BOGUDDRAG // POV BUSINESS – Et personligt spørgsmål fra Kinas rigeste mand, Jack Ma – skabere af nethandelsimperiet Alibaba – ledte den tidligere Triumph Motorcycles– og B&O-direktør Tue Mantoni på en danmarksrejse efter et svar: “Vi skal bevare alt det gode ved det danske samfund og vores velfærd. Det kan vi kun gøre, hvis vi har velstand til det. Så hvad skal det til for at få virksomheder til at opstå, trives og blive store i Danmark? Hvad kan Danmark tilbyde, som gør det attraktivt at blive her?”
POV bringer svaret fra Tue Mantoni, som han formulerer det i sin nye bog Samfundskontrakten, som vi bringer indledningen til. I forordet skriver iværksætteren, tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers: “Vi skal turde noget mere”.
“For en del år siden, da jeg var direktør for Bang & Olufsen, mødtes jeg med Jack Ma, den ekstremt rige kinesiske forretningsmand bag nethandelsimperiet Alibaba.
Det var i hans tehus på hans private landsted lidt udenfor Shanghai.
Efter vores forretningsmøde introducerede Jack mig til sin hustru, og vi tre faldt i en snak, som var overraskende tillidsfuld og personlig.
De spurgte interesseret til Danmark og det danske samfund, og vi kom til at tale om luksus. Det blev til et spørgsmål, som har været centralt for mig siden: Hvad er luksus for dig?
Og det gik op for mig, at mit svar ikke så meget handlede om velstand og de synlige statussymboler som bevis for velstanden, men i langt højere grad om velfærd. At kunne sende sine børn trygt af sted i skole. Rent vand i hanerne. Velfungerende veje, netforbindelser, hospitaler. Og selvfølgelig ikke mindst et rent miljø.
Har man været i en af de kinesiske storbyer, bliver man klar over, at det ikke er en selvfølge at kunne trække vejret frit.
Man skal bare huske, at velstanden er en forudsætning for velfærden.
Vores samfunds rigdom er bygget op af købmandskab, af opfindsomhed, af dygtighed, effektivitet, fremsynethed – alt det, der karakteriserer dansk erhvervsliv, når det er bedst. Man kan ikke vælge velfærd uden velstanden til at betale for den.
Men regnestykket går også den anden vej: Velfærden er en forudsætning for en stor del af velstanden. Virksomheder i trygge, velfungerende, socialt stærke lande har generelt lettere ved at tiltrække arbejdskraft, også den eftertragtede højtspecialiserede.
Arbejdskraften er veluddannet og fleksibel. Virksomhedernes ansatte kan komme frem uden store forsinkelser, erhvervslivet skal ikke bruge kræfter på bureaukrati og penge på korruption.
De kan koncentrere sig om at drive og udvikle forretningen.
Det er det, jeg kalder samfundskontrakten. Det handler om noget for noget. Staten respekterer, at virksomhederne er uundværlige for velfærden, og bidrager med gode forhold for dem. Og virksomhederne respekterer, at de må bruge noget af velstanden til at være med til at finansiere velfærden og i øvrigt opføre sig ordentligt.
Det er ikke en nedskrevet kontrakt, men det er vores uskrevne regler for forholdet mellem erhvervslivet og det omgivende samfund, mellem velstand og velfærd – vores fælles arbejde for at skabe et godt land. At give et bedre Danmark videre.
Lidt flot måske at bruge samme titel, som Jean-Jacques Rousseau, en af den franske oplysningstids mest banebrydende tænkere, i 1762 brugte til sit forsvar for det forpligtende fællesskab i samfundet.
Jeg havde helt ærligt glemt Rousseau, da jeg begyndte at formulere mit bud på en samfundskontrakt for mig selv og efterhånden også for andre. For Rousseau var hovedpointen forholdet mellem stat og borger, og mellem borgeren og privatpersonen. Som borger skal man sætte noget af sin egen egoisme og sine egne interesser til side for fællesskabets, samfundets skyld, mente Rousseau. Rousseau var filosof.
Jeg er bare forretningsmand og borger. Derfor ser jeg samfundskontrakten gennem erhvervslivets linse.
Vi giver til hinanden, fordi det styrker os alle, når vi gør det .. Fremtiden kommer ikke bare. Den er noget, vi skaber
Jeg er betydelig mere liberal end Rousseau, men jeg deler hans syn på, at vi hver især bidrager til samfundet og nogle gange også med mere, end vi umiddelbart kan se en egen interesse i. Hvorfor betale skat?
