POLITIDEBAT – I forbindelse med politiets optrapning af rydninger på Pusherstreet i Christiania i sidste uge gik en voldsom video, hvor man kan bevidne politibrutalitet, net og medier rundt. “Det er en ommer, Københavns Politi. Tilbage på skolebænken eller pengene tilbage”, skriver Claus Ankersen, der ønsker sig en gennemgribende reform med længere uddannelse, bl.a. med mere socialpsykologi samt bedre løn til de uddannede betjente
Videoen viser, hvordan tilsyneladende forvildede politibøller i uniform begår overgreb på henholdsvis en mand og en kvinde. Manden slæbes væk og får tæsk med politistave. Kvinden skubbes kraftfuldt bagud, så hun flyver over en cykel og falder ned på ryggen, mens hovedet knalder i brostenene.
Så langt så godt. Eller ondt. For her deles vandene.
Mens nogen ser politibrutalitet og diktaturstat, ser andre retvis magtudøvelse og en heltemodig ordensmagt. Politiet har efterfølgende, på baggrund af egne fortrolige videooptagelser, sigtet kvinden for stenkast. Hun kastede to ”kæmpestore” sten, lader etatens talsmand, politiinspektør Allan Nyring BTMetroXpress forstå.
Borgerne er etatens fjender og modstandere. I hvert fald hvis vi ikke parerer ordre. I forbindelse med sagen udtrykker en talsmand, at det sandelig ikke er meningen, at ikke-kriminelle skal forulempes og lide skade (mange tak)
Kvinden selv har senere udtalt, at hun var fuld og skæv og absolut intet husker. Hverken sten eller politi. Det forstår man, efter at have set videoen. Kvinden skulle formodentlig have været indlagt til observation for hjernerystelse, for der er vitterligt smæk for skillingen, da hendes baghoved knalder i fristadens brosten.
Episoden kan ses her:
https://www.facebook.com/RazziaChristiania/videos/1030341527118944/
Mens episoden, eller snarere videofilmen af den, har vakt vrede på de sociale medier, beroliges der fra officiel side med, at situationen for det første er taget ud af kontekst. Vi må forstå, at der var omkring 100 mennesker, som angreb de stakkels forsvarsløse betjente med sten. Og i en sådan situation må politiet have ekstra rum til udfoldelse.
I øvrigt, beroliger etatens ledelse, undersøges sagen af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).
Og det lyder jo fornemt, men er desværre rent spin, idet den i forvejen forsvindende lille del af borgerklager, som høres positivt, er faldet yderligere siden nævnets oprettelse: 6,6 procent i 2017.
Efter sigende skulle en del af forklaringen være, at klageinstansens politiadvokater er på tidsbestemt udlån og skal tilbage til kollegerne i politikredsene efter endt tjeneste i den ’uafhængige’ klagemyndighed.
Efter sigende bruges Christiania til at træne politiskoleelever. Måske er det rigtigt, måske er det ikke. Resultatet består. Der er tale om en utilstedelig brist i korpsets professionalisme hér. Og det duer altså ikke
Man ser det for sig. På film. Den heltemodige Internal Affairs-betjent som vender tilbage til et korrupt NYPD og renser ud. Sådan er det ikke i virkeligheden, hvorfor den uafhængige politiklagemyndighed egentlig også bare er et luftkastel, som skal få borgeren til at føle sig hørt.
Ifølge kriminologen Lars Holmberg, som har undersøgt DUP for Justitsministeriet, er 73 pct. af de borgere, som klager til nævnet, utilfredse med nævnets afgørelser. Forskeren har i øvrigt anbefalet ministeriet at reformere klagenævnets forretningsgange, men det finder Søren Pape ingen grund til at se nærmere på.
Enkeltsagen her undtaget, florerer der massevis af videoer med meget voldsom og afstumpet adfærd fra politiets side. Det er tydeligt, at man hager sig fast i et forældet og autoritært samfundsbillede og opretholder en macho-arbejdskultur, hvor borgerens adfærd tages personligt af politibetjenten, som var han eller hun en sherif i en dårlig B-film. Uniformerede og civile politifolk råber, skryder og skriger desperat og egentlig sprogløst.
Voldsparate og -glade. Der bjæffes arrige og angste ordrer. Man skutter sig i store kampklædte klumper. Og man behøver ingen grad i billedanalyse for at fastslå, at politiet oplever sig selv i permanent konflikt med befolkningen. Simpelthen. Vidste man ikke bedre, skulle man tro, der var tale om voksne, som leger røvere og soldater.
Gør uddannelsen til politibetjent bedre
Borgerne er etatens fjender og modstandere. I hvert fald hvis vi ikke parerer ordre. I forbindelse med sagen udtrykker en talsmand, at det sandelig ikke er meningen, at ikke-kriminelle skal forulempes og lide skade (mange tak).
Heri gemmer sig en del af årsagsforklaringen på brutaliteten. Formodede kriminelle, eller undergravende elementer anses nemlig, øjensynligt ikke for samfundsborgere af ordensmagten. Anses man for ’ikke-borger’ er man skyldig indtil det modsatte er bevist. Det er der ikke noget nyt i. Men det er stadig helt forkert. Politiet skal heller ikke forulempe lovovertrædere. De skal slet ikke ‘volde’ nogen. Det er en farlig og uværdig glidebane for etaten.
