VALENTINSDAG // KRONIK – I en smuk bog, der kunne være en hyldest til valentinsdag, omtaler den franske filosof Alain Badiou kærlighed som et dagligt modbevis på den udbredte overbevisning om, at enhver udelukkende forfølger sin egen interesse. Men kærligheden er imidlertid stærkt truet og skal nærmest genopfindes.
Om 15-20 år vil valentinsdag være lige så dansk som julemanden, skrev Politiken i 2000. Det er jo på det nærmeste nu, d. 14. februar, hvor det er valentinsdag 2024, de elskendes dag. Det var en korrekt forudsigelse i den forstand, at fejringen af både jul og valentinsdag er blevet til en lidt bizar kombination af følelsesmæssig ømhed og økonomisk amokløb.
Valentinsdag pendulerer mellem de dybeste følelser og det mest overfladiske forbrug som så meget andet i dag. Men omvendt er det også udtryk for overfladiskhed, hvis man udelukkende vælger at se valentinsdag i lyset af dens evne til at skabe økonomiske transaktioner.
Forbrug og følelse – det perfekte match
Der kan ikke skabes en global forbrugsfest ud af ingenting; det formår selv ikke hyperkapitalismen. Kærlighed og elskov er imidlertid det perfekte match for bestræbelserne på at konvertere alt, selv de dybeste følelser, til en sand forbrugslavine. Hvor ofte er netop kærlighed ikke det eneste, vi har lyst til at tale om, både når den er der, men måske endnu mere intenst, når den er fraværende eller tøvende?
Og tænk på, hvor tit vi rammes af et dybtfølt behov for at vise et andet menneske vores kærlighed ved at sige: ”Her er en gave, fordi jeg elsker dig.” Eller omvendt, selv hører disse ord, ledsaget en gave, som beroliger os, hvis vi har været i tvivl, om vi var elsket.
Som de fleste har erfaret, kommer kærligheden sjældent til verden som noget klart og entydigt. Kærligheden er måske den mest omsiggribende følelse, der kan tage bolig i os. Måske er den slet ikke en gæst, men noget, som bor i os helt fra begyndelsen, i form af det dybt menneskelige behov for omsorg, nærhed, beskyttelse og tryghed. Senere giver vi det navn af kærlighed, men kærlighed støder op til så mange andre stærke følelser.
Kærligheden skal “vises”, som det hedder, men mennesket er ikke kodet til én bestemt type “kærligheds-adfærd”
Det viste den franske filosof og litteraturkritiker Roland Barthes i bogen Kærlighedens forrykte tale, som er en slags leksikon over alle de andre begreber, som kærligheden støder op til. Her kan man f.eks. læse om kærlighedens tætte forbindelse med savn, magi, jalousi, længsel, forandring, dæmoner, fravær, hjerte, berøring og meget mere. For egen regning kunne vi også tilføje begrebet forbrug, fordi det i den verden, vi lever i, er noget, som giver os mulighed for at vise, at vi oplever kærlighed til hinanden.
På den måde er kærligheden under indflydelse fra helt andre kræfter end dem, som vi i almindelighed forbinder med netop kærlighed. Men kærligheden er så vigtig for os, den skal så meget på vores vegne, at den undertiden må have hjælp og understøttes af gavegivning, valentinskort og kulørte hjerter med blødt chokoladefyld.
Kærligheden er knyttet til det almindelige og daglige liv, til hverdagen, og derfor må hverdagens værdier også komme til at fylde meget i vores måde at udtrykke kærligheden på. De ting, som optager os i hverdagens virkelige liv, kommer også til at påvirke vores kærlighedsliv. Og noget af det, som optager os mest, er netop, hvordan vi selv får oplevelsen af, at andre elsker os, og hvordan vi kan give andre oplevelsen af, at vi elsker dem.
Kærligheden skal “vises”, som det hedder, men mennesket er ikke kodet til én bestemt type “kærligheds-adfærd”. Den tager derfor nødvendigvis farve af de dominerende kulturelle og samfundsmæssige værdier som bl.a. forbrug og gavegivning – det er der intet nyt i. Men omfanget af forbruget i forbindelse med fejringen af valentinsdag, de elskendes og kærlighedens dag, er alligevel dilemmafyldt.
Kærlighedens moderne dilemma
Ingen formulerer dette dilemma tydeligere end den franske filosof Alain Badiou, i den smukke bog Lovprisning af kærligheden. Bogen kunne også være en hyldest til valentinsdag, fordi den kalder kærligheden for et dagligt modbevis på den udbredte overbevisning om, at enhver udelukkende forfølger sin egen interesse. Kærligheden viser, at mennesket kan erfare verden med udgangspunkt i den anden, altså fra et andet menneskeligt perspektiv end sit eget.
På det danske kærlighedsmarked kan vi også finde datingsider, hvor der loves “succesgaranti”
Badiou skriver, at kærligheden derfor også har en universel interesse, fordi den viser, hvad to mennesker er i stand til, når forskellen mellem dem ikke motiverer til frygt og konflikt, men til skabelse. Kærlighedens skabende kraft opstår altså, når to mennesker overskrider deres individuelle forskellighed uden at frasige forskelligheden.
Men Badiou tænker videre og spørger, om dette ikke også kunne lade sig gøre mellem flere, måske endda mellem mange mennesker, som overskrider deres forskelligheder for at skabe et samfund præget af lighed, fællesskab og solidaritet?
Bogen Lovprisning af kærligheden er imidlertid ikke kun en naiv lovprisning af kærligheden. Alain Badiou understreger den moderne kærligheds dilemma med et citat af den franske digter Arthur Rimbaud: ”Kærligheden skal genopfindes, det ved vi.” Badiou har valgt dette citat, fordi hans udgangspunkt er, at kærligheden er nødvendig, men at den også er truet.
