Natten til søndag den 13. november slog New York og Madison Square Garden dørene for the Ultimate Fighting Championship (UFC), verdens fremmeste organisation for mixed martial arts. Et 20 år gammelt forbud mod sporten, som blander elementer af boksning, thaiboksning, brydning og jiu-jitsu, blev ophævet af delstatens parlament i marts efter en lang og farverig kamp mellem sportsudøvere, fagforeninger, ejere og rige arvinger samt mistanke om handler i kulissen og en usædvanlig heldig fængsling af en modstander.
Showet i New York, navngivet UFC 205, var kulminationen på en usandsynlig comeback-historie. Siden forbuddet i New York blev vedtaget den 25. februar 1997, er UFC vokset fra en insolvent og ildeset niche-organisation, der afholdt sine shows i bingohaller i sydstaterne, til et verdensomspændende og ombejlet brand, der både fylder stadioner over hele landet og er fast inventar på de største kasinoer i Las Vegas.
Den udvikling er historien om en kamp for at blive accepteret som en legitim sport. Den største sten på vejen til den accept har været forbuddet i New York, USA’s toneangivende sports- og mediemarked. Det har været et konstant aber dabei i UFC’s bragende succeshistorie, som nu endelig er overkommet. Men her på den anden side af aftenens stort anlagte show venter en ny virkelighed for en organisation, som er i omvæltning.
”Det mest beskadigede, værdiløse brand i USA”
Da daværende guvernør George Pataki underskrev loven mod afholdelse af MMA-kampe i New York, var UFC allerede en vingeskudt organisation. De daværende ejere, Semaphore Entertainment Group (SEG), led hårdt under tilbageslaget fra deres tidlige strategi om at markedsføre UFC som gladiatorkampe uden regler. Det havde skabt stor interesse for organisationens første shows, men de politiske konsekvenser blev katastrofale.
Anført af senator John McCain moraliserede politikere fra kyst til kyst over sportens brutalitet. SEG forsøgte gradvist at imødekomme kritikernes ønsker om mere regulering. UFC fik indført vægtklasser, kæmperne fik handsker på og en række kampteknikker, såsom skaller, blev ulovliggjort. Men lige meget hjalp det.
Efter forbuddet i New York rullede bolden og stat på stat bandlyste MMA. Sportens bedste kæmpere søgte mod Japan, hvor konkurrerende organisationer lovede bedre forhold og større præmiepenge. MMA i USA lignede en trend, som tiden var løbet fra.
Vendepunktet kom i form af to tidligere skolekammerater – Dana White og Lorenzo Fertitta. I 2000 ernærede Dana White sig som manager for nogle af UFC’s daværende kæmpere. Igennem sine forhandlinger fik han fik nys om, at SEG’s ledelse var psykisk og mentalt møre efter årevis med politiske slagsmål. De var klar til at sælge. White øjnede potentiale i UFC, og i håb om at kunne indfri det, kontaktede han sin gamle ven Lorenzo Fertitta og dennes storebror, Frank.
Fertitta-brødrene kom fra Las Vegas’ bedre borgerskab og var arvinger til en af byens mest lukrative kasino-kæder, Station Casinos. De pengestærke brødre bed på Whites ide. Sammen stiftede de selskabet Zuffa (slang for slagsmål på italiensk), og i januar 2001 købte de for to millioner dollars et ramponeret UFC, der af et erhvervsmagasin er blevet beskrevet som ”det mest beskadigede, værdiløse brand i USA, der ikke laver biler”.
Regulering og reality tv sætter vind i sejlene
De nye ejere satte hårdt ind for at rette op på det kulsejlede brand. Og blot seks måneder efter deres køb fik de et gennembrud, som havde været blandt SEG’s hedeste ønske. Med god hjælp fra Fertitta-brødrenes politiske forbindelser blev afholdelsen af MMA-kampe lovliggjort i Nevada. Las Vegas var nu åbent land for UFC og i årene efter faldt forbuddene i andre stater som dominobrikker – med undtagelse af New York, der stædigt holdt fast.
Fertitta-brødrene kom fra Las Vegas’ bedre borgerskab og var arvinger til en af byens mest lukrative kasino-kæder, Station Casinos. De pengestærke brødre bed på Whites ide. Sammen stiftede de selskabet Zuffa (slang for slagsmål på italiensk), og i januar 2001 købte de for to millioner dollars et ramponeret UFC, der af et erhvervsmagasin er blevet beskrevet som ”det mest beskadigede, værdiløse brand i USA, der ikke laver biler”.
Argumenterne bag et forbud blev samtidig svagere og svagere. Og efter at have brændt penge af i de første par år efter overtagelsen fandt det Zuffa-ledede UFC langt om længe opskriften på succes, da de lancerede deres eget reality show i 2005 med Whites farverige og konfliktsøgende personlighed i centrum. Eksponeringen på tv kombineret med en række andre faktorer, heriblandt en dalende interesse for boksning, gav vind i sejlene. Det særegne amerikanske tv-fænomen pay-per-view viste sig stadig at være et lukrativt marked, og de store shows blev publikumsmagneter, der jævnligt satte rekorder i billetkontorerne.
Samtidig udviskede udbredelsen af MMA gradvist de drabelige fordomme om, at kampene skulle være særligt livsfarlige og føre til lemlæstelse. Skadesraten var ikke markant højere end traditionelle sportsgrene, såsom boksning eller amerikanske fodbold.
