MUSEUM // ANMELDELSE – Mens Copenhagen Fashion Week slår dørene op i den kommende uge, fejrer Stockholm hen over sommeren modeverdenens historie med udstillinger med dessiner og fotografi fra det 20. århundrede.
Det er sommer i Stockholm. I Södermalm-kvarteret ser vi mængder af 90’er Acne-jeans og sprødhvide oversize skjorter i gadebilledet, og ved havnen bruser vandet op mod Fotografiska Museets røde teglsten, sorte vinduesbuer og skorsten, hvor modefotografiets 90’er-guru, Peter Lindbergh, hædres med en omfattende udstilling.
Her finder vi den klassiske hvide skjorte i museumsbutikken og på udstillingens supermodeller i et ikonisk sort-hvid fotografi af Peter Lindbergh, hvor vinden blæser håret bort fra Naomi Campbell, Linda Evangelista, Tatjana Patitz, Christy Turlington og Cindy Crawfords smukke ansigter. Billedet er i New Yorks Meatpacking District og kaldes ‘supermodellernes fødselsattest’.
Kort tid efter blev de fem kvinder booket til George Michaels musikvideo for “Freedom! ’90”. Sangen blev hovednummer ved Versaces modeshow i 1991 og brugt som en revival til efterårsshowet i 2017.
I dag opleves det hele på udstillingens minimalistiske fotografier.
På et sort-hvidt portræt fra magasinet Harper’s Bazaar 1994, der dominerer museets reklamesøjler, ses britiske Kate Moss iklædt slidte overalls.
Tøjet er blot en rekvisit, så hendes ansigtstræk og længselsfulde blik træder frem – minimal retouch og makeup blev Peter Lindberghs signatur og placerede ham som antidot til 80’ernes pop, disko og glamouræstetik og en gigant inden for modefotografiet.
Lindbergh tager til Hollywood
Den kreative proces med manuskriptplanlagte fotografier og detaljerige noter om rekvisitter, som Lindbergh indledte med sin E. T.-serie fra 1990 i det italienske Vogue blev grundsten for historiefortællinger.
Sammenlignet med lindberghske sort-hvid standarder er der spotlights og knald på farverne i en række serier, hvor billederne hænger side om side som gigantiske tegneserier, herunder seks fotografier skabt til italienske Vogue i 2015, kaldet The Heist og inspireret af Martin Scorseses Goodfellas (1990).
Iklædt en gennemsigtig orange kjole marcherer Amber Valletta i et foto i gipshvide støvler over et blåt ”POLICE LINE – DO NOT CROSS” – væk fra storbyens biluheld. Uberørt af politibetjentenes råb stirrer hun stålfast mod fremtiden.
Stabil i stiletter
Lindberghs kvindekarakterer er stærke, men aldrig farlige. Vi genkender ansigterne, fotografistilen fremhæver på mesterværk efter mesterværk. Skalaen er den store på den populære stockholmske udstilling, der viser, hvordan Lindberghs kreative processer satte nye standarder for modebranchens fotoskydninger.
Knytnæver, stramme knolde med sideskilninger og øjne mod kameralinsen. Sorte stiletter plantet stabilt mellem gigantiske maskiner, mens røgen snurrer til tops bag tre modeller, der kunne tæve dig, hvis de ville, her i det bagerste, aflange rum, hvor industrien spreder sig som i Ruhr-distriktets Duisburg, som Lindbergh voksede op i.
I Paris 1983 drejer model Lynne Koesters med tonede biceps et enormt filmhjul, der er større end hende selv, fordi hun har magten. Lindberghs modeller ryger, og vi ryger med cigaretten i Cate Blanchetts sorte handskeklædte hånd, der hviler på bordet foran plastikskeen i den italienske caffè macchiatto.
Stilfuldt indrammer 20’er Marcel Wave-knolden ansigtet på kvinden, der ved, hvad hun vil, og har noget at sige.
