USA // ANALYSE – Den amerikanske højesteret fjernede mandag en af de juridiske hindringer for præsident Donald Trumps forsøg på at ændre reglerne for brevstemmer op til midtvejsvalget den 3. november. Men afgørelsen er betydeligt smallere, end mediedækningen umiddelbart giver indtryk af, skriver Annegrethe Rasmussen. Og dommen tager ikke stilling til brevstemmemuligheden, kun til den juridiske proces.
USA’s højesteret fjernede mandag en af de juridiske hindringer for præsident Donald Trumps forsøg på at ændre reglerne for brevstemmer ved midtvejsvalget den 3. november.
Med stemmerne seks mod tre ophævede Højesteret i sagen Trump v. California en kendelse, der tidligere har forhindret regeringen i at gennemføre centrale dele af præsidentens dekret om brevstemmer i 23 demokratisk ledede delstater og Washington D.C.
Afgørelsen mandag har fjernet én juridisk hindring for Trump, men det er langt fra det samme, som at vejen nu er banet for at aflyse retten til at brevstemme
Beslutningen udløste chokbølger i store dele af det politiske USA, da det er en kendt sag, at Trump ønsker at ”føderalisere” Amerikas valg, der ifølge forfatningen ellers både foregår i og kontrolleres af delstaterne.
Afgørelsen mandag har fjernet én juridisk hindring for Trump, men det er langt fra det samme, som at vejen nu er banet for at aflyse retten til at brevstemme. Det ville i givet fald også skabe et helt uoverskueligt kaos – der er stater, hvor op imod 80% af vælgerne stemmer via brev. Det føderale U.S. Election Assistance Commission opgør andelen af brevstemmer ved præsidentvalget i 2024 til 30,3 procent af samtlige afgivne stemmer. Det svarer til næsten hver tredje vælger.
Højesteret: Staterne har ikke lidt skade (endnu) og derfor kan de ikke sagsøge
USA’s højesteret gav ikke desto mindre Trump-regeringen medhold i, at 23 delstater og Washington D.C. simpelthen anlagde deres retssag mod hans dekret (som er rettet mod muligheden af at brevstemme) for tidligt, fordi det ikke kan dokumenteres, at Trumps dekret direkte har ”skadet” de 23 delstater eller hovedstaden.
Og når det er tilfældet, argumenterer flertallet på 6 dommere (mod 3), har staterne ingen juridisk ”standing”, som det hedder på engelsk. Sagt på dansk: De er ikke en skadet part i sagen, og når de ikke er det, kan de ikke anlægge sag.
Derudover bygger afgørelsen på princippet et spørgsmål om ripeness: Er konflikten ”moden” til domstolsprøvelse? Og det er den ikke, mente det konservative flertal. En mulig skade på staterne afhænger nemlig af en række fremtidige beslutninger, som måske, eller måske ikke, ville blive truffet. Delstaterne havde af samme grund ikke påvist den ”konkrete, individualiserede og umiddelbart forestående skade”, som den amerikanske forfatnings artikel III kræver, før en føderal domstol kan behandle en sag.
Samtidig er tidsfaktoren akut. Myndighederne i North Carolina oplyser, at valghandlingen officielt begynder om en uge, nemlig den 4. september, når de første brevstemmer udsendes til vælgere, der har anmodet om dem
Centrale dele af de nye regler er dog fortsat blokeret, fordi en forbundsdommer i en separat sag har forbudt USPS at gennemføre dem før midtvejsvalget. Højesteret understreger udtrykkeligt i dommen, hvilket er usædvanligt, at afgørelsen ikke betyder, at de konkrete foranstaltninger, som regeringen senere måtte gennemføre, nødvendigvis er lovlige. Det vil tiden vise, skriver flertallet.
Har Trump overhovedet ret til at regulere brevstemme-afgivningen?
Afgørelsen er dermed betydeligt smallere, end flere overskrifter i medierne umiddelbart giver indtryk af, fordi højesteret ikke har afgjort, at dekretet er lovligt. Dommerne har i øvrigt heller ikke fastslået, at præsidenten overhovedet har ret til at regulere brevstemmer – et område, som den amerikanske forfatning som nævnt først og fremmest placerer hos delstaterne og Kongressen.
