NYHED // POV OVERBLIK – EU’s stats- og regeringschefer er på vej til Cypern. I aften tager de fat på et uformelt todages møde, hvor de 27 ledere skal diskutere de mange kriser, som presser fællesskabets samarbejdet til det yderste. Værtslandet skal håndtere diskussioner, hvor geopolitik, energiforsyning og økonomi er smeltet sammen i én kompleks dagsorden.
I første omgang er de inviteret på fin middag i feriebyen Ayia Napa, men bag kulisserne er fokus rettet mod krigen i Mellemøsten og dens konsekvenser for Europa. POLITICO skriver, at de skal diskutere mulighederne for at bidrage til deeskalering og behovet for at sikre fri transport af råolie gennem Hormuz-strædet.
Financial Times tilføjer, at de høje energipriser og frygten for manglende forsyninger også er på bordet. EU er afhængig af importerede fossile brændsler, hvilket gør landene særligt sårbare overfor krigen mellem USA og Iran. Men umiddelbart er medlemslandene splittede om, hvordan EU bør reagere og agere.
POLITICO fremhæver blandt andet uenighederne mellem Frankrig og Tyskland om en mulig indsats for at beskytte skibsruter i Hormuzstrædet. Præsident Emmanuel Macron taler om en defensiv, europæisk indsats uden USA, mens kansler Friedrich Merz ønsker at USA skal være med, så EU ikke står alene militært.
Uenigheder gør det vanskeligt at formulere en samlet europæisk strategi, i en tid, hvor hurtige beslutninger kan være afgørende. Ifølge European Policy Centre vil topmødet forsøge at angive en politisk retning for, hvordan EU håndterer kriser, og især hvordan man begrænser de økonomiske konsekvenser af langvarige konflikter. Tænketanken skriver, at der er tale om “samtidige chok” fra krigen i Ukraine og konflikten i Mellemøsten, som begge bidrager til negativ økonomisk udvikling.
Financial Times skriver, at dette er den tredje store økonomiske krise på seks år, efter COVID-19 pandemien i 2020 og rystelserne i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.
Det betyder, at mange medlemslandene har begrænset økonomisk råderum, og EU-Kommissionen forsøger at undgå dyre støtteordninger og i stedet satser på bedre koordinering, generelle energibesparelser og investeringer i grøn omstilling.
Værtslandet har desuden et særskilt emne til dagsordenen, nemlig sikkerhedspolitik, som optager det lille EU-land mere end før. Cypern ikke er medlem af NATO og ifølge AP vil præsidenten, Nikos Christodoulides, vil bruge topmødet til at få en konkret plan for, hvad der vil ske, hvis Cypern bliver angrebet.
EU har en gensidig forsvarsklausul, artikel 42.7, som aldrig har været i brug. Den minder om NATO’s såkaldte musketér-ed, hvor angreb på ét NATO-land opfattes som angreb på hele alliancen, og som udløser solidarisk forsvar.
Spørgsmålet blev aktuelt for nylig, da en britisk militærbase på østaten blev angrebet af droner, der angiveligt blev sendt fra Libanon. Flere EU-lande, herunder Grækenland, Frankrig og Spanien, sendte flådefartøjer med anti-dronesystemer for at styrke forsvaret af Cypern. POLITICO skriver, at det er et eksempel på de konkrete sikkerhedsrisici, som EU’s medlemslande kan stå overfor.
Kriserne spiller direkte ind i forhandlingerne om EU’s næste langtidsbudget for 2028-2034, som også er på dagsordenen. Formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, presser på for en hurtig aftale.
Ifølge Financial Times vil energikrisen, hvis den fortsætter, gøre det svært at overbevise medlemslandene om, at EU skal have et større budget, fordi de frygter deres egne offentlige finanser. Hertil kommer, at EU fra 2028 skal begynde at tilbagebetale fælles gæld fra Coronapandemien, hvilket yderligere begrænser råderummet.
Læs Financial Times, EPC, AP, POLITICO
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og