USA sejr

Vejen til sejr i USA’s præsidentvalg – hvor skal valget vindes?

i Politik & Samfund/USA af
USA2020 // VALGMATEMATIK – “Hvor stor en popular vote-sejr skal Joe Biden bruge for at vinde et flertal i valgmandskollegiet? Han fører pt. med ca. 8,4 procentpoints, hvilket vores model omsætter til 335 valgmænd – og dermed en sikker sejr. Men hvad sker der, hvis han falder i meningsmålingerne?” Mange danskere har svært ved at gennemskue det amerikanske valgsystem. Henrik Jürgensen guider POV’s læsere gennem tallene og ser på forskellige scenarier.

Donald J. Trumps usandsynlige valgkampstriumf i 2016 blev grundlagt med nogle meget snævre sejre i fire stater: Florida, Pennsylvania, Michigan og Wisconsin.

Netop Wisconsin blev den såkaldte tipping point state

Sammensætningen af valgmandskollegiet gør, at republikanske kandidater ved de sidste mange valg har haft en betydelig fordel

Da de store tv-stationer erklærede Trump som vinder i The Badger State, bragte dens 10 valgmænd ham over de magiske 270 valgmænd, der giver sejren ved et præsidentvalg.

Det mest berømte historiske eksempel på en tipping point state er nok valget i år 2000, hvor George W. Bush efter omtællinger og en Supreme Court-beslutning blev erklæret som vinder af Florida med en margin på 537 stemmer (svarende til 0,009% af de ca. 6 millioner afgivne stemmer i Florida), hvorved statens dengang 25 valgmænd tilfaldt ham og gjorde ham til samlet vinder af præsidentvalget.

Republikanernes fordel i valgmandskollegiet

Præsidentvalgene i 2000 og 2016 har det tilfælles, at de begge blev vundet af en kandidat, der ikke fik flertallet af de afgivne stemmer på nationalt plan (the popular vote), men som ikke desto mindre fik flertal i det altafgørende electoral college (læs eventuelt denne artikel om, hvordan USAs præsident vælges)

Sammensætningen af valgmandskollegiet gør, at republikanske kandidater ved de sidste mange valg har haft en betydelig fordel.

Det skyldes dels, at valgmandssystemet favoriserer tyndt befolkede stater som eksempelvis Idaho, Nebraska og Wyoming, der er republikansk kerneland, dels at de afgørende stater (der blandt andet inkluderer de fire ovenfor nævnte) generelt stemmer en anelse mere republikansk end landet som helhed.

Hillary Clinton slog Donald Trump med 2,1 procentpoints af de afgivne stemmer, men ikke desto mindre led hun et stort nederlag i valgmandskollegiet

Med andre ord må det forventes, at den demokratiske præsidentkandidat er nødt til at vinde the popular vote med en vis margin, hvis han eller hun skal tage sejren i the electoral college.

Dette blev glimrende eksemplificeret i 2016, hvor Hillary Clinton slog Donald Trump med 2,1 procentpoints af de afgivne stemmer, men ikke desto mindre led et stort nederlag i valgmandskollegiet.

Hvilke stater bliver afgørende for en sejr i 2020?

I usa2020.dks seneste vurdering af de enkelte stater, har vi kategoriseret følgende stater som Safe Democrat:

Washington, Oregon, California, Colorado, New Mexico, Illinois, Virginia, New York, Vermont, Massachusets, Rhode Island, Connecticut, New Jersey, Delaware, Maryland, District of Columbia, Maines 1st congressional district og Hawai’i.

Disse stater har tilsammen 210 valgmænd, som vi med ret stor sikkerhed kan sige, bliver vundet af Joe Biden.

Følgende stater har vi kategoriseret som Safe Republican:

Idaho, Utah, Montana, Wyoming, North Dakota, South Dakota, Nebraska (minus 2nd congressional district – se nedenfor), Kansas, Oklahoma, Missouri, Arkansas, Louisiana, Mississippi, Alabama, Tennessee, Kentucky, Indiana, West Virginia, South Carolina og Alaska.

Udgangspunktet for analysen er, at Joe Biden har 210 sikre valgmænd bag sig, mens Donald Trump har 125 sikre

Disse stater har tilsammen 125 valgmænd, som vi med ret stor sikkerhed kan sige går til Donald Trump.

Udgangspunktet for analysen er således, at Joe Biden har 210 sikre valgmænd bag sig, mens Donald Trump har 125 sikre.

Nedenfor har jeg listet de tilbageværende stater – som vi kan kalde battleground states – i rækkefølge baseret på, hvor stor en føring, Joe Biden i skrivende stund (21. august 2020) har i fivethirtyeights vægtede gennemsnit af meningsmålinger.

