NYHED // POV OVERBLIK – Den amerikanske præsident har hidtil fastholdt offentligt, at det kom bag på ham, at Iran gengældte den israelsk-amerikanske krig, som begyndte den 28. februar og som blandt andet kostede ayatollah Ali Khamenei livet. Men præstestyret gengældte angrebet på mål i blandt andet Qatar, Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.
“Ingen forventede det. Vi var chokerede”, har Donald Trump udtalt ifølge Reuters.
Men han var på forhånd blevet advaret om, at regimet ville hævne sig på for eksempel amerikanske ambassader og baser i regionen og USA’s allierede i Golfen. Kilder oplyser også, at Trump også blev briefet om risikoen for, at Iran ville forsøge at lukke Hormuzstrædet.
De omkringliggende golflande har siden 28. februar rapporteret om i alt 2.000 missil- og droneangreb. Qatar, Saudi Arabien and Kuwait har senest rapporteret om angreb her til morgen, skriver Al Jazeera. I går blev der udsendt en fælleserklæring fra fem golflande, som fordømmer de iranske angreb og lover at hævne dem.
Som bekendt har præstestyret også bombet amerikanske interesser. Her til morgen blev den amerikanske ambassade i nabolandet Irak angrebet. Ifølge BBC, er mindst et missil trængt igennem forsvaret og slog ned på ambassadegrunden, som ligger i Bagdads såkaldte “grønne zone”. Det er et sikret område i den irakiske hovedstad, som huser FN og flere andre ambassader.
I hver ende af det ret smalle Hormuzstræde, som løber langs den iranske sydkyst, ligger adskillige olietankskibe i venteposition. 20 procent af verdens råolie passerer årligt igennem her, men skibene tør ikke sejle igennem, fordi iranerne truer med at springe dem i luften. Det har drevet oliepriserne i vejret.
Reuters citerer én amerikansk embedsmand og andre kilder med kendskab til diskussionerne for, at iransk gengældelse ”bestemt var på listen over mulige udfald”. En anden kilde henviser til efterretningstjenesternes vurdering af, at planerne om at ramme de iranske ledere “sandsynligvis ville føre til gengældelse mod amerikanske militære og diplomatiske mål”.
The Guardian skriver, at den nuværende situation tydeligt viser, at USA manglede en klar strategi: “Hvis der var et øjeblik, hvor fraværet af en amerikansk strategi blev afsløret, så var det her”.
Angreb på amerikanske baser, allierede og skibsfart i Golfen var “det mest oplagte svar” for at påføre Vesten omkostninger, tilføjer avisen, som også skriver, at lukningen af Hormuzstrædet har været iranernes ”mest magtfulde kort” i konflikten.
Selvom konflikten eskalerer og konsekvenserne er alvorlige, afviser flere europæiske lande at komme Trump til hjælp. Flere lande har sagt nej til at sende krigsskibe til Hormuzstrædet, men siger, at de ønsker andre løsninger.
Tysklands forsvarsminister Boris Pistorius siger ifølge The New York Times, at “dette er ikke vores krig; vi startede den ikke”. Han advarer desuden om, at yderligere militær optrapning næppe vil løse konflikten.
Også briterne har nægtet at hjælpe. Premierminister Keir Starmer siger, at Storbritannien ikke vil ”trækkes ind i en bredere krig” med Iran. EU’s udenrigschef Kaja Kallas siger, at ”dette er ikke Europas krig, men Europas interesser er direkte på spil”.
Ifølge The New York Times kaldte Trump det for en ”meget lille opgave” at bede sine allierede om at beskytte skibsfarten, da han tale med medier ved Air Force One. Han fortsætter med at presse europæerne og advarer om, at det vil være dårligt for ”NATO’s fremtid”, hvis de ikke bidrager.
Ifølge The Guardian har USA ikke forberedt en beskyttelsesoperation i Hormuz-strædet. En effektiv eskorte af olietankskibe ville kræve op mod 8-10 destroyere, og de ville kun beskytte en brøkdel af den normale skibstrafik.
Storbritannien, Frankrig eller andre allierede havde ikke krigsskibe klar og på plads i regionen, da Israel og USA angreb Iran for atten dage siden. Konflikten begyndte uden at konsultere europæerne eller FN først.
Den franske præsident Emmanuel Macron holder muligheden for at bidrage åben, men først når de mest intense kampe er overstået.
De tøvende europæiske reaktioner afspejler dels økonomiske hensyn dels historiske erfaringer. Mange ledere frygter en gentagelse af Irak-krigen i 2003, hvor tvivlsomme efterretninger ofte får skylden for, at interventionen slog fejl, skriver The New York Times.
Samtidig er de europæiske ledere presset af stigende energipriser og en større økonomisk krise. Råolie koster nu 106 dollar for en tønde, hvilket er en stigning på cirka 40 procent siden 28. februar, hvor angrebene begyndte.
Ifølge Al Jazeera er prisen på flydende naturgas (LNG) steget med 60 procent. Det meste af de energiråstoffer, som er strandet på grund af konflikten, skulle forsyne markeder i Sydøstasien, som efterhånden har et reelt mangelproblem.
Økonomer fra den globale virksomhed Capital Economics vurderer, at selvom konflikten måske kun varer tre måneder i alt, kan olieprisen sagtens stige til 150 dollars per tønde indenfor seks måneder.
Læs Reuters, Al Jazeera, The New York Times, BBC
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og