Da delstaterne anlagde sagen, var Trumps dekret rent juridisk set en intern instruks til føderale myndigheder. Dekretet har titlen: Executive Order 14399, “Ensuring Citizenship Verification and Integrity in Federal Elections” og er underskrevet 31. marts 2026.
Dekretet pålagde blandt andet ministeriet for USA’s indre sikkerhed, Department of Homeland Security, at forsøge at udarbejde delstatsspecifikke lister over amerikanske statsborgere, som er gamle nok til at stemme. Justitsministeriet blev samtidig instrueret i at prioritere efterforskning og eventuel retsforfølgning af overtrædelser af den eksisterende føderale valglovgivning samtidig med, at postvæsenet, USPS, skulle indlede arbejdet med nye regler for brevstemmer.
Reglen kan påføre delstaterne både udgifter og omfattende praktiske byrder. Nogle valgmyndigheder kan blive nødt til at ændre kuverter, etablere nye arbejdsgange, tilpasse datasystemer, oplære medarbejdere og informere vælgerne ganske få uger før valget
Højesteret vurderede også, at delstaternes frygt for retsforfølgning var hypotetisk. Dekretet pålagde dem ikke at anvende de føderale statsborgerskabslister, og regeringen har afvist, at embedsmænd kunne blive retsforfulgt for lovligt at udstede stemmesedler efter delstaternes egne regler.
Situationen har imidlertid ændret sig, siden delstaterne anlagde sagen.
For i sidste uge offentliggjorde USPS fredag sin endelige regel. Den kræver blandt andet, at kuverter til brevstemmer ved føderale valg forsynes med individuelle, sporbare stregkoder. Og delstaternes valgmyndigheder skal desuden indberette vælgerens navn og adresse samt identifikationsnumrene på yder- og returkuverten til en føderal internetportal.
Oplysningerne skal som udgangspunkt indsendes, inden stemmesedlerne afleveres til postvæsenet. USPS skal kunne afvise eller forsinke udsendelser, hvis kuverterne og de indsendte oplysninger ikke opfylder kravene.
Den endelige regel er mindre vidtgående end Trumps oprindelige dekret, fordi USPS ikke selv vil kontrollere vælgernes statsborgerskab eller afgøre, hvem der har stemmeret. De såkaldte Mail-In and Absentee Participation Lists skal i stedet opbygges på grundlag af oplysninger, som delstaternes egne valgmyndigheder indsender om de vælgere, der skal modtage brevstemmer.
Postvæsenet skal heller ikke sammenholde navn og adresse med en føderal statsborgerskabsdatabase. Ifølge USPS skal portalen alene bruges til at kontrollere, at delstaten har indberettet den pågældende forsendelse og anvendt de krævede kuverter og stregkoder.
Reglen er altså formelt vedtaget, men reelt sat på pause, indtil domstolene siger andet
Vigtigt er det, at USPS selv skriver direkte i den endelige regel, at man ikke vil implementere den for 2026-valget, før regeringen har fået ophævet begge de retskendelser, der aktuelt blokerer den – hverken den, Højesteret nu har sat i bero, eller den separate kendelse fra 11. august, der stadig gælder.
Reglen er altså formelt vedtaget, men reelt sat på pause, indtil domstolene siger andet.
Alligevel kan reglen påføre delstaterne både udgifter og omfattende praktiske byrder. Nogle valgmyndigheder kan blive nødt til at ændre kuverter, etablere nye arbejdsgange, tilpasse datasystemer, oplære medarbejdere og informere vælgerne ganske få uger før valget. Og dermed er den skade, som Højesteret fandt for hypotetisk i den første sag, blevet langt lettere at påvise. Højesteret skriver da også direkte, at delstaterne kan anfægte den endelige regel, hvis den skader dem.
Både demokrater og republikanere stemmer via brev
Men hvem er det egentlig, som brevstemmer ved amerikanske valg?
Det er vigtigt at fastslå, at selv om demokratiske vælgere oftere stemmer pr. brev end republikanske, benyttes stemmeformen i betydeligt omfang af begge partiers vælgere.