Udgangspunktet er  Bidens 210 sikre valgmænd fra de ovennævnte stater, som er listet øverst.

Dernæst er battleground staterne listet i rækkefølge baseret på Bidens føring i meningsmålingerne. Den første stat, han står til at vinde, er Maine (hvor han pt. fører med 10,9 procentpoints), hvilket giver to valgmænd, så han nu har 212.(1)

Derefter følger Nevada (hvor Biden fører med 9,7 procentpoints), og denne stats 6 valgmænd lægges til, så han nu har 218. Næste stat er New Hampshire, hvor den demokratiske kandidat fører med 9,3 procentpoints, og som med fire valgmænd bringer hans total op på 222.

Og så fremdeles indtil han når over 270.

Wisconsin, Pennsylvania, Michigan og Florida plus Minnesota må – i lighed med 2016 – forventes at være der, hvor slaget skal stå

Det sker, da Floridas 29 valgmænd lægges i puljen. I skrivende stund fører Biden i Florida med 6,3 procentpoints.

For Trump er det samme øvelse, blot nedefra og op startende med hans 125 sikre valgmænd.

Med andre ord viser meningsmålingerne, at Florida ville være tipping point state, hvis valget blev afholdt i morgen (idet det er den stat, der bringer både Joe Biden og Donald Trump over 270 valgmænd).

Endvidere viser analysen, at Wisconsin, Pennsylvania, Michigan og Florida plus Minnesota i lighed med 2016 må forventes at være der, hvor slaget skal stå.

Pt. fører Joe Biden ganske sikkert, men der er næppe tvivl om, at Trumps kampagne vil sætte hårdt ind på at gentage succesen fra 2016. Det er ganske enkelt vanskeligt at se en Trump-sejr for sig, uden at han vinder såvel Florida som mindst én af rustbæltestaterne Minnesota, Wisconsin, Michigan og Pennsylvania.

Joe Bidens break-even

Joe Biden fører i skrivende stund i fivethirtyeights vægtede gennemsnit af nationale meningsmålinger med 9,3 procentpoints, mens han i RealClearPolitics fører med 7,6 procenpoints.

Jeg har baseret min analyse på, han pt. ligger med en føring på ca. 8,4 procentpoints (midt i mellem de to nævnte gennemsnit). Hvis vi antager, at det blev resultatet ved valget d. 3. november, hvilket resultat ville vi så forvente i the electoral college?

I de syv valg siden 1992 har den demokratiske kandidat vundet the popular vote alle gange bortset fra 2004

Nedenfor har jeg plottet resultaterne i valgene siden 1992 ind i en graf, der viser resultatet i valgmandskollegiet som funktion af resultatet i the popular vote for de demokratiske kandidater.

På den lodrette akse har vi således antal valgmænd, der blev vundet af den demokratiske kandidat, mens vi på den vandrette akse har det antal procentpoints, den Demokratiske kandidat vandt the popular vote med.

I de syv valg siden 1992 har den demokratiske kandidat vundet the popular vote alle gange bortset fra 2004, hvor George W. Bush slog John Kerry med 2,4 procentpoints. Disse 6 “sejre” i the popular vote medførte fire sejre i valgmandskollegiet (to gange Bill Clinton og to gange Barack Obama) samt to nederlag (Al Gore i 2000 og Hillary Clinton i 2016).

I grafen har jeg indsat en trendlinje, for at kunne vise en overordnet sammenhæng mellem føring i antal stemmer nationalt og antal valgmænd.

Umiddelbart springer et par ting i øjnene, når man betragter grafen: Først og fremmest vil en føring, som den Biden har nu på godt 8 procentpoints, normalt forventes at medføre en kæmpe sejr i valgmandskollegiet, idet en sejr af den størrelse må forventes at udløse mellem 360 og 380 valgmænd.

Hendes ekstremt snævre nederlag i Pennsylvania, Michigan, Wisconsin og Florida betød, at overvægten i stemmer ikke blev omsat til valgmænd i det omfang, man normalt ville se.

Min tipping point-analyse ovenfor viser, at Biden fører i stater, der tilsammen giver ham 335 valgmænd, så umiddelbart ligger Bidens forventede sejr i valgmandskollegiet under det historiske niveau.

Dette stemmer meget godt overens med, at mange analytikere mener, at Republikanernes relative fordel i valgmandskollegiet er blevet styrket de senere år. Omvendt skal Biden kun stige en smule i meningsmålingerne i Ohio, Iowa, Georgia og Texas for at vinde her, og så står han pludselig med en gigantisk sejr på 413 valgmænd.

Grafen viser endvidere, at den Demokratiske kandidat et “normalt” år må forventes at skulle vinde the popular vote med lidt over 1,5 procentpoints for at komme over 270 valgmænd og dermed vinde præsidentvalget.

