
DEN USÆDVANLIGE REJSE #6 // SOMMERSERIE – Et herrens år helbredsmæssigt blev anledningen til, at journalist Dorte Toft fik nys om en perle for dem, der elsker snorkling – en perle også for gamle som hende. Det er et beduin-ejet og enkelt sted, der har overlevet Sharm el-Sheikhs udvikling fra ørken og fiskerleje til et hårdt presset turistområde. Det lille sted er hun vendt tilbage til. Igen og igen.
Sommer er rejsetid, men man kan se verden og få nye oplevelser på mange måder. I løbet af sommeren inviterer POV læserne med på usædvanlige og tankevækkende rejser.
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Sådan lyder den gamle talemåde, og for mig stemte det, da et helbredsmæssigt lorteår, nemlig 2022, fik mig til at sige: fandme nej. Nu skulle den stå på nydelse. Jeg har siden været på adskillige dates med Picasso, Napoleon, Påfuglekejseren, Nemo, Spotted Eagle Ray, sommerfuglefisk og myriader af andre kulørte fisk.
Det var et nødråb på Facebook, der ledte mig frem til en lille perle, som jeg siden har besøgt flere gange, indlogeret i en træhytte helt tæt på det hav, hvor livet under overfladen får mig til at glemme tid, sted og smerter.
jeg glemmer aldrig, hvordan mægtige Napoleon – i en farve som irret kobber – vendte øjnene op, gloede på Åse og fortsatte uforstyrret
”Hvor skal jeg tage hen og snokle,” lød min efterlysning, som jeg begrundede med behovet for noget godt efter et skidt år. En kvinde, jeg aldrig havde mødt, svarede: ”Kom, kom, kom.” Hun havde år tilbage fundet sit lille paradis i Sharm el-Sheikh, der ellers er propfyldt med all inclusive-mammuthoteller med charterturister, pools og drinks, men uden sjæl.

”Hendes” hotel, Umbi Sharks Bay, er af de ganske få i området, ejet af en beduin. Et hotel med træhytter samt hotelværelser i en bygning, hvis arkitektur er tro mod stedet. Det er et sted med sjæl, men uden pools og uden drinks. Der er heller ikke øl og vin på kortet i restauranten, men man kan bestille det. At kun få ansatte taler engelsk, vidner også om, at det er et hotel uden charterturister.
Snorkling direkte fra strand
For mig var det afgørende for valg af destination, at snorklingen ikke forudsatte en bådtur ud til et koralrev, for alene risikoen for ikke at klare bådstigen, når jeg skal op, foreligger. Årti for årti har problemer med knæ, hofter og fødder begrænset mig i stadig flere ting. Vægtløsheden i et Det Røde Havs meget salte vand er en velsignelse for et snart firsårigt frodigt menneske som mig, ligeså er muligheden for at gå op af vandet direkte på strand.

Jeg var så heldig, at kvinden, der havde opfordret mig til at komme, Åse Kolsboe Lejbølle, var på stedet under mit første besøg. I havet udpegede hun picasso-fisken for mig – en fisk, der har fortjent sit navn, for både i facon og farvelægning har der været et Picasso-strøg i evolutionen. Jeg blev introduceret for klovnefiskens faste tilhørssteder, den fisk, som Disney fik gjort til ”Nemo”. Og jeg glemmer aldrig, hvordan mægtige Napoleon – i en farve som irret kobber – vendte øjnene op, gloede på Åse og blot fortsatte uforstyrret. For evigt prentet er også en stor rokke, der med sine vingeagtige store finner så elegant “fløj” videre under mig.
Det er to gange siden lykkedes mig at trække en veninde på knap 60 år med til Umbi, og sidst tog hun sig et internationalt dykkercertifikat på stedet
Åse viste mig også stederne med frodige, farverige koraller, der har overlevet afblegning og turistfødder. Her begrænses man ikke til de lodrette koralrev, der typisk tilbydes af Sharms store hoteller. I Umbi-området findes heldigvis også rev, man bare ligger og flyder over, mens man studerer koralformationerne og fiskene under sig.
Hjemme igen lokkes jeg tilbage i havet via beretninger fra hende, der holder til på stedet i ugevis. Hun fortæller om nysgerrige moræner, om nye møder med Napoleon og om mange andre oplevelser, såsom denne:
Sardinkonvent
”Jeg har tilbragt 40 minutter i et sardinkonvent. Tusinder og atter tusinder svømmer sammen og flyder samlet som en stadigt foranderlig sky i vandet. 40 meter i bredden og 15 meter i højden. Over dem og under dem har hundredevis af baracudaer, vel 50 jackfish og sweetlips, en napoleon på to meter, og hvem ellers der kan lide en sardinsnack, et festmåltid. Aldrig har jeg set så mange af hver slags samlet et sted. Bare wauw.”
Det er to gange lykkedes mig at trække en veninde på knap 60 år med til Umbi, og sidst tog hun sig et internationalt dykkercertifikat på stedet. Ifølge hende var det et solidt kursus (hun var tilmed så heldig at få eneundervisning). Og prisen for dykkercertifikatet inkl. en uges logi med halvpension kostede nogenlunde, hvad alene et dykkercertifikat taget i Øresund koster.
Hendes vurdering af stedet: Det er uformelt, low key. Man er der for havet, ikke for at føre sig frem, ikke for at tage i byen og feste. Og markedet i Old Town er et skuffende turistcirkus.
Unge rygsæksrejsende blev startskuddet, der først førte til træhytterne på stranden
Min mand har jeg også fået fristet, foreløbig én gang. Hans vurdering? Den samme som venindens, men han er ikke meget for timer i solsengen og savner muligheder for gåture i naturen. Kysten er gold, overplastret med hoteller og turistlejligheder.
Gåturene i den smukkeste natur fik han, da vi for en del år siden besøgte Seychellerne, hvor vi for første gang fik den store oplevelse under havoveroverfladen. Men Umbi-turen koster under halvdelen, med lige så god snorkling og det halve af transporttiden.


