VÆRINGS MUSIKLYTTERI // SORGBEARBEJDELSE – “Jeg vil gerne gøre dette Musiklytteri til en ‘special’ til ære for og ikke mindst inspireret af noget af det, jeg har oplevet de seneste år som eneste pårørende til mine syge, gamle forældre. Det lyder måske trist, men der er masser af god musik i det. Bare hæng på”, skriver Trinelise Væring.
Jeg håber, der er nogen, der har savnet mig og Musiklytteriet de sidste par måneder. Jeg har dog været lovligt undskyldt i og med, at jeg mistede min mor sidst i oktober, og derfor ikke lige var i stødet.
Af samme grund vil jeg gerne gøre dette Musiklytteri til en ”special” til ære for og ikke mindst inspireret af noget af det, jeg har oplevet de seneste år som eneste pårørende til mine syge, gamle forældre. Det lyder måske trist, men der er masser af god musik i det. Bare hæng på.
Andre læser selvhjælpsbøger eller finder karakterer at spejle sig i i litteraturen. Jeg finder sange, der handler om det, jeg oplever, og bruger dem til at forstå mig selv og livet omkring mig.
Således deler jeg i dette lytteri en håndfuld sange af nyere dato, som har talt til mig og været der for mig i løbet af de sidste par år.
Da mor Væring smed Sinatra på porten
Men først en omvej der i sidste ende kommer til at lede til et stykke musik, jeg forbinder direkte med min mor og far. Da min døde far i januar 2021, havde de været gift i 66 år.
Min mors lyttekapacitet var begrænset. Hun have én musikalsk kærlighed ad gangen, og hørte så denne, sin udvalgte, igen og igen. Således kan jeg i dag ikke høre Frank Sinatra uden at se min mor med Carmen Curlers og støvsuger i hånden.
Men midt i 70’erne smed min mor så Frank Sinatra på porten, fordi hun havde kastet sin kærlighed over en ny model. Han var fransk og hed Charles Aznavour. Det var ‘She’, der var hendes foretrukne – en meget fin sang om at mennesket jo er en sammensat størrelse, og derfor må man i kærlighed tage det sure med det søde. Til min mors begravelse sang jeg selv ‘She’ for hende.
For mig var det imidlertid en velkommen rejse, der bragte de gode tider tilbage i spil i min indre lydbiograf.
Det sidste år var en af de enklere ud-af-huset oplevelser, jeg kunne give min mor at bakse (hun kunne ikke længere gå selv) hende ud i min bil, køre en tur op ad nordkysten, se lidt himmel og høre Charles Aznavour på bilradioen.
Jeg er helt med på, at det nok mest var for min skyld, for min mor bekræftede mig aldrig i, at det rent faktisk var noget, hun kunne huske. Måske havde hun bare ikke lyst til at huske tilbage på tiden, der aldrig ville komme igen.
For mig var det imidlertid en velkommen rejse, der bragte de gode tider tilbage i spil i min indre lydbiograf. Jeg har derfor udviklet min egen kærlige relation til Aznavour, der selv døde i 2018.
Jeg opdagede for eksempel, at han har skrevet/sunget mange andre fine sange end dem, min mor hørte. Sange, der fortæller andre og dybere historier.
Jeg kan anbefale ‘What Makes a Man a Man, hvor jeget er en transmand, der optræder i spotlyset på scenen, men går hjem alene. Og ‘Happy Anniversary’, der tager os med igennem en bryllupsdag, der slet ikke bliver som planlagt. Begge er fortællinger fyldte af både vemod og sødme.
Alligevel er det en anden sang, jeg vil ”spille” for jer. En sang, jeg forbinder direkte med mor og far og en sang, der desuden, for mig, passer til årstiden. Jeg har nemlig set min mor og far danse til netop den mangen en nytårsaften. Min far i smoking eller mørk dobbeltradet blacer og min mor i kjoler i skiftende længde, alt efter hvilket årti, vi lige var i. Den er sentimental, ja, men den er også god.