Den opmærksomme læser vil endvidere bemærke den “outlier”, der befinder sig nederst, som er Hillary Clintons nederlag i 2016, hvor hendes popular vote-sejr på 2,1 procentpoints blev vekslet til kun 227 valgmænd og et kæmpe nederlag i valgmandskollegiet.

Som sådan er 2016-resultatet ganske illustrativt i forhold til den dynamik, der hersker i forbindelse med valgmandskollegiet.
Hillary Clinton vandt kæmpestater som Californien og New York overbevisende og klarede sig hæderligt i en anden stor stat som Texas.

Derfor vandt hun the popular vote.

Hvis Hillary Clinton havde fået en million stemmer færre i Californien, ville det ikke have haft den ringeste negative påvirkning på hendes valgresultat. Til gengæld ville 80.000 flere stemmer i de tre midtveststater have gjort hende til præsident

Men hendes ekstremt snævre nederlag i Pennsylvania, Michigan, Wisconsin og Florida betød, at overvægten i stemmer ikke blev omsat til valgmænd i det omfang, man normalt ville se. Donald Trump vandt samlet set Pennsylvania, Michigan og Wisconsin med under 80.000 stemmer, mens Hillary Clinton vandt Californien med mere end fire millioner stemmer.

Hvis Hillary Clinton havde fået en million stemmer færre i Californien, ville det ikke have haft den ringeste negative påvirkning på hendes valgresultat. Til gengæld ville 80.000 flere stemmer i de tre midtveststater have gjort hende til præsident.

Bidens føring i svingstaterne er mindre

Men hvor stor en popular vote-sejr skal Joe Biden bruge for at vinde et flertal i valgmandskollegiet? Han fører som nævnt ovenfor pt. med ca. 8 procentpoints, hvilket vores model omsætter til ca. 335 valgmænd.

Men hvad sker der, hvis han falder i meningsmålingerne?

Hvornår ryger han under de magiske 270 valgmænd?

I nedenstående graf vises igen Bidens føring pr. battleground state, men vi viser også, om føringen i den enkelte stat er større (positivt tal) eller mindre (negativt tal) end hans nationale føring i kolonnen “Forskel ifht Bidens nationale føring i procentpoints”.

Sejr USA

Først og fremmest er det klart, at Bidens føring i langt de fleste battleground states er mindre end hans nationale føring på 8,4 procentpoints (de eneste undtagelser er pt. Maine, Nevada og New Hampshire).

Hvis vi antager, at en tilbagegang nationalt afspejles 1:1 i de enkelte stater (en yderst tvivlsom antagelse, men her blot for at illustrere sammenhængen), kan vi se at Florida, der som nævnt ovenfor pt. er tipping point state, tipper til Trump, hvis Bidens nationale føring ryger under 2,2 procentpoints.

Enten er Joe Biden mere populær end Hillary Clinton i de afgørende stater (en antagelse, man ikke kan afvise). Alternativt undervurderer meningsmålingerne Donald Trump i disse stater, hvilket man heller ikke kan afvise

I 2016 så vi jo som nævnt Hillary Clinton vinde the popular vote med lidt over 2 procentpoints og alligevel tabe stort, mens analysen er de nuværende meningsmålinger viser, at en tilsvarende sejr i the popular vote til Joe Biden ville betyde dødt løb mellem ham og Trump. Med andre ord tyder det på, at Trumps fordel i the electoral college er blevet mindsket sammenlignet med 2016.

Forskellen består i, at de fleste battleground states ved 2016-valget var relativt mere republikanske, forstået på den måde, at forskellen på resultatet i stater som Wisconsin, Pennsylvania, Florida m.v. og det nationale resultat var større, end det vi ser i de nuværende meningsmålinger.

Dette kan man umiddelbart drage to forskellige konklusioner ud af:

Enten er Joe Biden mere populær end Hillary Clinton i de afgørende stater (en antagelse, man ikke kan afvise). Alternativt undervurderer meningsmålingerne specifikt Donald Trump i disse stater (hvilket man heller ikke kan afvise, da det netop var tilfældet i 2016-valget).

Sammenlignet med 2016-valget indikerer meningsmålingerne således to bevægelser, der begge er fordelagtige for Joe Biden:

For det første ville han ved et valg i dag vinde langt større i the popular vote, end Hillary gjorde. Hvis han vinder valget med en margin på 8 procentpoints, tager han utvivlsomt en kæmpe sejr i the electoral college.

For det andet ser det ud til, at han har mindsket den forskel, der i 2016 var mellem landsgennemsnittet og battleground staterne – og dermed har han mindsket Republikanernes fordel i the electoral college.

Hvis vi på valgdagen får en situation, hvor Bidens nationale føring er indsnævret i forhold til den nuværende situation, kan det blive en afgørende forskel. Det styrer nemlig, hvor stor en føring i the popular vote, han skal bruge.