Virksomheden ville tjene mange flere penge uden. Men hvor skulle velfærden så komme fra? Og samfundet giver nogle gange afkald på at afkræve så meget, som det kunne, for det skal netop også være muligt at tjene penge, og der skal være motivation til at gøre noget ekstra.
Vi giver til hinanden, fordi det styrker os alle, når vi gør det.
Et bidrag på 550 mia. kroner
Denne morgen på Kgs. Nytorv ser det ud til, at samfundskontrakten overholdes. Cyklisterne kommer brusende som en mekanisk bisværm, hvor vinger er erstattet af hjul, men lyden er næsten lige så arrig.
Vi har travlt med at komme på arbejde i Danmark.
Nogle gange er det godt at stoppe op og fundere; at kunne prøve at se alt det, vi tager for givet i det daglige og derfor ikke ser. Hvad holder samfundskontrakten sammen?
Det summer også om metroens nedgange til kalklagene under hovedstaden, hvor en af verdens mest effektive metroer hver eneste dag førerløst transporterer knap 200.000 passagerer til studier, til arbejde, til fritid eller til at handle.
De fleste ser sunde ud. Det er noget, man lægger mærke til, når man har rejst meget i udlandet: Befolkningen i Danmark har umiddelbart et eller andet skær af sundhed over sig.
Ikke alle, selvfølgelig. Men langt hovedparten ligner mennesker, som har fået en kærlig opvækst med god mad, mulighed for at bevæge sig, og som har råd til ordentligt tøj, også selvom det ikke nødvendigvis er dyrt.
Den sundhed er også en del af både velstanden og velfærden – og skal man se kynisk på det: samtidig en gave til virksomhederne. Sunde medarbejdere er mere produktive.
De fornemme palæer omkring torvet vidner om velstanden. Magasin du Nord. D’Angleterre. Banker, restauranter og så selvfølgelig Det Kongelige Teater.
Luksus er også at have en nationalscene af høj kvalitet.
Jeg falder lidt i staver over scenariet. Ikke særligt effektivt og på den måde udansk. Men nogle gange er det godt at stoppe op og fundere; at kunne prøve at se alt det, vi tager for givet i det daglige og derfor ikke ser.
Hvad holder samfundskontrakten sammen? Og hvordan sikrer vi, at begge parter tager ansvaret for den alvorligt?
Det er et spørgsmål, som optager mig mere og mere, og som jeg tror, at jeg kan føre tilbage til samtalen med Jack Ma: Vi har noget unikt i Danmark. Hvordan gør vi det endnu bedre? Hvordan sikrer og udvikler vi både velstanden og velfærden?
Svaret på det spørgsmål er ikke en facitliste – det er en proces, hvor vi må udfordre hinanden undervejs og turde overveje, om tingene kunne være anderledes
Hvordan sikrer vi, at der bliver ved med at være et erhvervsliv, som kan bidrage til det i en globaliseret verden, hvor virksomhederne kan vælge at flytte – og hvor mange vælger at gøre det?
Svaret på det spørgsmål er ikke en facitliste – det er en proces, hvor vi må udfordre hinanden undervejs og turde overveje, om tingene kunne være anderledes. Fremtiden kommer ikke bare. Den er noget, vi skaber.
Hvad skal der til?
Vi har været dygtige hidtil, men kan vi nøjes med det? Det er gentaget hyppigt, men er sandt alligevel: Digitaliseringen gør en forskel. Afstande og geografi betyder mindre. Hastighed og evne til at begå sig i netværk betyder mere.
Måske skal vi finde nye svar på gamle spørgsmål, og måske er der også nye spørgsmål, vi skal kunne stille.”
Topfoto: Tue Mantoni med det allerførste eksemplar af Samfundskontrakten. Foto: Søren Rud.
Samfundskontrakten – en danmarksrejse på jagt efter fremtiden er udkommet på forlaget Life Publishing. 192 sider. 299,00 kr. Den kan købes her.
Tue Mantoni sidder i dag i bestyrelsen for Vækstfonden og GUBI. Han er viceformand i bestyrelsen for Joe & The Juice samt Soundboks og er formand for bestyrelsen i Danish AM Hub, Stine Goya og Lakrids by Johan Bülow.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