Der er langt mellem gæsterne uden for sæsonen (og relativt få børn), men jævnfør Åse er der propfyldt med især ægyptere i højsæsonen.
Maden? Umbis køkken er o.k. – intet højere kulinarisk skoleridt, desværre uden et stort udbud af friskfanget fisk og skaldyr. Der er burgere, pasta og pizza, men heldigvis også god, mere lokalt præget mad.
De fleste frokoster tog vi på stranden, og den bestod oftest af en platte med humus, baba ganoush, tahin og salat ledsaget af blødt, tyndt fladbrød, men hvis der virkelig var behov for opladning efter 45-minutters snorkling, stod den på en Popeyes Plate med stuvet spinat, to spejlæg og friterede kartoffelskiver. Om aftenen er en legeret fiskesuppe og en såkaldt beduin-fisk – hel i folie – blandt mine favoritter, men også en enkel friteret fisk var fin til prisen. Og det er billigt at spise der.
Familiedrevet
Og så til slut lidt om historien bag stedet, genfortalt fra Åse. Umbi er navngivet efter ejeren, der oprindelig var fisker i Sharks Bay. Unge rygsæksrejsende, der gerne ville med båden, blev startskuddet, der førte til træhytterne på stranden. Siden kom andre turister til, ligesom hotelbyggeriet og efterhånden også Umbis store turbåde, der lægger ud ved 8-tiden om morgenen med dykker- og snorkelglade turister til strædet mellem Ægypten og øen Tiran og til marinereservatet Ras Mohammed.
Umbi er et familiedrevet sted, stadig med ham selv i spidsen, men hvor længe den perle findes, er nok et spørgsmål, for en kæmpe lagune til lystbåde er under udgravning ikke så langt derfra.

Skulle du være en fristet vandhund, så bestil dit ophold direkte hos hotellet, for så får du også sikret enkel transport til og fra lufthavnen, der ligger 15 min. kørsel væk.
Træhytterne (køleskab, air condition, vandkoger, toilet og brus) er billigst, men små og enkle. Hotellets værelser har jeg aldrig været oppe i, men må have fantastisk udsigt. Wi-fi er gratis, dog ustabil i hytterne, men noget bedre i restauranten. SIM-kort til lokal mobildatabrug kan evt. købes i Sharms ankomsthal.
Hvis du har trang til en eftermiddagsdrink efter sol, vand og snorkling, så tag forsyninger med fra lufthavnen i Danmark.
Vedrørende flytransport, så brændte jeg nallerne første gang ved at tage det billigste, og jeg strandede under en mellemlanding (undgå alt med Wizz Air – det har taget mig halvandet år at få erstatning for aflyst fly). Siden har jeg købt flybillet hos charterselskabet Amisol Travel – et direkte fly, men har man det fint med mellemlandinger, er der flere muligheder.
OBS: Jeg får ingen provision af hverken Amisol eller Umbi. Dette er skrevet, alene fordi Umbi-stedet blev en lise for sjæl og legeme. For mig. Læs også andre POV-skribenters bud på rejser, der for dem blev noget helt særligt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.