Det er ikke holdbart for et statskontrolleret voldsmonopol, for det er det, politiet er, at rekruttere og uddanne deres personel så dårligt, at de ikke er i stand til at skelne mellem de tre p’er, og øjensynligt ikke evner at være professionelle når de er på arbejde. I hvert fald ikke, når det er på Christiania.
Det skal ikke tage to eller tre år at blive politimand. Det skal tage fem. Lønnen skal stige, kravene skal øges. Undervisningen skal gennemreformeres. Der skal tildeles flere ressourcer til undervisningen i almen psykologi, sociologi – og konflikthåndtering skal opprioriteres
At være professionel betyder i denne sammenhæng, at den ophidsede mand (m/k+67) foran en civil eller uniformeret betjent ikke råber ad mennesket bag uniformen, men ad uniformen, og at det som sådan ikke kan, bør eller skal anfægte tjenestemandens urokkelige og stoiske ro og store overblik.
Når man er på arbejde i en statsetat, er man altid professionel, gerne personlig, men aldrig privat.
Sådan skal det være. Sådan er det alle andre steder, hvor samfundet stadig bruger tjenestemænd. På institutioner og skoler, fx også selvom hverken pædagoger eller lærere er tjenestemænd. Men sådan er det ikke i Politiet. Her slår man først og spørger næppe.
Det er desværre ikke en overlevelsesdygtig kurs for etaten. Man tilbageerobrer ikke autoritet ved brutalitet og magtanvendelse. Det smuldrer den kun mere af. Man erobrer autoritet ved sit gode eksempel og udadlelige adfærd, som professionel.
https://www.facebook.com/RazziaChristiania/photos/a.116922081794231.23677.116921551794284/145234012296371/?type=1&theater
Brist i korpsets professionalisme
Politiets konstante selvblinde forsvar for egne fejl og skavanker er uklædeligt. Uanset om det er gennem diverse talsmænd eller gennem DUP. Det duer ikke i længden. Der skal ændringer til.
Mit forslag er at ændre rekrutteringen. Det skal ikke tage to eller tre år at blive politimand. Det skal tage fem. Lønnen skal stige, kravene skal øges. Undervisningen skal gennemreformeres. Der skal tildeles flere ressourcer til undervisningen i almen psykologi, sociologi – og konflikthåndtering skal opprioriteres, den interne voldskultur skal modarbejdes. Ja, hele uddannelsen bør gennemreformeres.
Jeg har personligt aldrig haft problemer med politiet, siden jeg som 15-16-årig – fejlagtigt – blev bedømt som potentielt kriminel, fordi jeg gik i spraglet tøj fra den indiske butik. Men jeg har bevidnet en lang række episoder (Ja, anekdotisk evidens, kære læser. Den slags verden er bygget på), hvor politifolk har udvist groft krænkende og utilstedelig adfærd overfor borgere.
Den slags kommer jo an på øjet, der ser. Og den selvsamme episode kan opleves helt forskelligt alt efter ståsted. Position bestemmer perception, så at sige.
I min optik, har ingen borgere fortjent at blive kostet rundt med af bovlamme 23-årige, som har siddet to år på skolebænken, bare fordi de har uniform på og står sammen med fem venner fra Smørum Fuckelse. For det er nemlig sådan, man oplever disse skrigende, bandende og galpende uniformerede bøller. Der er meget langt til ’tjenestemand i funktion’. Og det tror jeg ikke, jeg er ene om at synes.
Heldigvis er der også rigtig mange professionelle politifolk, som godt ved, hvad det handler om. Men det lader ikke til at være dem, som sendes på patrulje på Christiania
Den uhensigtsmæssige adfærd fra enkelte uniformerede får nemlig kun lov til at finde sted, fordi korpset og fællesskabet godtager det. Så det er organisationen snarere end den enkelte som trænger til grundig sommerrengøring og resocialisering.
Heldigvis er der også rigtig mange professionelle politifolk, som godt ved, hvad det handler om. Men det lader ikke til at være dem, som sendes på patrulje på Christiania.
Efter sigende bruges Christiania til at træne politiskoleelever. Måske er det rigtigt, måske er det ikke. Resultatet består. Der er tale om en utilstedelig brist i korpsets professionalisme hér. Og det duer altså ikke. Uanset, hvad etatens øverste ansvarlige siger. Vi har brug for et samfund med en god og respektfuld relation mellem politi og borger – i det omfang, vi overhovedet har brug for et politi. Og fordi politiet er en professionel arbejdsfunktion, er det herfra hovedparten af overblik, ro og overskud skal komme. Ikke fra pressede borgere i affekt.
Det er en ommer, Københavns Politi. Tilbage på skolebænken eller pengene tilbage.
https://www.facebook.com/RazziaChristiania/photos/a.223684994451272.1073741827.116921551794284/1026324104187353/?type=3&theater
Topillustration: Pusherstreet, Christiania, Købemhavn – Wikimedia Commons.
Efterskrift: Politiet har nu meddelt, at de er ved at undersøge sagen, og at de opfordrer kvinden til at klage. “Det ser ikke godt ud”, citetet TV2Lorry Københavns Politi for at sige. Læs om det her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her