OPRINDELIGE FOLK // BAGGRUND – Hvordan helbreder man en sygdom med varm mad? Hvorfor har en flod ret til ikke at lide skade? Danske forskere vender blikket mod oprindelige folks verdensbilleder i Latinamerika og ser en viden, vi risikerer at miste – og som vi har meget at lære af.
Oprindelige folk bærer på værdifuld viden, der er i fare for at gå tabt i Latinamerikas moderne samfund.
Danske forskere med erfaring i at arbejde blandt oprindelige folk i den del af verden ser i disse år en bevægelse i forskerkredse hen mod en større anerkendelse af de oprindelige folks ”kosmovisioner” og ”en anerkendelse af, at deres form for viden har en betydning”, som Line Jespersgaard Jakobsen udtrykker det. Hun er postdoc ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet.
Mange unge gider ikke være oprindelige
Oprindelige folk er ifølge definitionen i den FN-vedtagne erklæring om oprindelige folks rettigheder fra 2007 et ikke-dominerende folkeslag i et større samfund, som de oprindeligt beboede, men er blevet et mindretal i, ofte efter at have været udsat for kolonisering.
Ifølge FN-definitionen har de i forskellig grad bevaret deres egen kultur, baseret på naturens lokale ressourcer, og de har typisk en anden kultur og et andet sprog end den dominerende befolkning. I vore dage bliver omkring 370 millioner mennesker rundt omkring i verden defineret som oprindelige folk.
Det er færre end før. Nogle organiserer sig som oprindelige folk, men der er samtidig eksempler på, at mange unge ikke gider opfattes som oprindelige folk og flytter væk, hvorved sprog og territorier mistes. I den situation har retten til selvidentifikation været et grundlæggende krav fra oprindelige folk.
Hun har i sin forskning med eksempler fra Colombias særlige domstol for fred set på vanskelige juridiske spørgsmål omkring ”naturen som offer” og ”naturen som subjekt for rettigheder”
”Det har været et politisk krav, at man ikke bliver identificeret af andre. Man identificerer sig selv”, siger antropolog Stine Krøijer fra Institut for Antropologi på Københavns Universitet, der har forsket i politiske problemer i relation til oprindelige folks landrettigheder ved store skovbrande i Amazonas.
”Der, hvor jeg har arbejdet i Amazonas, har der været en meget lang konflikt om olieudvinding, som på ret voldsom vis har forandret det lokale miljø og dermed også de strategier, folk har kunnet have i forhold til deres livsgrundlag”, forklarer hun.
Sundhed mellem tradition og modernitet
Den erfarne arbejdsmediciner Erik Jørs fra Odense Universitetshospital har i årtier arbejdet med sundhedsprojekter i en række lande gennem forskellige NGO’er og har bl.a. arbejdet med ”interkulturel medicin” i Bolivia. Han understreger vigtigheden af samarbejde mellem på den ene side traditionelle medicinmænd af begge køn og på den anden side vestlige læger.
I Bolivia mangler omkring halvdelen af landbefolkningen let adgang til sundhedssystemet, og det er et af de få lande i verden, hvor størstedelen af befolkningen tilhører et oprindeligt folk. Her er der ifølge Erik Jørs mange eksempler på, at de oprindelige folks sundhedsråd og traditionelle måder at helbrede sygdomme på har givet mening.
”Vi fandt ud af, at de faktisk havde et fungerende sundhedssystem. Det var bare ikke et vestligt sundhedssystem, men et traditionelt sundhedssystem, som de ofte havde større tiltro til end det, de kunne møde på sygehuset”, fortæller han.
I gaderne kunne man købe ”alle mulige mærkelige former for medicin, som var et resultat af den viden, de havde samlet sammen”. En viden, som især byggede på balancen mellem ”varmt og koldt”. Der var bestemte fødevarer i handelen, som blev opfattet som henholdsvis ”varme eller kolde”, og der var behandlinger mod sygdomme, som blev opfattet som ”varme eller kolde”. Hvis man led af en varm sygdom, skulle man have nogle kolde behandlinger eller kolde ting at spise. Det handlede om at genskabe en balance i kroppen. Baseret på sine erfaringer mener Erik Jørs, at vestlige samfund kan lære meget af traditionel medicin.
”Vi kunne nedsætte vores medicinforbrug ganske betydeligt, hvis man gik mere over til baldrian, kamillete og citronmelisse. Vi har et overforbrug af medicin. Der kan vi lære, at naturen stadigvæk har meget at byde på, også medicinsk, uden at det nødvendigvis skal være fremstillet på et farmaceutisk institut”, siger han.
Skyld og ansvar
Line Jespersgaard Jakobsen, der blandt andet forsker i naturens rettigheder i forhold til udvinding af naturressourcer i Colombia, er enig. ”Der er en sandhed i fortællingen om, at de oprindelige folk er dygtige til at beskytte naturen. Vi kan lære noget af den omgang med naturen, det forhold til naturen, som de har, den enorme evne, de har til at lytte og indgå i harmoni med naturen”, siger hun.
Det har vi fuldstændig glemt at gøre i den vestlige civilisation, mener hun. Hun har i sin forskning med eksempler fra Colombias særlige domstol for fred set på vanskelige juridiske spørgsmål omkring ”naturen som offer” og ”naturen som subjekt for rettigheder”. Hun arbejder i, hvad hun kalder et ”krydsfelt mellem vestlig jura og det oprindelige folks viden”. Det handler om at kunne definere skader på naturen som strafbare – noget, der i dag sjældent sker.
Det bedste, vi kan bestræbe os på, er at gå i retning af at anerkende, at der er mange måder at se tingene på og mange måder at gøre det på
”Vi vil gerne bryde med den nuværende fastlåste forståelse af retfærdighed, skyld og ansvar. Den måde at forstå retfærdighed på, der kommer fra vestlig jura, er fokuseret på staten og har mennesket i centrum. Mens nogle af de her folk taler om skade og lidelse og smerte på en helt ny måde. Hvordan dokumenterer man en form for skade på for eksempel en flod eller på et træ eller på et bjerg? Og hvordan kan vi afgøre ansvar og sanktioner i sådan nogle sager? Her opstår der nogle interessante krydsninger mellem oprindelige folks viden og den vestlige jura”, fortæller Line Jespersgaard Jakobsen.
Stine Krøijer understreger, at det næppe i ret mange tilfælde kan lade sig gøre at overføre viden fra et oprindeligt folk ”en til en” til et moderne samfund, men at det handler om at lære i højere grad at respektere hinanden og hinandens viden.
”Det bedste, vi kan bestræbe os på, er at gå i retning af at anerkende, at der er mange måder at se tingene på og mange måder at gøre det på. Det handler om at respektere andres kosmologi eller spiritualitet, men uden nødvendigvis at kopiere den en til en”, siger hun.
Denne artikel er skrevet på basis af et tidligere publiceret referat fra et offentligt seminar i København i april som led i ”Forskningens Døgn 2025”. Seminaret var arrangeret af DDRN (Danish Development Research Network) og fandt sted på kulturcentret Union i København. Formålet var at skabe en dialog på tværs af forskningsfelter om oprindelige folk i Latinamerika og deres bidrag til vores verdensbillede.
Læs også Lise Josefsen Hermanns reportage “Waorani-folket i Ecuador: Krigerne der drømmer om at leve i fred”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og