Reformationen er verdens største wikileak, men den går 500 år tilbage. Og hvad i alverden skal vi med den og med det, spørger Maria Helleberg. Er det ikke bare tilbagelagt, arkiveret historie – eller kan man måske alligevel finde lighedspunkter og paralleller? Svaret er ja – læs med og se hvilke.
Det første spørgsmål, man må stille sig selv, er: mener du reformationen udenfor – eller i Danmark. For der er enorme forskelle. En af årsagerne til, at vi stadig beskæftiger os med den danske udgave af reformationen, kunne jo være, at det ligner noget, vi kender. Samtidig med at begivenheden er unik i vores historie.
Danmark har ikke gennemlevet særlig mange revolutioner, borgerkrige eller klasseopgør. Men reformationen bragte alle tre. Og den kom hurtigt. Vi er efterhånden vant til at omtale en ca. 500 år lang periode under ét som ”middelalderen”, men den rummede langsigtede udviklinger – samfundet år 1500 adskilte sig fuldkommen fra samfundet som det havde fungeret 250 år tidligere.
Vi kan besøge udvalgte dele af middelalderen, bygninger som har overlevet – og forsøge at kombinere dem med tidens eneste forklaring på liv og verden. At være ateist år 1500 ville være lige så absurd, som hvis vi i dag benægtede eksistensen af genetik, tyngdekraft eller nationale grænser. Forklaringen dækkede alt. Der fandtes intet uden for kirken.
Denne dominans førte selvfølgelig til udnyttelse: man kan tjene penge på alt, i særdeleshed på menneskers tro. Mange penge. Især hvis der ikke findes alternativer.
En kombination af grænseløs ekspansion, ophobning af produktionsmidler og kapital, koblet med eneret på indtjening inden for det åndelige område, skabte en hidtil uset politisk, økonomisk, åndelig aktør, nemlig den katolske kirke.
Kirken var ikke styret af stater eller regenter, men var selvstyrende. Kirken var ydermere et meritokrati, hvis ledere ikke udelukkende valgtes ud fra familiebaggrund.
Besiddelserne øgedes ved gaver, mens kirkens rigdomme ikke – som andre store ejendomskomplekser – blev opsplittet ved arv.
Paradoksalt nok blev kirken rig på netop de overtrædelser (synder), som man forsøgte at undgå – jo flere, jo værre synder, jo større gaver. Opfindelsen ”skærsilden”, der skulle rense begåede synder ud af sjælen efter døden, kom til at betyde enorme indtægter, da kirken lancerede forbindelsen mellem synd, straf og betaling.
Kirken som parallelsamfund
Samtidig var kirken blevet en enorm arbejdsplads, en slags parallelsamfund, hvor topcheferne: kardinaler, biskopper og ærkebiskopper, fungerede som en slags på livstid valgte fyrster. Middelklassen udgjordes af embedsmænd med arbejdsopgaver i administrationen af ejendomme, med jura og administration af kirkelige ydelser. Sognepræster, munke og nonner var organisationens bund & basis – og præsterne varetog den direkte daglige kontakt med kirkens kunde.
Det var en prægtig konstruktion, men efterhånden også en noget slidt mekanisme. En overklassemaskine, styret af opvakte jurister, der opfandt stadig nye måder at tjene penge på.
Går man gennem Karmeliternes kloster i Helsingør er man gæst i kirken år 1500. For kirken var jo ikke alene en pengemaskine, men bestyrede hospitaler, skoler og universitet. Undervisning, medicin og biblioteker. En slags ur-velfærdssamfund. Karmelitermunkene specialiserede sig i forskning og uddannelse – nej, ikke kirurger eller astronomi, men teologi. Politik.
Forudsætningen var egentlig simpel – religionens basis, udgangspunkt, grundlag var utilgængeligt. Inden reformationen var Europa genstand for verdens største Wikileak: Det nye Testamente blev oversat. Det handlede om at læse. For første gang siden urkristendommen blev de grundlæggende tekster tilgængelige for alle. Kunne man ikke selv læse, kunne præsten læse teksten.
Vi kan besøge den katolske middelalder, men vi vandrer gennem tømte sale. De gamle kirker er bygget under katolicismen, men ingen har bevaret hele det katolske særpræg. I domkirkerne er ”sidealtrene” væk – det var enten murede altre, eller simple træborde skjult under duge, hvor man mod betaling kunne få afsunget små messer for de afdøde og lægge gaver til helgener.