En analyse fra States United Democracy Center viser, at omkring hver fjerde registrerede demokrat og hver femte registrerede republikaner stemte pr. brev i 2024. Disse tal bygger dog på data fra ti delstater med partipolitisk vælgerregistrering og kan derfor ikke uden videre betragtes som et fuldstændigt nationalt mål.
Mere end hver tredje formodede demokratiske vælger stemte pr. brev mod omkring hver fjerde formodede republikanske vælger
En bredere modelberegning, der omfatter 32 delstater, viser imidlertid samme forskel: Mere end hver tredje formodede demokratiske vælger stemte pr. brev mod omkring hver fjerde formodede republikanske vælger. I fem delstater og Washington D.C. afgav mere end hver tredje registrerede republikaner sin stemme pr. brev.
Dekretet kan dermed statistisk ramme demokratiske vælgere hårdere, fordi en større andel af dem benytter brevstemmer. Men indgrebet berører også millioner af republikanske og uafhængige vælgere samt ældre, mennesker i militæret, amerikanere, der bor og arbejder i udlandet samt mennesker, der af helbredsmæssige eller praktiske grunde har vanskeligt ved at møde personligt frem.
Præsident Trump – som selv brevstemmer i sin hjemstat, Florida – har gentagne gange påstået, at omfattende svindel med brevstemmer bidrog til hans nederlag i 2020. Påstanden er aldrig blevet dokumenteret, og de tilgængelige undersøgelser viser tværtimod, at identificeret svindel med brevstemmer forekommer yderst sjældent og understøttes ikke af tilgængelige data.
En Brookings-undersøgelse fra 2025 identificerede i gennemsnit omkring fire tilfælde af svindel for hver ti millioner brevstemmer – svarende til 0,000043 procent. Dokumenteret eller identificeret svindel med brevstemmer har været ekstremt sjælden.
Samtidig er tidsfaktoren akut. Myndighederne i North Carolina oplyser, at valghandlingen officielt begynder om en uge, nemlig den 4. september, når de første brevstemmer udsendes til vælgere, der har anmodet om dem. Samme dag begynder delstaten udsendelsen til militærpersoner og amerikanske statsborgere i udlandet (NCSBE). Wisconsin følger 13 dage efter: Staten begynder at udsende brevstemmer den 17. september (NOTUS).
Sagen er langt fra afgjort
Det er også værd at holde fast i, at den kendelse, Højesteret ophævede mandag, kun var den ene af to retlige hindringer for Trumps dekret (Reuters/Investing.com).
Og det betyder, at selv efter mandagens afgørelse er USPS’ endelige regel fortsat reelt blokeret for 2026-valget, indtil denne anden kendelse eventuelt også bliver ophævet eller ændret.
Delstater og organisationer behøver heller ikke få spørgsmålet om dekretets eller USPS-reglens lovlighed endeligt afgjort før midtvejsvalget.
De kan bede en føderal dommer om et midlertidigt forbud – en såkaldt preliminary injunction – der blokerer reglerne, mens sagen behandles.
Kampen om, hvorvidt USPS’ endelige regel kan gennemføres inden midtvejsvalget, er langt fra slut
Og tirsdag afgjorde dommeren, at USPS reelt overtrådte hendes kendelse fra 11. august ved at sende den endelige regel til offentliggørelse fredag aften — hun kaldte det i sin kendelse en ‘feigned compliance’.
Men hun valgte ikke at blokere selve offentliggørelsen i Federal Register onsdag eller idømme regeringen andre sanktioner, fordi USPS selv erkender, at reglen ikke kan træde i kraft, så længe kendelsen består.
Samtidig har justitsministeriet mandag aften bedt dommer Talwani om helt at ophæve kendelsen fra 11. august med henvisning til højesteretsafgørelsen i delstatssagen, men det har hun endnu ikke har taget stilling til.
Og hermed er kampen om, hvorvidt USPS’ endelige regel kan gennemføres inden midtvejsvalget, langt fra slut.
Følg amerikansk politik op til midtvejsvalget. Følg vores USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og