Guldsalonen fra Paris
Nordens Paris hedder udstillingen i Nordiska Museums historicistiske bygning, hvor løgtårne og pinakler strutter af nederlandsk renæssance. Her på den anden side af havnevandet i Stockholm, hvor en anden tids modeller som silhuetter træder ind foran kameraet og langsomt snurrer rundt og sætter bevægelse i deres aftenkjoler, er moden også på udstilling.
Det første modeshow med levende modeller i Stockholm blev holdt i efteråret 1902, da designeren Suzanne Pellin bragte couture fra Paris til skandinaviske kunder i salonen, NK:s Franska.
Kronjuvelen må være Amphora-kjolen, en barbiepink silkekjole fra Balenciaga, som Karin Ellhammar bar til åbningen af Operakällaren i 1961 midt i Stockholm
Hendes designs kan opleves i selskab med haute couture-stjernene Elsa Schiaparelli og Jean Patou, hvis navnetræk står skrevet over trappen, der fører op til den rekonstruerede salons guldindgang.
Sennepsgul er uldfrakken med skulderpuder, som Astrid Lamby fra Trana fik leveret i marts 1944, der udstilles i midten af et overflødighedshorn af skræddersyede marineblå 40’er power-suits og små sorte 20’er cocktailkjoler.
Kronjuvelen må være Amphora-kjolen, en barbiepink silkekjole fra Balenciaga, som Karin Ellhammar bar til åbningen af Operakällaren i 1961 midt i Stockholm, og som igen blev vist frem af modellen Bella Hadid i grøn ved modehusets show i sommeren 2022.
Operastjerner og filmskuespillere, selv Greta Garbo, blev klædt på i salonen. Hendes velourkravekjole fra 1924-filmen Gösta Berlings saga troner i montren og optræder i filmklip på storskærm i ventesalsrummet mellem korridoren med salonens stilhistoriske tidslinje og den lange gang ud mod museets midterhal.
Kjolebestillingerne og processerne for tøjfremstillingen, der var made-to-measure i salonen, er detaljeret beskrevet. Step-by-step følger vi sakse, sytråd og stofprøver i produktionen af en sort velourkjole lavet efter en toile. Et fotografi fra 1941 viser, hvorledes en tøjprøvemodel med korrekte centimetermål blev prøvet på husmodellen Margit Langlet og derefter tilpasset kunden.
NK:s Franska lukkede i 1966, hvor haute couturen mistede flyvehøjde, og prêt a porter fik luft under vingerne.
Swinging London
Dagligdagstøj finder vi i endnu en særudstilling om mode på Nordiska. Temaet er britisk modes vej til Norden, hvor der er Beatles på lydsiden i et polstret Thom Browne-gråt safe-room, der minder om scenografien til 2009-filmen Bride Wars.
Top-ti plader på væggen fra 60’ernes Swinging London er med til at skabe rammen om lige under 100 genstande, der illustrerer, hvordan britisk mode gennem flere hundrede år har påvirket nordisk, og særligt svensk, stil.
Britisk mode har gennem flere hundrede år påvirket nordisk, og særligt svensk, stil
Fra printmønstre fra britiske Arts and Crafts, der kom fra varehuset Liberty & Co. i London til butikken Sub Rosa i Stockholm, og fra den hvide farve fra Dronning Victorias bryllup i 1840 til de hvide, britiske tennisuniformer, der hurtigt kom til Norden sammen med sporten.
Udstillingen fortæller også om den nordiske fascination af 1800-tallets britiske landliv, der udbredte Norfolk-jakkens militærstil, ligesom der er de velkendte cardigans, kendt fra Mr. Higgins’ cardigan i My Fair Lady og opkaldt efter den britiske greve, jarlen af Cardigan (1797-1868).
Storbritanniens kulturprodukter og -fænomener påvirker selv i dag den nordiske mode, og det vises fint på udstillingen med videoklip fra Tiger of Sweden og danske Henrik Vibskovs modeshows.
Spot den selv, hvis du kan, i den kommende uge, hvor Copenhagen Fashion Week løber af stablen med bl.a. Vibskov på programmet.
Læs mere om mode i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her