VALG I INDIEN // ANALYSE – Indiens Narendra Modi har skaffet sig en tredje periode på premierministerposten gennem et vel gennemført valg. Men nu venter det hårde rugbrødsarbejde, skriver Kunal Singla, der følger udviklingen på stedet.
CHENNAI – Over halvdelen af jordens befolkning går til valg i løbet af 2024, som derfor kaldes det største globale valgår nogensinde. I dette historiske valgår var søndag den 9. juni en af de mest toneangivende dage grundet to begivenheder i forskellige dele af verden: I Europa skulle de europæiske vælgere som bekendt til valgurnerne for at vælge et nyt Europa-Parlament. Og i Indien blev landets gigastore og langstrakte parlamentsvalg med over 960 millioner vælgere endelig afsluttet med den nye regerings formelle tiltrædelsesceremoni.
Dagen efter blev det nye omfattende ministerhold offentliggjort. Modis tredje valgperiode i spidsen for Indien er i sig selv historisk, da han er den første premierminister, der får en tredje valgperiode siden landsfaderen Jawahar Lal Nehru, landets første premierminister efter uafhængigheden fra briterne i 1947.
De fleste har nok set valgresultaterne, der var en global nyhed ikke mindst grundet det overraskende udfald, men her er en kort opsummering: Den siddende premierminister Narendra Modis National Democratic Alliance (NDA) vandt valget med en tredje valgperiode, men hans parti, Bharatiya Janata Party (BJP, Indiens Folkeparti) mistede sit absolutte flertal (240 mandater mod 303 ved valget i 2019). BJP måtte ty til støtte fra to regionale partier, JDU og TDP, for at kunne danne regering. Det kræver 272 mandater at kunne danne regering, og med to nye venner i alliancen har NDA-alliancen nu 283 mandater tilsammen.
Skalaen af valget er så stor, at det næsten ikke er til at begribe
Samtidig kom den Kongresparti-ledede opposition styrket ud af valget med i alt 234 mandater, en kæmpe fremgang fra 2019-valget, hvor de måtte nøjes med 119 mandater.
Oppositionens genfødsel
Jeg befinder mig p.t. i Indien, hvor jeg har haft den store fornøjelse af at følge med i valget fra første række. Både den gigantiske skala i eksekveringen af valget og det store demokratiske engagement, de indiske vælgere har udvist, har været fantastisk at være vidne til.
For at sætte lidt tal på: Det indiske parlamentsvalg er globalt set den største valghandling nogensinde med over 968 millioner stemmeberettigede, 1 million valgsteder, 5 millioner såkaldte electronic voting machines til stemmeafgivelse og 15 millioner valgtilforordnede. Valget forløber over seks uger, med syv stemmedage i forskellige regioner. Jeg var så heldig at opleve stemmedagene både i Mumbai og i Delhi, hvor vælgerne trodsede hedebølgen og over 47 graders ulidelig varme.
I alt stemte 642 millioner vælgere, heraf 312 millioner kvinder, det højeste antal kvindelige vælgere i indisk valghistorie. Skalaen af valget er så stor, at det næsten ikke er til at begribe.
Næsten lige så stor var overraskelsen, da den samlede stemmeoptælling fra alle valgets syv stemmedage begyndte tirsdag den 4. juni. Fordi i løbet af eftermiddagen blev det mere og mere klart, at samtlige nationale exitpolls, der alle viste en kæmpesejr til BJP, tog grueligt fejl. Exitpoll-konsensus var, at BJP ville udbygge sit absolutte flertal, måske endda med ”400 paar”-sloganet (over 400 mandater, hvilket er uden fortilfælde). Det skete dog langtfra. I stedet fik oppositionens alliancepartier en højst overraskende ”genfødsel” med en stærk fremgang.
Panik på aktiemarkedet
Det fik de indiske aktiemarkeder til at gå i panik. Markedet forventede en komfortabel NDA-sejr, og da exitpolls kom ud, steg markederne betydeligt. Det skyldes, at Modi og NDA-regeringen anses for at være garanter for stabilitet og erhvervsvenlige over for de store indiske selskaber.
Grundet landets strategiske og økonomiske og geopolitiske vigtighed som verdens største demokrati og verdens snart tredjestørste økonomi vil den indiske regerings robusthed og retning have stor interesse internationalt
Stemmeoptællingen den 4. juni endte derfor med at føre til en sand panikstemning på markedet, hvor de ledende indeks Nifty50 og Sensex på et tidspunkt faldt med over 10 pct. og endte dagen på fald omkring de 5 pct. Det lyder ikke af meget, men det er et finansielt blodblad for dem, der solgte i panik. Og en enestående købsmulighed for de investorer, der holdt hovedet koldt. Markedet rettede sig da også op de efterfølgende dage, og den indiske aktievækstcase er tilbage på sporet. Det var i den grad surrealistisk at følge finansnyhederne live og se den form for historisk ”massemarkedshysteri” udfolde sig time for time.
BJP fik faktisk som sagt et stærkt valg trods nedgangen og har hurtigt udvidet NDA-alliancen med de to afgørende regionale partier, der hver især har politiske track records for at skifte alliancer efter forgodtbefindende (oppositionen bejlede da også til dem med lukrative politiske tilbud, som altså blev afslået).
Min læsning af Indiens politiske landskab er, at den nye NDA-regering – trods den udvidede alliance med JDU og TDP – ikke kommer til at føre til en dramatisk ændret politisk kurs på de mest centrale områder. Mange internationale kommentatorer har nok undervurderet den forhandlingsstyrke, som BJP’s 240 mandater trods alt giver dem.
Det ses også ved kabinetssammensætningen, hvor man har udvidet til 30 ministerier, men fastholdt de centrale ministerielle poster som finans, skat, forsvar, infrastruktur, udenrigspolitik mv., og endda fastholdt ”inderkernen” af erfarne ministre.
På den globale scene skal vi med andre ord ikke forvente en anderledes tilgang end den hidtidige, hvor Indien markerer sig som voksende stormagt, der indgår i politiske alliancer både rettet mod øst og vest, indgår bilaterale frihandelsaftaler, hvor det er gavnligt, og positionerer sig som talerør for det globale syd især på områder som klimafinansiering.
Modi 3.0
Der er derfor al mulig grund til at fejre demokratiet i verdens mest befolkningsrige land og en geopolitisk vigtig aktør. Regeringskoalitionen er på plads efter hårde forhandlinger, og kabinetsministrene udnævnt. Nu starter det hårde rugbrødsarbejde for Modi 3.0.
For NDA-alliancen, BJP-partiet og Modi selv er dette en ny politisk virkelighed. Men tager man de historiske briller på, har indiske mindretalsregeringer formået at gennemføre vigtige reformer. Ikke mindst blev de afgørende økonomiske liberaliseringer i 1991, der lagde grundstenen til Indiens økonomiske vækst ved at åbne økonomien op, drevet dygtigt frem med premierminister Narasimha Rao og finansminister Manmohan Singh i spidsen.
Hvordan Modi 3.0 og regeringstoppen formår at forvalte mandatet og manøvrere vigtige reformer igennem, samtidig med at de balancerer koalitionspartneres regionale prioriteter, vil blive afgørende for Indiens udvikling i de kommende år. Og grundet landets strategiske, økonomiske og geopolitiske vigtighed som verdens største demokrati og verdens snart tredjestørste økonomi, vil den indiske regerings robusthed og retning have stor interesse internationalt. Ikke mindst i lyset af de autokratiske tendenser mange steder i verden.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og