
UKRAINE // ANALYSE – Når Nato har leveret, hvad der kræves – dvs. uddannelse af de ukrainske officerer og et stort antal F-16 kampfly – så kan Ukraine slå til og hurtigt tvinge Rusland ud af deres land efter Natos doktrin. Indtil da må Ukraine fortsætte sin nedslidning – med enorme tab på begge sider.
Har man set dokumentarfilmen Armadillo, så har man set, hvordan Nato-doktrinen virker på slagmarken, og det er imponerende: Små enheder skal kunne tænke selv inden for den ramme, som er operationens mål. Soldaterne er altid klar til at tage initiativ, hvor der viser sig en mulighed inden for en given operation. Det betyder, at mange mindre enheder kæmper individuelt i et for fjenden stort kaos, men koordineret gennem det fælles mål og grundig træning.
Den doktrin har Nato lært ukrainerne, men alligevel er deres offensiv fejlet. Vi må konstatere, at der ikke er blevet tale om et vendepunkt i krigen.
Ukraine er ikke brudt igennem den russisk front, så de kan generobre Krim og de andre besatte områder, selvom fjenden efter den gamle sovjetiske strategi opererer samlet i store blokke, under en central kommando.
Hvorfor? Jeg mener, at Vesten har svigtet på tre centrale punkter.
- De menige soldater og deres befalingsmænd har lært at operere efter Nato-doktrinen, men deres officerer har ikke modtaget den samme undervisning og ikke kunnet implementere den.
- Nato opererer som beskrevet, men først efter der er opnået fuld kontrol over luftrummet, hvilket Ukraine ikke har.
- Ukraine mangler ammunition – vi synes nok, at Vesten leverer enorme mængder, men russerne har mere.
Kort sagt har vi lært ukrainerne at bruge den massive ”hammer”, som Nato er i besiddelse af. Vi glemte blot at levere hele hammeren.
Derfor ser det ud til, at ukrainerne er gået tilbage til deres egen doktrin, som er at nedslide de russiske styrker mest muligt gennem konstante angreb, hvor som helst ukrainerne ser muligheden for det.
Russerne ser også ud til at fortsætte med at angribe næsten hvor som helst, uanset hvor ringe udsigten er til at få noget ud af det. Det giver dem enorme tab. Her må vi håbe for ukrainerne, at de russiske tab er i en størrelsesorden, som kan bringe Ukraine sejren.
Rusland ønsker ikke fred
Putin har tydeligt vist, at han på ingen måde kerer sig om egne tab. Han sender gerne titusinder af sine egne i døden for at vinde denne krig. Derfor er det så vigtigt, at forholdet i tab mellem Ukraine og Rusland mindst er 1 til 4, og selv med det forhold bliver det en lang og blodig krig.
Hvis forholdet i tabstal for ukrainerne er dårligere end 1 til 4, og Vesten ikke formår at bringe Rusland i knæ gennem fx sanktioner, så vil Ukraine langsomt men sikkert forbløde. Jeg noterer mig, at mange, sågar Natos stabschef, mener, at Ukraine må afgive noget land i bytte for fred.
Putin vil have hele Ukraine, ikke bare en del af det – derfor er krigen et spørgsmål om Ukraines eksistens
Putin har hidtil afvist dette totalt. Det er min vurdering, at havde Putin kort tid efter, at det var tydeligt, at Rusland ikke ville kunne indtage hele Ukraine på få dage eller uger, tilbudt Ukraine fred i bytte for de fem regioner i syd, så havde han fået det. Med de regioner kunne Putin have udråbt sig selv som den store sejrherre, men faktum er, at Putin ikke har accepteret nogen som helst forslag ad den linje.
Han vil have hele Ukraine. Ikke bare en del af det. Derfor er krigen et spørgsmål om Ukraines eksistens, og ikke om et par provinser.