Kirkerne har som regel også mistet afspærringerne, der – som en kopi af det jødiske tempel i Jerusalem – skilte ”den verdslige” menighed fra indviede præster. Rundt omkring i kirkerne kan man imidlertid stadig finde forskellige levn, som taler om en anden tid og trosopfattelse. Prægtigt udskårne, bekvemme stole, der mere minder om troner, og horror-fremstillinger af den døde, torturerede, blodige Jesus. Kalkmalerier, ikke mindst. Jomfru Maria, helgener og advarsler om at undgå at havne i Helvede, der åbenbart var lig med et enormt kødædende dyrs tandfyldte mund.
Magten ændrede karakter
Reformationen var ikke alene en åndelig bevægelse, men også en praktisk forandring af magtforholdene i Europa. Selve begrebet magt ændrede karakter.
I Danmark år 1517 var der ingen tvivl om magten – den lå i jord og arv. Ved valget til biskop indtrådte den valgte automatisk i rigsrådet, der hjalp kongen med at styre landet.
Kun bøndernes enorme flertal betalte skat. Kirken opkrævede 1/10 af al landbrugsproduktion, plus en række afgifter. Midt i samfundet stod en måske lille, men selvbevidst middelklasse, borgere i de voksende handelsbyer. Adelen beskæftigede en del af middelklassen med administration. Middelklassens medlemmer (af begge køn) måtte kunne læse, skrive og ikke mindst regne.
Bønderne, derimod, var afhængige af andre. De øverste klasser tog beslutninger, også for andre. Jo højere op i samfundet, jo større beslutninger. Og skattefrihed, der oprindelig var tæt knyttet til krigstjeneste, men som omkring 1500 begyndte at betale sig fra.
Men det var ikke hverken rigsråd eller biskopper, som gennemførte reformationen. For en gangs skyld kom forandringerne fra uventet hold – det må have været forunderligt, nærmest uforståeligt, at en gruppe fattige, sortklædte herrer uden adelig slægt (havde de efternavne, var det Spandemager, Tøndebinder eller selvvalgte som Chrysostomos (”den gyldne mund”).
De var gode retorikere og brændte for deres sag. Men de havde egentlig ingen platform i samfundet. Ikke desto mindre var de i stand til at overbevise folk om, at de havde ret – og i løbet af ganske få år blev for eksempel biskoppen i Viborg stift sendt ud af sin by, hans bispegård aflåst, de fleste af byens kirker nedrevet og domkirken omdannet til protestantisk hovedkirke. Hvordan i alverden kunne det ske, i noget så statisk og selvsikkert som et middelalderligt samfund?
Reformationen var ikke alene en åndelig bevægelse, men også en praktisk forandring af magtforholdene i Europa. Selve begrebet magt ændrede karakter
Forudsætningen var egentlig simpel – religionens basis, udgangspunkt, grundlag var utilgængeligt. Inden reformationen var Europa genstand for verdens største Wikileak: Det nye Testamente blev oversat. Det handlede om at læse. For første gang siden urkristendommen blev de grundlæggende tekster tilgængelige for alle. Kunne man ikke selv læse, kunne præsten læse teksten.
Det er derfor, reformatorerne kaldte sig selv for de evangeliske. Enkelte var så bogstavtro, at de mente, kirken slet ikke skulle beskæftige sig med emner, evangelierne tav om. Gid det var (vedblevet) så vel at være. Så ville skilsmisse, homoseksualitet, selvmord og samliv uden kirkelig velsignelse ikke være problemer for den kristne kirke….og måske ville ingen have fundet på at indrette klostre, indføre cølibat, brænde kættere – eller at udelukke mænd at fungere som præster.
Det begyndte med ord, og sluttede med en treårig krise og borgerkrig. Lad os tale borgerkrig næste gang vi ses i POV Internationals redaktion. For det Danmark, som blev ramt lige i panden af reformationen, var et land, som netop havde gennemlevet et vellykket statskup, men måtte indrømme, at 1400-tallets drøm om en enorm nordisk union var bristet.
Alle billeder af Maria Helleberg.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
