, sidstnævnte læser i – Bibelen. I virkelighedens verden var Rubios kommentar venlig, om end religiøst anlagt: ”Alle svarene er i den bog”, sagde han. Men i teksterne på videoen var dette lavet om til: ”Der er ikke mange gode svar i den bog”, hvilket skulle udstille Rubio som værende skinhellig i ordets bogstaveligste betydning.

Men videoen var altså fup. Og selvom der ikke er meget, der peger på, at Cruz’ kampagne stod bag videoen, blev den alligevel videretweetet derfra. Det var en pinlig og flov Cruz, der måtte indrømme ”fejlen” ved at valgmøde mindre end et døgn før primærvalgstederne åbnede, og det kostede ham nok stemmer til at han blev nummer tre – i hvert fald hvis stillingen i skrivende stund holder. Video-tweetet kom oven i, at Trump har haft succes med at portrættereCruz som løgner, og en anden kampagne-brøler, hvor Cruz-kampagnen lavede automatiske, forhåndsindstillede såkaldte robot-opkald til republikanske vælgere, hvor de påstod at Ben Carson havde trukket sig. Det havde han ikke.

Korkproppen Rubio er tilbage

Senere onsdag, når amerikanerne vågner, kan det dog være, at Carson er ude. I skrivende stund ligger han på under seks procent af stemmerne, og der er meget stille i hans kampagnelejr. Det kan dog også være, han lige trækker den en uge længere til Super Tuesday 1. marts. Her er der en hel del stater med store, afroamerikanske befolkningsgrupper, der skal pege på en kandidat, og måske håber Carson på, at det kan være en fordel. Men han får næppe ret meget medvind der heller, så hvis han ikke trækker sig efter Nevada, gør han det formentlig efter Super Tuesday.

Det samme kan man sige om John Kasich, der blev aftenens helt store taber. Efter at have opnået et godt resultat i New Hampshire, hvor han blev nummer to og dermed rent faktisk øjnede en chance for at komme lidt længere frem i feltet, har han ligget i bunden i efterfølgende valg. Det bliver også spændende at se, om onsdagen byder på et farvel fra ham, eller om han holder den gående til efter Super Tuesday.

Marco Rubio ser derimod ud til at være lidt af en korkprop, der er usænkelig. Efter den totale ydmygelse under debatten i New Hampshire, har han nu været nummer to i både South Carolina og Nevada (hvis stillingen holder), og må siges at være tilbage på sporet. Spørgsmålet er, om det er nok til at true Trump, når Trump næsten fik dobbelt så mange stemmer som Rubio gjorde i Nevada.

Rubio er ubetinget den kandidat, demokraterne helst vil undgå. Han er den eneste, der i meningsmålinger har slået Hillary Clinton. Men spørgsmålet er, om det er muligt for ham at bremse Trump-lokomotivet, der lige nu smadrer sig vej gennem alle forhindringer.

 

Hovedfoto: Darron Birgenheier.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Morten Bay er en prisvindende forfatter, journalist og teknologiforsker. Han er kommende Ph.D. i informationsvidenskab fra UCLA i Los Angeles, hvor han har boet siden 2008. Han forsker primært i national cybersikkerhedspolitik og Internet-historie, senest i et to-årigt projekt for DARPA sammen med en af Internets fædre, Dr. Leonard Kleinrock.

Ud over studierne arbejder han som journalist for en række medier, primært Politiken og Rec.dk, hvor han skriver om digital livsstil og tech-økonomien. Han er forfatter til fem bøger, hvoraf tre handler om mødet mellem mennesker og teknologi og livet i netværkssamfundet: ’Generation Netværk’ (2006), ’Homo Conexus’ (2009) og ’Velkommen til Computopia’ (2014).

Før han emigrerede til USA, arbejdede Morten Bay som rådgiver for en række digitale medievirksomheder og startups, herunder Aller Media, hvor han var med til at lede en relancering af hele forlagets digitale magasinportefølje. Han har også selv været involveret i startups, og var i den forbindelse først i den vestlige verden med at skabe en mobil musikdownload-tjeneste i 2004 og lancerede også Danmarks første, egentlige recommendation engine med Findengave.dk i 2005. Han har været redaktør eller redigerende på en lang række magasiner (hvoraf de fleste – formentlig urelateret, men man kan aldrig vide – gik ned, efter han forlod dem): GEAR, T3, Alt om DATA, Tidens Mand, Mix, Privat Computer m.fl.

Han har en fortid i både organisations- og partipolitik og rådgav i en årrække folketingsmedlemmer fra Det Radikale Venstre, hvor han også selv var folketingskandidat. Derudover har han også en musikkarriere bag sig med pladeudgivelser på Sony Music og EMI/Noiz, der kan udgraves fra de store streamingtjenester, hvis man orker. Han spiller stadig guitar og keyboards i Los Angeles’ musikmiljø, men kun for sjov. Morten Bay fik Fremtidsprisen fra Akademiet for Fremtidsforsknings i 2008 og Ravn-Joensen-prisen fra DPA i 2004.