USA // ANALYSE – Mens Nato-landene mødes til topmøde tirsdag i Haag for at drøfte krigen i Ukraine og øgede forsvarsbudgetter, siger USA’s præsident, at han har aftalt en ”komplet og total” våbenhvile mellem Israel og Iran. Hvis meldingen holder, vil det være en historisk udenrigspolitisk sejr til Trump uden fortilfælde i nyere tid – opnået uden Kongressens samtykke og uden involvering af andre lande ud over Israel. Det vil også få konsekvenser for de europæiske lande i Nato – og Tyrkiet.
PARIS – Når Nato-landenes stats- og regeringschefer i dag, tirsdag mødes til topmøde i Haag, sker det i en tid præget af usikkerhed om alliancens rolle og relevans og med krav om oprustning og pres på Europa udefra – særligt fra USA, der kræver, at de europæiske lande yder langt mere på den forsvars- og sikkerhedspolitiske front. Hvis det står til Donald Trump, skal de europæiske Nato-lande ikke blot leve op til 2 %-målet for forsvarsudgifter – de skal hæve det til 5 % af BNP, hvis de vil være sikre på amerikansk støtte i tilfælde af angreb.
I Europa har reaktionerne været blandede, men billedet begynder at skifte. Danmark har som et af de første lande ud af flere meldt sig klar til at øge udgifterne til 3,5 % af BNP (til direkte militære udgifter) og yderligere 1,5 % af BNP til andre forsvarsrelaterede poster (civil modstandsdygtighed, infrastruktur osv.) – altså en samlet udgiftsramme på 5 % for at imødekomme Trumps opfordring og styrke alliancens samlede forsvarsberedskab.
Og før Trump landede i Haag, sendte Natos generalsekretær, Mark Rutte, som ikke for ingenting har erhvervet den informelle titel som Trump Flatterer-in-Chief , ham en kæmpe lykønskning i form af en tekstbesked, der straks blev lagt ud på TruthSocial af Trump. Hele SMS’en kan læses her, og den får ikke for lidt:
Hvis meldingen om en våbenhvile holder, vil det ikke blot være en udenrigspolitisk sejr for Trump – det vil være en spektakulær succes uden fortilfælde. En amerikansk præsident, som på egen hånd, uden støtte fra Kongressen, FN eller Nato, har gennemført en militær operation, der muligvis har tvunget Iran og Israel til at lægge våbnene
To andre spørgsmål vil dog – uanset Trumps triumf – fortsat kunne kaste en skygge over topmødet:
- Den blodige krig i Ukraine trækker ud på fjerde år med fastlåste frontlinjer, mens Rusland intensiverer sine angreb på Ukraine. Samtidig øges de hybride trusler mod Ukraine-alliancens østlige flanke.
- De seneste eksplosive udviklinger i Mellemøsten. Hvis Trump – mod alle forventninger – er ved at sikre sig en historisk udenrigspolitisk sejr i Mellemøsten, vil det også få konsekvenser for Europas rolle i regionen og ikke mindst Nato-landet Tyrkiets position.
Trump: ”Tillykke til alle – der er aftalt en komplet og total våbenhvile”
Sådan så det i hvert fald ud tirsdag morgen. For mandag kl. 18:00 på østkysten, midnat i Danmark, annoncerede præsident Trump nemlig på sit sociale medie, Truth Social, at Iran og Israel har indgået en ”fuldstændig og total våbenhvile” efter næsten to ugers intens konflikt.
Våbenhvilen vil ifølge Trump træde i kraft klokken 06.00 dansk tid tirsdag morgen. Her vil Iran indtræde i en 12 timer lang våbenhvilefase, og efterfølgende vil anden fase begynde, hvor Israel også lægger våbnene. Hvis ingen af de to lande angriber hinanden herefter, vil våbenhvilen gå ind i sin tredje og endelige fase, hvor krigen officielt vil stoppe, skriver præsidenten på Truth Social:
Den amerikanskledede luftoffensiv mod Irans vigtigste atomanlæg – Fordow, Natanz og Isfahan – ser dermed ikke blot ud til at have sat Irans atomvåbenprogram ud af spillet i overskuelig fremtid.
I kølvandet herpå har et svækket Iran tilsyneladende i stedet for at eskalere valgt at deeskalere. Først gengældte Teheran særdeles spagt med et missilangreb på USA’s base i Qatar, hvor ingen amerikanere kom til skade – et angreb, som blev afværget af den lille oliestats missilforsvar – plus at Iran selv advarede USA, hvilket Trump også kvitterede for.
Hvis meldingen om en våbenhvile holder, vil det ikke blot være en udenrigspolitisk sejr for Trump – det vil være en spektakulær succes uden fortilfælde. En amerikansk præsident, som på egen hånd, uden støtte fra Kongressen, FN eller Nato, har gennemført en militær operation, der muligvis har tvunget Iran og Israel til at lægge våbnene.
I skrivende stund har ingen af de to lande officielt bekræftet, men Trump har talt direkte med Israels leder, Netanyahu, og ifølge Reuters tirsdag har Qatars premierminister, Sheikh Mohammed bin Abdulrahman Al Thani, sikret Teherans aftale under et opkald med iranske embedsmænd.