Umiddelbart vil jeg forvente, at Biden kommer til at få et bedre resultat i Minnesota end i stater som Florida, Wisconsin og Pennsylvania, og det vil i givet fald ændre en del på tipping-point analysen. Fx bliver Pennsylvania tipping point state i stedet for Florida

En væsentlig detalje er, at meningsmålingerne i Minnesota pt. viser en overraskende lille føring til Joe Biden, set i forhold til hans øjeblikkelige nationale føring, hans føring i staten indtil for nylig, samt resulatet i 2016.

Dette kunne selvfølgelig være en indikation på, at Trump simpelthen er mere populær i Minnesota end i nabostaterne, men en mere sandsynlig forklaring er nok snarere manglen på meningsmålinger af høj kvalitet i The North Star State.

Umiddelbart vil jeg forvente, at Biden kommer til at få et bedre resultat i Minnesota end i stater som Florida, Wisconsin og Pennsylvania, og det vil i givet fald ændre en del på tipping-point analysen. Fx bliver Pennsylvania tipping point state i stedet for Florida.

Joe Biden har brug for 1,5 – 3,0 procentpoints føring

Men hvad nu, hvis vi antager, at forskellen på det nationale resultat og resultaterne for de enkelte battleground states ligger på niveau med 2016? Hvad betyder det for den margin, Joe Biden skal vinde the popular vote med for at blive præsident?

Sejr USA

I dette scenario bliver Wisconsin the tipping point state, og idet Hillary Clinton ved 2016 valget klarede sig 2,87 procentpoints dårligere her, end hun gjorde nationalt, betyder det, at Joe Biden under disse forudsætninger skal vinde the popular vote med denne margin (altså lige under 3 procentpoints).

Med andre ord viser målingerne – med alle de forbehold, der er for statistiske usikkerheder, og at tallene konstant bevæger sig m.v. – at Biden har flyttet the tipping point, dvs. den føring, han som minimum skal have i the popular vote nedad med ca. et halvt procenpoint fra 2,87 til ca. 2,2.

Favoritter til at blive the tipping point state er pt. Florida og Pennsylvania, men Wisconsin kan meget vel komme til at gentage bedriften fra 2016

Så hvad kan vi konkludere på grundlag af analysen?

Lad os opsummere: Favoritter til at blive the tipping point state er pt. Florida og Pennsylvania, men Wisconsin kan meget vel komme til at gentage bedriften fra 2016.

Hvor stor en føring, Joe Biden skal have i den nationale popular vote afhænger en hel del af de forudsætninger, man lægger til grund, samt hvor stor tiltro man har til meningsmålingerne på statsniveau.

Men en kombineret analyse af de aktuelle meningsmålinger, 2016-resultatet, samt resultaterne fra valgene siden 1992 tilsiger, at der skal en popular vote-sejr på mellem 1,5 og 3 procentpoints til at gøre Joe Biden til præsident.

I skrivende stund ligner det en overkommelig opgave, men der kan som bekendt ske meget i politik på 75 dage. Spørg bare Hillary.

LÆS MERE OM DET AMERIKANSKE VALG HER


(1). Maine er en af to stater (den anden er Nebraska), der ikke automatisk giver alle sine valgmænd til den kandidat, der får flest stemmer i staten som helhed. Maine er opdelt i to kongresdistrikter, og statens fire valgmænd fordeles således, at det giver én valgmand at vinde hvert kongresdistrikt og to valgmænd af vinde staten som helhed. Nebraska har et lignende system.


Topillustration: Vejen til sejr i USA. Grafik: 270towin.com

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Henrik Holløse Jürgensen, f. 1973. Opvokset i Virum nord for København.
Cand.Merc.Aud.fra Copenhagen Business School og partner i Deloitte.
Medstifter og politisk analytiker på netmediet/podcasten usa2020.dk
Henriks passion for amerikansk politik startede i 1980'erne med en dyb fascination af Ronald Reagan, og siden da har han fulgt amerikansk politik i almindelighed og præsidentvalgene i særdeleshed meget tæt. Startede sammen med Jakob Terp-Hansen i sensommeren 2019 netmediet/podcasten usa2020.dk, der leverer substanstunge og datadrevne analyser af valgkampen (primært præsidentvalget, men også kongresvalget). Henrik bor i Holte med sin hustru Bitten og sønnerne Christoffer og Alexander. Udover interessen for amerikansk politik, går hans fritid med at vedligeholde vinsamlingen (Bourgogne, naturligvis) og madlavning.

Seneste artikler om Politik & Samfund

løb

Mennesker i løb

 LIV & MENNESKER // KLUMME – “For nylig talte jeg med en