Sådan kan krigen i Ukraine vindes
Derfor må Ukraine køre deres egen og langsomme taktik med deres dygtige soldater. Langsomt søger de at nedslide de russiske enheder.
Når Nato har leveret, hvad der kræves, dvs. uddannelse af de ukrainske officerer og et stort antal F-16 kampfly, så kan Ukraine slå til og hurtigt tvinge Rusland ud af deres land efter Natos doktrin.
Det vil kræve en voldsom forbedring af den ukrainske logistik. Endnu flere kampvogne, et massivt luftvåben og en markant forbedring i det landbaserede ukrainske luftforsvar, ikke mindst mod russiske missilangreb.
En gigantisk forøgelse af Vestens produktionskapacitet for ammunition vil også være helt essentiel.
De dage, hvor Rusland kunne producere tusinder af T34 kampvogne om måneden, er forbi
Rheinmetall har flere gange oplyst, at de kan producere én kampvogn om dagen. Det lyder måske ikke af meget, men det er, hvad den realistiske russiske kapacitet er på Ruslands eneste tilbageværende kampvognsfabrik Uralvagonzavod. De dage, hvor Rusland kunne producere tusinder af T34 kampvogne om måneden, er forbi. Glem alt om Medvedevs fantasifulde påstande om, at Rusland kan producere 1.500 kampvogne om året.
En kampvogn er i 2023 en langt mere kompleks konstruktion end en T34 var i 1941. Kampvogne er ikke udfordringen, hvis ellers vi lægger nogle ordrer ind på Rheimetalls stadig halvtomme produktionslinje. Alligevel ser det godt ud her.
Mht. fly, så kan vi levere et stort antal F-16 til Ukraine. Det er i dag et gammelt fly, men bedre end de russiske flytyper. De mest moderne russiske stealth-fly kan skydes ned med ukrainske S300-missiler. Hvis de virkelig var ”stealth” efter vestlige standarder, så havde selv et moderniseret S300 ikke haft en chance. Derfor vurderes det, at et stort antal F-16 til fulde kunne udføre opgaven.
Denne gang skal vi ikke overse, at også de ukrainske officerer skal uddannes i Nato-doktrinen.

Infrastruktur
Derudover er der en række andre ting, der skal forberedes.
Kapaciteten på grænsen mellem Ukraine og Polen skal mangedobles. Vejen fra motorvejen ved Krakovets til Kyiv bør gøres 4-sporet hele vejen.
Under Anden Verdenskrig etablerede Nazityskland en dobbelt jernbane hele vejen fra Tyskland til Krim, alene for at bringe den absurd store kanon Dora frem til Sevastopol, hvor den ramte byens ammunitionsdepot. Når nazister kunne det i 1941, så må et samlet EU i 2023 også være i stand til at konstruere en dobbeltsporeret jernbane fra Polen til Kyiv i vesteuropæiske mål.
Det er vigtigt, at sporene er af vesteuropæisk standard, for dermed kan vi levere vores eget materiel og bedre aflaste det ukrainske, der kan gøre gavn på andre linjer i Ukraine.
Endelig må det være muligt, ligesom USA gjorde det i 1942, hurtigt at etablere nye og store ammunitionsfabrikker i EU i løbet af et års tid. Det kan ikke passe, at vi ikke kan i 2023, hvad man kunne dengang.
Dette bliver en styrkeprøve mellem Vestens industrielle kapacitet over en længere periode og Putins vilje til at lide store russiske tab
Netop Polen har overskydende arbejdskraft, ikke mindst som følge af de mange ukrainske flygtninge, som opholder sig i landet. Bemærk, at sprogbarrieren mellem ukrainsk og polsk er minimal, og der er over 2 millioner ukrainske flygtninge i Polen.
Desværre virker det til, at EU ikke er ved at forberede sig på, at dette bliver en styrkeprøve mellem Vestens industrielle kapacitet over en længere periode og Putins vilje til at lide store russiske tab.
Men det er ikke for sent at tage fat på det lange og seje træk.
Hvad ender det med?
Det værste scenarie er enkelt: Rusland vinder, og Ukraine ophører med at eksistere.
Verden vil blive vidne til massemord i en størrelsesorden, som vi kun har set begyndelsen på for nærværende, og yderligere millioner af ukrainere vil søge flugt til EU.
Vi vil lang tid frem være tvunget til at investere massivt i våben, forsyningssikkerhed og hybridkrig med Rusland – der er ikke noget alternativ
119 års indsats for at skabe en bedre og mere retfærdig verdensorden vil være tabt i mange år frem. Verden vil vende tilbage til den tyske kejser Wilhelms orden, hvor den med den stærkeste hær og flåde vil være den, som bestemmer. Det kan umuligt være i Danmarks interesse.
Det bedste er egentlig også nemt: Ukraine vinder, og Putin falder ned fra et højt sted og brækker nakken. Den demokratiske opposition i Rusland overtager, og den ny russisk præsident lægger en krans i Kyiv for de faldne ukrainske soldater, som Willy Brandt gjorde det i Warszawa ved den jødiske ghetto. Alle kan leve en tryg tilværelse.

Dette er mit håb, men det er helt urealistisk.
Til gengæld tror jeg, at det med en massiv hjælp fra Vesten er muligt for Ukraine at få de russiske besættere ud af hele deres land, inklusive Krim. Desværre ikke så hurtigt, at det vil få Putin afsat og stillet til ansvar. Han har vist sig som en dygtig diktator, og Rusland kommer ikke til at lægge sin imperialisme fra sig.
Derfor vil sådan en sejr betyde, at vi i lang tid frem vil være tvunget til at investere massivt i våben, forsyningssikkerhed og hybridkrig med Rusland. Det er trist, for de investeringer kunne være brugt meget bedre på andre områder, men der er ikke noget alternativ.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her