Syv års tørke i New York
Med de argumenter i baggagen satsede UFC’s lobbymaskine først i 2008 og så igen fra og med 2011 hårdt på at overbevise politikerne i New York om, at det var i statens økonomiske interesse at ophæve forbuddet mod MMA. Men lige meget hjalp det.
Det skyldes først og fremmest, at hvor Fertitta-brødrenes indflydelse havde været en stor fordel for UFC’s lobbyarbejde i Nevada, så var de en hæmsko i New York. Deres kasino-kæde lå i hård konflikt med fagforeningen The Las Vegas Culinary Union, hvis hovedorganisation, Unite Here, har stærke forbindelser til New Yorks politiske parnas. MMA i New York blev en slagmark i deres krig, hvor især den magtfulde demokratiske leder Sheldon Silver var fagforeningens håndgangne mand. Trods anseelig opbakning i delstatsparlamentet måtte UFC således år efter år se deres forslag lagt dødt, før det kunne nå til afstemning
Sådan var det ganske sikkert også gået i 2016, hvis ikke selvsamme Silver var blevet fjernet fra brættet. I 2015 blev han anholdt for korruption og idømt 12 års fængsel samt en bøde på syv millioner dollars. Med Silver og fagforeningen sat uden for indflydelse var vejen til en afstemning fri, og New York blev dermed den sidste amerikanske stat, der lovliggjorde afholdelsen af MMA-kampe.
Solgt for 4 milliarder dollars
Ironisk nok foregår UFC’s indtog i New York uden Fertitta-brødrene ved roret. Tre måneder efter ophævelsen af det forbud, som de havde kæmpet så hårdt imod i årevis, valgte de to kasino-arvinger at indløse deres gevinst og sælge UFC til en investorgruppe med talentbureauet WME-IMG i centrum. I 2001 var prisen for UFC 2 millioner dollars. I 2016 er den 4 milliarder dollars.
UFC 205 fra New York lørdag nat var således ikke blot en forløsning efter 20 års forbud – det er også det nye ejerskabs første store show. Og derfor var alle sejl sat til. Showet bød på tre titelkampe og aftenens sidste kamp knockoutede sportens største stjerne, irske Conor McGregor, sin modstander og blev den første UFC-kæmper nogensinde, der holder titler i to forskellige vægtklasser på samme tid.
De 20.000 gæster i Madison Square Garden endte tilsammen med at betale 17,7 millioner dollars i billetlugen – ikke blot en rekord for UFC, men sågar også for Madison Square Garden. Samtidig forventes showet at blive UFC’s mest solgte pay-per-view event nogensinde – i samme klasse som Mike Tysons største kampe.
Men selvom UFC 205 umiddelbart legitimerede WME-IMG’s investering ved at sætte en tyk streg under sportens popularitet og markere sin sejr i kampen for legitimitet, så efterlader salget til organisationen dem i en meget uvant situation.
En ny ære – på godt og ondt
Mens Fertitta-brødrene har trukket sig, er Dana White forblevet som præsident for UFC. Men hvor han tidligere skulle samarbejde med sine gamle skolekammerater, der allerede havde tjent deres investering hundredefold tilbage, skal han nu forholde sig til en uerfaren ejerkreds, der har optaget gigantiske lån for at finansiere deres milliardinvestering.
Tre måneder efter ophævelsen af det forbud, som de havde kæmpet så hårdt imod i årevis, valgte de to kasino-arvinger at indløse deres gevinst og sælge UFC til en investorgruppe med talentbureauet WME-IMG i centrum. I 2001 var prisen for UFC 2 millioner dollars. I 2016 er den 4 milliarder dollars.
Som i alle andre brancher vil det betyde fokus på at øge overskud og nedbringe omkostninger. Der har allerede været fyringsrunder i UFC’s stab og flere nøglepersoner, der har været med til at opbygge succesen, har valgt at træde bort – eller er blevet bedt om det. I en uforudsigelig branche, hvor en skade eller en positiv dopingprøve på det forkerte tidspunkt ofte har betydet tab på millioner af dollars, kan det blive en udfordring for White og hans notorisk iltre temperament at holde hovederne kolde hos sine nye samarbejdspartnere.
Samtidig skal han håndtere en stigende utilfredshed blandt UFC’s menige kæmpere, der ikke føler, at organisationens succes i tilstrækkelig grad har smittet af på vilkårene for dem som, bogstavelig talt, går ind og tager tæskene. Kæmpere forhandler deres kontrakter individuelt, men der har i flere år været tale om at slå sig sammen. Den snak er taget til på det seneste, hvor især faldende muligheder for at lave individuelle sponsoraftaler, har ramt kæmperne hårdt økonomisk. UFC kan ende med at få en ny fagforening på nakken.
UFC 205 var en historisk sportsaften, hvor MMA indtog arnestedet for den bølge af forbud, der var lige ved at tage livet af sporten for to årtier siden. Natten til lørdag fuldendte UFC et bemærkelsesværdigt comeback, som har placeret dem i centrum af det amerikanske sportsmarked. Om det nye UFC kan vedligeholde den position i de kommende år, vil tiden vise.
Topfoto: UFC’s reklamer har længe prydet Times Square – her i 2008. Natten til søndag kørte organisationen deres første show i byen i tyve år Public Domain.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