Sange der har været der for mig
Nu kommer jeg til de sange, der igennem de sidste par år, har givet mig noget at tænke over eller bare mindet mig om, at jeg ikke var alene om at se mine nære gå så meget grueligt igennem.
Det er måske ikke underligt, at der er en del country-relaterede sange imellem, vel fordi country er en af de eneste musikformer, hvor sentimentalitet er velkommen. Nogle af sangene handler om at se på, mens det sker. Andre handler om at være der selv, midt i processen med at takke af.
Jeg kommenterer ikke på de enkelte sange, men her er en bid af teksten – og det er den, I skal følge.
Rachel Baiman with Atwood Quartet and Kyshona: No Good Time For Dying
“If she had died a year ago / She could have missed this altogether / She could have taken pride right to her grave / But it seems she missed that mile mark / When old age turns against you / And there ain’t all that much left of her to save / And there’s no good time for dying / Between the golden years and wishing it would end” Udgivet: 2021
Hayes Carll – “Help Me Remember”, udgivet: 2021
“Can you help me remember / Who it is that I used to be?/ Can you tell me the story of my family / My hopes and my dreams? / Did I try to stand for somethin’, would I always fold? / Did I do things when I was young / To be proud of when I was old? /Was I a house on fire or was I just a slow-burning ember? / Could you, please, help me remember?” Udgivet: 2021
Tom Jones – “I’m Growing Old” (Live from Real World Studios), udgivet: 2021
“I’m growing drowsy in my chair /And I no longer ponder life /And though I save a lock of hair / I seldom dream about my wife” Udgivet: 2021
Gabriel Kahane – Sit Shiva, udgivet 2022
“My mother, describing her mother, fought back tears / It’s weird, I thought, the intimacy of seeing someone try / Not to cry in a close-up on the screen”.
Ashley Ray: Just a House, udgivet 2020
“These four walls are runnin’ out days / Can’t be what it was / Even if ya stay / It’s another lonely winter / If you never leave / Can’t take it up to heaven / Mama, can’t you see / That it’s just a house? / You can move on now / Yeah, mama, you can move on now”.
Leonard Cohen – “Moving On”, udgivet 2019
“And now you’re gone, now you’re gone / As if there ever was a you / Who broke the heart and made it new / Who’s moving on? Who’s kidding who?”
Stephanie Lambring: Old Folks Home, udgivet 2020
For the old folks home / People askin’ when they’re gonna go home / Some are lucky enough not to know / Shuffle the halls like apprentice ghosts / Past the sad gift shop /
Where good granddaughters buy their afterthoughts / Pink-flowered cards signed, Love you lots / For a moment you don’t feel forgot”.
Niels Skousen: Fjerne stemmer, udgivet 2022
Her i november udkom et nyt fremragende album fra Niels Skousen, der helt klart er skrevet fra det sted i livet, hvor man kan skimte enden derude et sted.
”Fjerne stemmer næsten døde, jeg hører dem igen / skønhed og idioti /jeg overgiver mig, der er ikke mere at sige / Jeg møder mig selv backstage og vi hilser på hinanden / en af os undrer sig / er det mig eller den anden? / På vej hjem / På vej væk / bare en fugl på træk/ Jeg er skyllet op på stranden / Jeg er på vej hjem / Bag skyerne dukker solen frem”.
Det skal jo ikke alt sammen være død og ulykke, så I får da også lige et tip om min personlige favoritjuleplade, og det er ikke Harry Styles men:
Harry Connick, Jr.- Santa Claus Is Coming To Town
Trinelise Væring: What I listen to
Har du mere appetit på musik, kurateret af denne skribent: Følg min Spotify playliste “Trinelise Vaering: What I Listen to”. Den indeholder til enhver tid 500 sange fra det seneste års tid – sange, jeg stadig er optaget af at lytte til. Ca. hver mandag lægger jeg mit bud på ugens bedste udgivelser i toppen af listen.
Efter nogle uger glider, sangene lidt ned i listen og ender, hvis de er rigtig gode, nede i den alfabetiske del af listen (alfabetisk efter kunstner).
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