Markedet for den friktionsløse kærlighed
Hvad kan kærligheden være truet af i et omfang, så den ligefrem skal genopfindes, som Badiou mener? Et eksempel fra bogens første kapitel knytter sig til begrebet dating. Badiou er bekymret over indholdet i de reklamer for dating, som findes alle steder. Badiou nævner nogle eksempler fra hjemmebanen i Paris, som også har gyldighed her i Danmark: “Opnå kærlighed uden risiko!” Eller “Bliv forelsket uden at blive ramt af lynet!” Han nævner også begreber som “kærlighedscoaching”, hvor en træner lover at forberede kunden på prøvelsen at skulle finde en kærlighedspartner, som det kaldes.
Gemt bag den kommercielle indpakning bygger valentinsdag på en grundlæggende erfaring af, hvad forskellen mellem mennesker egentlig betyder
På det danske kærlighedsmarked kan vi også finde datingsider, hvor der loves “succesgaranti”, at “online dating giver bedre fokusering,” at “der er mindre spildtid online end i det virkelige liv,” at “der er sandsynlighed for at møde en person, der ligner dig på alle niveauer (smag, traditioner, livsindsigt, religion, kultur, sociale og politiske aspekter…).”
Det er denne friktionsløse kærlighed, som Badiou finder grund til lidt eftertanke over. Som han skriver: “Jeg vil mene, at denne reklamepropaganda kommer af en sikkerhedsmæssig forståelse af ‘kærligheden’. Det er kærlighed med all risks forsikring; du opnår kærligheden … efter denne omhyggelige udvælgelsesproces … kan det ikke gå galt!” Fordi, ja fordi – du møder en ligesom dig selv og derfor har minimeret risiko for at møde Den Anden, som en alt for forskellig. Der er ikke langt til, at Den Anden, det andet menneske, bliver skrevet ud af kærlighedsligningen.
Elsk dig selv og bedrag dig selv
I en dansk bog, Elsk dig selv og bliv elsket, bliver læseren præsenteret for følgende påstand: ”Hele livet igennem skal du være sammen med dig selv, så hvorfor ikke være din mest trofaste og kærligste ven? Ægte kærlighed kommer nemlig indefra. Når du opbygger et varmt og levende kærlighedsforhold til dig selv, vil du opleve, hvor megen kærlighed, der pludselig kommer til dig udefra.” Det må vist betyde noget i retning af, at vi skal gøre os tilgængelig for andres kærlighed ved først at elske os selv. Jeg elsker mig selv, altså er jeg elskelig for andre.
På en af internettets utallige sider for selvudvikling hedder det ligeledes: ”Kan du ikke elske dig selv, kan du ikke elske andre.” Den psykologiske logik forekommer ikke tvingende og fører os absolut ikke til den grundlæggende menneskelige erfaring af kærlighed. Faktisk er den reelt eksisterende kærlighed et modbevis af påstanden om kærlighed som produkt af egen selvudvikling. Kærligheden lykkes ikke ved et kup i form af selvudvikling. Man kan ikke møde sig selv ved uophørligt at glo på sig selv. Som den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup har skrevet, så kan man faktisk kun møde sig selv ved at møde det, man ikke ventede og ikke var indstillet på; altså et helt andet og anderledes menneske.
Det store marked for den selvbedrageriske selvudvikling sætter fokus på den såkaldte selvkærlighed, som altså skulle være forudsætningen for den mellemmenneskelige kærlighed. For at kunne mødes i kærlighed med et andet menneske, opfordres vi til først at arrangere et møde med os selv. Resultatet forekommer at blive et overfyldt selv, hvis kærlighedens genstand, som historisk set altid har været Den Anden, pludselig antages at være én selv. Kærlighedsmødet reduceres til noget, man selv kan skabe forudsætningerne for ved at få coaching, så man bliver bedre til at elske sig selv.
Kærligheden fra andre kan ikke lokkes frem ved, at vi elsker og værdsætter os selv. Det er omvendt: Andres kærlighed kan opleves som en gave, næsten som noget ufortjent. Men når man mærker andres kærlighed, bliver det også lettere at holde af sig selv og tro på sig selv. Viser livets erfaringer ikke netop, at mødet med et andet menneskes kærlighed skaber et langt venligere og mere positivt selvbillede hos den, som bliver elsket?
Den anden
Op til valentinsdag flyder markedet over med gaver, som kan købes og gives til ens elskede. Meningen er, at den anden skal vide, at ”du er elsket, fordi du er dig.” Og det er vel de bedste ord, man kan høre. Det ville ikke være romantisk at høre ordene: ”jeg elsker dig, fordi du ligner mig.”
Kærlighedens genstand må nødvendigvis være Den Anden.
Gemt bag den kommercielle indpakning bygger valentinsdag på en grundlæggende erfaring af, hvad forskellen mellem mennesker egentlig betyder. Med lige lovlig stor entusiasme opfordres vi til at købe gaver til et andet menneske, men bliver alligevel også mindet om, at det er Den Anden, som skaber livets intensitet.
Det gælder ikke kun kæresten eller partneren, det gælder også de tætte venner – og strengt taget er det en mulighed, som alle relationer potentielt rummer og kan frisætte. Ikke mindst er kærligheden rent faktisk en mulighed for at blive befriet for sig selv i den forstand, at man slipper for at være lukket inde med den værste person, man kan være lukket inde med, nemlig sig selv.
Læs også Steen Blendstrups essay Kærlighedssprog: Mig og Valentin
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