Det er vigtigt for Trump at stoppe eskaleringen af flere grunde
For den amerikanske præsident er et vendepunkt særlig vigtigt af flere grunde – både ude og hjemme:
Hans forsøg på at stoppe krigen i Ukraine er løbet ud i sandet. Den ”fredsplan”, han lancerede i Gaza-konflikten, har heller ikke bremset blodsudgydelserne. Og de meget omtalte handelsforhandlinger med både Kina, EU og Mexico samt en række andre lande har ikke bragt hverken et væld af konkrete handelsaftaler eller de økonomiske fordele, som Det Hvide Hus ellers havde stillet især kernevælgerne i udsigt.
Den velkendte skepsis i MAGA-basen over for amerikansk militær indgriben i Mellemøsten vil forstumme, hvis Trump opnår, hvad han har ønsket sig, uden at gå i ”rigtig krig”
Han kan med andre ord i den grad bruge en sejr, der kan fremstille ham som verdens udenfor konkurrence stærkeste mand.
Derudover vil den velkendte skepsis i MAGA-basen over for amerikansk militærs indgriben i Mellemøsten (noget, ingen amerikanske vælgere ønsker sig, i øvrigt på tværs af de to partier) forstumme, hvis Trump opnår, hvad han har ønsket sig uden at gå i ”rigtig krig”.
Og ønsket er som bekendt, at præsidenten i samarbejde med Israel sætter en stopper for det iranske atomvåbenprogram uden at trække Washington ind i en landkrig. Altså et rent bombeangreb fra luften uden at amerikanske soldaters liv er blevet bragt i fare og milevidt fra at sætte de meget omtalte amerikanske boots on the ground. Og derfor blev meldingen fra præsidenten da også fejret omgående – mere eller mindre seriøst og mere eller mindre begejstret – på sociale medier.
Så hvis våbenhvilen mellem Iran og Israel manifesterer sig og ikke er politisk spin, og hvis begge parter afstår fra yderligere militær handling, vil det være første gang, Trump kan demonstrere et udenrigspolitisk resultat, som er både konkret og historisk. Ikke blot i amerikansk kontekst, men i hele Mellemøstens nyere historie.
Trump satte Kongressen ud af spillet igen – men det har andre præsidenter gjort før ham
Derudover er der endnu et aspekt af forløbet, der styrker Trumps politiske position på hjemmefronten i en tid, hvor demonstrationer og kritik ellers har svækket ham noget, også i meningsmålingerne: Præsidenten satte ind med et massivt bombetogt uden at spørge Kongressen først.
Det gav ellers anledning til kritik – ikke mindst fra demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus – men det er værd at hæfte sig ved, at Trump faktisk har lovhjemmel bag sin beslutning. I praksis har amerikanske præsidenter i årtier gennemført militære operationer uden forudgående godkendelse fra Kongressen.
Og selvom forfatningen formelt giver Kongressen ret til at erklære krig, har den sjældent gjort brug af den. Den sidste formelle krigserklæring kom under Anden Verdenskrig.
Siden 1973 har den såkaldte War Powers Resolution forsøgt at indskrænke præsidentens magt, men både demokratiske og republikanske præsidenter har ignoreret eller omgået den. Det Hvide Hus har rituelt henvist til, at præsidenten har forfatningsmæssig ret til at handle alene, hvis operationen er ”kortvarig, begrænset i omfang og tjener vigtige nationale interesser”.
Om våbenhvilen holder, ved vi af gode grunde ikke endnu. Men hvis den gør, vil det være et udenrigspolitisk gennembrud, der ikke alene redefinerer Trumps andet præsidentskab – men også hele fortællingen om, hvorvidt hans metode virker
Og det er præcis den juridiske doktrin, Trump har brugt her: Angrebet på Irans atomanlæg var målrettet, tidsafgrænset og begrundet i den amerikanske sikkerhedspolitik, som siden Bush-æraen har været klar, nemlig at USA ikke vil acceptere et iransk atomvåben.
Kongressen vedtog derudover også med et overvældende flertal i november sidste år en resolution, der slog fast, at USA vil bruge ”alle nødvendige midler” for at forhindre Iran i at få atomvåben. Og det er præcis dét politiske mandat, Trump nu har omsat til handling.
Så kritikken fra Capitol Hill vil fortsætte – men i det store billede har Trump gjort det, mange før ham har forsøgt uden held: Han har, måske, bragt Mellemøsten et skridt tættere på fred. Og han har gjort det uden FN, uden Kongressen og uden multilaterale forhandlinger.
Om våbenhvilen holder, ved vi af gode grunde ikke endnu. Men hvis den gør, vil det være et udenrigspolitisk gennembrud, der ikke alene redefinerer Trumps andet præsidentskab – men også hele fortællingen om, hvorvidt hans metode virker – uanset hvad vi kalder den, skakspil i flere dimensioner, mafiøse trusler, mobning eller ”transaktionel” Art of the Deal.
Læs mere om USA – følg med i amerikansk politik i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og